Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Kristendomskundskab/religion

Studieordning: 2005

Fag: Kristendomskundskab/religion

Præambel

Kernen i faget er religioner og sekulære livsanskuelser og deres fremtrædelsesformer i historie og nutid, anskuet i et fagdidaktisk perspektiv.

Målet er at den studerende kvalificerer sig til at varetage og udvikle undervisning i og med faget i skolen ved at

  1. tilegne sig forudsætninger for at anvende fagets indhold, metoder samt undervisnings- og arbejdsformer i undervisningen i faget og i samarbejde med andre fag,
  2. udvikle færdighed i at formulere og bearbejde religiøse, filosofiske og etiske spørgsmål, som er væsentlige for skolens elever og
  3. udvikle evne til at analysere, vurdere og diskutere udsagn og holdninger med religiøst og filosofisk grundlag med henblik på at drøfte og begrunde religionsundervisningens dannelsesopgave i skolen.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Fagdidaktik

De forskellige fagdidaktiske indholdsområder angiver dimensioner og aspekter af fagdidaktikken, der behandles i sammenhæng med fagets øvrige hovedområder.

  1. Religionsundervisningens forskellige tilgange, herunder narrativ, eksistentiel og fænomenologisk religionsundervisning.
  2. Begrundelse, målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i faget og ud fra faget i tværfaglige sammenhænge. Kriterier for valg af indhold og anvendelse af forskellige arbejdsformer, herunder praktisk-musiske, samt undervisningsmidler, herunder IKT.
  3. Mødet mellem elevernes verden og det faglige stof. Elevforudsætninger for at arbejde med religiøse, filosofiske og etiske spørgsmål. Det faglige indholds betydning for børn og unges selvforståelse, kulturelle identitetsdannelse og tilværelsesopfattelse.
  4. Begrundelser for skolefaget og dets indhold i historisk perspektiv. Aktuelle bestemmelser om faget i folkeskolen.
  5. Samspillet mellem fagdidaktiske og almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske spørgsmål. Fagets bidrag til skolens dannelsesopgave, kultur og samfund.
Faglige metoder

Religionsfaglige metoder, herunder metoder til analyse og fortolkning af tekster og andet kildemateriale og til sammenligning af forskellige religioner og livsanskuelser.

Kristendommens baggrund, tilblivelse og forskellige hovedtanker
  1. Forskellige kristendomsopfattelser og deres kulturelle og idehistoriske betydning i dansk, europæisk og internationalt perspektiv.
  2. Kristendommens forskellige udtryk i fx livsformer, ritualer, symboler og kunst.
  3. Nutidige formuleringer af og udtryk for kristendom.
Andre religioner (fortrinsvis nutidige, levende og praktiserede verdensreligioner)
  1. Religionernes baggrund, tilblivelse og forskellige hovedtanker.
  2. Religionernes og deres hovedretningers kulturelle og idehistoriske betydning i dansk, europæisk og internationalt perspektiv.
  3. Religionernes forskellige udtryk i fx livsformer, ritualer, symboler og kunst.
  4. Nutidige formuleringer af og udtryk for religionerne.
Filosofi, religionsfilosofi og etik
  1. Filosofiske og etiske overvejelser med udgangspunkt i aktuelle spørgsmål, der vedrører den enkelte, forholdet til medmennesket, til samfundet eller naturen.
  2. Filosofi, herunder livsfilosofi og filosofi med børn, de forskellige filosofiske opfattelsers muligheder og begrænsninger.
  3. Etik, forskellige etiske positioner, deres muligheder og begrænsninger. Religionsfilosofi, herunder forskellige opfattelser af religion og forskellige opfattelser af forholdet mellem religion og modernitet.
Aktuelle religiøse strømninger og andre livsanskuelser
  1. Forskellige aktuelle strømninger af religiøs og livsanskuelsesmæssig karakter: indhold, baggrund og udbredelse.
  2. Religiøse strømningers og andre livsanskuelsers udtryk og betydning i dansk, europæisk og internationalt perspektiv.
Samspil med andre fag

Faget har mulighed for at indgå i samspil med de fleste fag i læreruddannelse både tematisk og metodisk – det gælder både humanistiske, naturvidenskabelige og praktisk-musiske fag.

Faget spiller sammen med de pædagogiske fag, hvad angår filosofi, idehistorie og etik, og kan give et væsentligt bidrag til drøftelse af dannelsesaspektet og etiske spørgsmål i alle skolefagene.

Indholdsbeskrivelse af Kristendomskundskab/Religion på Frederiksberg Seminarium

Lærer og hold udarbejder en studieplan der tilgodeser fagets forskellige indholdsområder således, som de er bestemt i fagets præambel, mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder samt i den lokale indholdsbeskrivelse.

Arbejdet med fagets indhold har det sigte både at kvalificere, udvikle og engagere den studerende i forhold til det at være menneske, og at kvalificere den studerende til at varetage og udvikle undervisning i og med faget i skolen.

Religionernes og livsanskuelsernes grundspørgsmål bringes løbende i dialog og konfrontation med fagets didaktiske spørgsmål, således at den studerendes beslutninger om religionsundervisningens mål, indhold og begrundelse i skolen kvalificeres.

