Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Kristendomskundskab/livsoplysning

Præambel

Kernen i faget kristendomskundskab/livsoplysning er arbejdet med dannelses- og værdispørgsmål i et religionsfagligt og idéhistorisk perspektiv. Sammenhængen i faget fremkommer ved, at der på tværs af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder arbejdes med forskellige menneskesyns betydning for etik, dannelse og den pædagogiske praksis i skolen.

Målet er, at den studerende kvalificeres til at indgå i skolens arbejde med dannelses- og værdispørgsmål ved at tilegne sig

  1. viden om kristendommens og andre livsanskuelsers betydning for værdigrundlaget i dansk og europæisk kultur,
  2. viden om andre religioner, som spiller en væsentlig rolle i Europa,
  3. færdigheder i at vurdere kulturelle, etiske og eksistentielle spørgsmål i brydningen mellem tradition og modernitet samt i mødet med andre kulturer og
  4. grundlag for samarbejde med forældre og andre om skolens arbejde med dannelses- og værdispørgsmål.
Kristendomskundskab/Livsoplysning og folkeskolens formål

Faget kristendomskundskab/livsoplysning sigter imod at sætte den kommende lærer i stand til at løse en række almene opgaver i skolen, jf. om folkeskolens formål i § 1 i Folkeskoleloven.

  1. Arbejdet med den enkelte elevs alsidige personlige udvikling, der bl.a. omfatter den åndelige og den sociale udvikling, herunder den religiøse og den etiske.
  2. Arbejdet med at gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og give dem forståelse for andre kulturer, herunder kristendommen og de kulturer, som indvandrergrupper er præget af, hvilket indbefatter islam.
  3. Arbejdet med at forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre i en skole, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det står som en vigtig opgave i kristendomskundskab/livsoplysning at udlægge disse kernebegreber og deres værdipræmisser i en idéhistorisk kontekst.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Kristendommen
  1. Kristendommens baggrund og grundbegreber.
  2. Kristendommens væsentlige fremtrædelsesformer i fortid og nutid med vægt på danske forhold.
  3. Kristendommens kulturelle betydning i historisk og nutidigt perspektiv.
Hovedlinjer og knudepunkter i europæisk idéhistorie
  1. Den europæiske humanistiske tradition.
  2. Oplysning, sekularisering og sekulære livsanskuelser.
  3. Menneskerettighedsidéer.
Ikke-kristne religioner
  1. Grundlæggende træk i ikke-kristne religioner, der har vundet udbredelse i Europa, herunder islam.
  2. Mødet mellem den af kristendommen og sekulariseringen prægede europæiske kultur og andre kulturer.
  3. Kulturmødet i skolen.
Etiske og eksistentielle spørgsmål
  1. Eksistentielle spørgsmål, der rejser sig af menneskets forhold til sig selv og dets omverden.
  2. Forskellige opfattelser af etikkens begrundelse og indhold.
  3. Etiske og eksistentielle spørgsmål i tilknytning til skole- og lærervirksomhed.
Samspil

Faget giver grundlag for arbejdet med de pædagogiske fag på flere måder. Dels ved at give et idéhistorisk og begrebsligt grundlag for arbejdet med pædagogisk idéhistorie og etik og sætte dannelsesbegrebet ind i en bredere kulturhistorisk sammenhæng, der inddrager kristendommen og den påvirkning, der historisk set er udgået fra kristendommen. Dels ved at give nogle historisk-samfundsmæssige perspektiver på den kultur, som skolen er en del af, og som der kan trækkes på i faget skolen i samfundet. Endelig giver faget et grundlag for at forholde sig til de alment pædagogiske problemer, der knytter sig til arbejdet med elever med forskellig religiøs og kulturel baggrund.

Indholdsbeskrivelse af kristendomskundskab/livsoplysning på Frederiksberg Seminarium

Lærer og hold udarbejder en studieplan der tilgodeser fagets forskellige indholdsområder således, som de er bestemt i fagets præambel, mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder samt i den lokale indholdsbeskrivelse.

Arbejdet med dannelses- og værdispørgsmål i et religionsfagligt og idéhistorisk perspektiv, centreres indholdsmæssigt om kristendommen, europæisk idéhistorie, islam og new age-strømninger. Der etableres en sammenhæng i fagets indhold ved et arbejde med etiske og eksistentielle spørgsmål på tværs af religiøse og filosofiske traditioner.

I indholdet indgår:

  1. Centrale fortællinger og andre tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente.
    Hovedtræk i kristendommens historie, eksempelvis: den tidlige kristendom, middelalderen, renæssance og oplysning, reformation, puritanisme og pietisme.
    Brydninger vedrørende opfattelser af kristendommen i Danmark i det 19.-21. århundrede.
  2. Hovedtræk i europæiske idéhistorie, eksempelvis: den græske antik, hellenismen, skolastik, renæssance, oplysningstid og religionskritik, menneskerettigheder og modernitet.
  3. Grundlæggende træk i islam.
    Islams og new age-strømningers betydning i vor tids drøftelser af dansk og europæisk kultur.
  4. Forskellige tiders etiske og eksistentielle spørgsmål, som de kommer til udtryk i religiøse og idéhistoriske strømninger.
  5. Fortløbende overvejelser om skolens dannelsesmål og børns og unges livssituation.
    Overvejelser over grundlæggende værdier og livsimpulser, menneskesyn og etik.
Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i kristendomskundskab/livsoplysning.

Eksamensbestemmelser
Fagets årsværk 0,2 ÅV/12 ECTS
Type Mundtlig
Form Samtale på baggrund af skriftligt oplæg, hvis emne er valgt af den/de studerende og godkendt af læreren. Med udgangspunkt i oplægget eksamineres bredt inden for eksamensgrundlaget.
Mulighed for gruppeeksamen (maks. tre studerende).
Varighed (inkl. votering) Èn studerende: 30 min.
To studerende: 50 min.
Tre studerende: 65 min.
Grundlag Studieordningens bestemmelser samt redegørelse for eksamensgrundlaget.
Betingelser for indstilling til eksamen Et skriftligt oplæg (2-5 sider), der behandler knudepunkter inden for fagets indholdsområder, med det sigte at drøfte dannelses- og værdispørgsmål i et religionsfagligt og idéhistorisk perspektiv. Afleveres til tidspunkt fastsat af seminariet (ca. 1. maj).
Karaktergivning Èn karakter efter 13-skalaen. Ekstern censur.

Oversigt over studieordning 2005

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V