I indholdet indgår:

  1. Fordybelser i kristendommens bibelske grundlag. Sammenhængende læsninger i Det Nye Testamente med henblik på sammenfatning af hovedbegreberne.
  2. Forskellige kristendomsopfattelser og deres historiske baggrund samt nutidige udtryk. Hovedbegreber i kristendommen. Forsøg på dogmatisk sammenfatning af hvad kristendom er i sammenligning med andre religiøse tænkemåder.
  3. Uddybende arbejde med Islam. Oprindelse, grundbegreber, historie og betydning i dag, globalt og nationalt.
  4. En anden verdensreligion, fx Hinduisme eller Buddhisme. Oprindelse, grundbegreber, historie og betydning i dag, globalt og nationalt.
  5. Store tænkere og deres inspiration til nutidsmennesket. Aktuelle værdispørgsmål og overvejelser over etik, menneskesyn og livsgrundlag.
  6. Den moderne dansker og traditionen. Tro, ateisme, det søgende menneske. Religiøse miljøer i Danmark i dag; fx folkekirken, frikirker, New Age og Islam.
  7. Kendskab til og analyse af danske salmer og sange.
  8. Eventuelt: Den nordiske mytologis vigtigste fortællinger og disse fortællingers betydning i dansk skoletradition.
  9. Fortløbende opmærksomhed på aktuelle drøftelser, diskussioner og vurderinger af religion, religiøsitet og dets betydning i nutidens menneskeliv, politik og medieskabte virkelighed.
  10. Opøvelse af metodebevidsthed i krydsfeltet mellem religionsfaglige og pædagogiske og didaktiske metoder.
  11. Fortløbende didaktiske overvejelser. Analyse og valg af undervisningsmaterialer. Udformning af konkrete undervisningsforløb.

De studerende udarbejder undervejs i studiet af faget et skriftligt kommenteret undervisningsforløb.

Afløsning

Afløsning indgår i kristendomskundskab/religion således, at et hold i fællesskab vælger et eventuelt afløsningsområde. Forudsætningen for at få afløsning er, at der ikke afløses mere end 15% af faget.

Afløsning består i, at man ikke har eksamensspørgsmål i det eller de pågældende emner.

Man kan afløse et eller højst to indholdsområder (dog ikke fagdidaktik), således at der til eksamen skal være mindst 10 eksamensspørgsmål.

At der er givet afløsning for et område betyder ikke at man kan undgå at blive spurgt om noget inden for dette emne til eksamen i forbindelse med samtalen om den skriftlige opgave. Det gælder alene antallet af eksamensspørgsmål.

Den enkelte studerende opnår afløsning på flg. måde:

  1. ved at have været til stede i 80% af forløbets undervisningslektioner (kontrolleret ved afkrydsning og underskrift) og
  2. ved skriftligt at udarbejde et kommenteret undervisningsforløb i relation til det pågældende forløb – omfang: maksimalt 5 sider. Dette udarbejdes individuelt eller i grupper og vurderes af holdets lærere som godkendt/ikke-godkendt.

Læreren afgør ved undervisningens afslutning, hvorvidt den studerende har opnået afløsning.

De studerende, der ikke opnår afløsning, går til eksamen på den måde, der er beskrevet i studieordningen.

Eksamensbestemmelser

Fagets årsværk

0,55 ÅV/33 ECTS

Type

Mundtlig eksamen

Form

Individuel bedømmelse.
Eksamen består af to dele:

  1. En samtale ud fra et lodtrukkent spørgsmål, som er udarbejdet i samråd med de studerende. Spørgsmålene er fordelt ved forhåndslodtrækning og tildeles umiddelbart før forberedelsestiden.
  2. En samtale ud fra en skriftlig opgave, hvis emne ligger inden for studieordningens indholdsområder og er godkendt af læreren.

Varighed (inkl. votering)

Forberedelsestid: 30 min.
Eksaminationstid: 60 min.

Grundlag

  1. Fagets bestemmelsesgrundlag som anført i studieordningen og redegørelse for eksamensgrundlaget.
  2. De udarbejdede spørgsmål, som falder inden for de gennemførte indholdsforløb (1-3 spørgsmål pr. forløb).
  3. Den skriftlige opgave, som også skal indeholde en skitse til et undervisningsforløb. Opgaven kan være udarbejdet af en gruppe (maks. tre studerende). Det skal af opgavens indholdsfortegnelse fremgå, hvilke dele af opgaven den enkelte studerende har skrevet.

Betingelser for indstilling til eksamen

  1. Et godkendt skriftligt oplæg udformet som et kommenteret undervisningsforløb udarbejdet i tilknytning til et afløsningsforløb eller et af de øvrige forløb (maks. 5 sider).
  2. Skriftlig opgave (maks. 15 sider).

Afleveringsfristen for oplæg er 1. april og for opgaven ca. 1. maj. Begge datoer i eksamenssemesteret.

Karaktergivning

Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Karakteren bygger på en samlet vurdering, hvori opgaven indgår.
Ekstern censur.

Oversigt over studieordning 2005

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V