Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

PL2: Undervisning af tosprogede elever

Studieordning: 2019 (LU 13, Frb.)

Modultype, - omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, Modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet Undervisning af tosprogede elever forbereder den studerende på mødet med skolens stigende flersprogede og flerkulturelle elevsammensætning. Modulet forbereder den studerende på at varetage læreropgaver der imødekommer en inkluderende pædagogisk og fagdidaktisk praksis i et sprogligt mangfoldigt klasserum, med særlig henblik på at tilrettelægge undervisning der tilgodeser flersprogede elevers andetsprogstilegnelse og sproglige- og faglige udvikling.

 

Centralt i modulet står den studerendes arbejde med sprog som læringsredskab i skolens fag, flersprogethed, andetsprogstilegnelse og intersprogsudvikling, interkulturel undervisning, sproglig evaluering og vejledning samt arbejdet med analyse af læremidler i et andetsprogspædagogisk perspektiv. Således forberedes den studerende på at kunne begrundet integrere andetsprogsdidaktiske refleksioner og tilgange i sine undervisningsfags teori og praksis.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point.

 

Modulets vidensgrundlag

Vidensgrundlaget bygger på relevant national og international forsknings- og udviklingsviden om flersprogede elevers sproglige forudsætninger, om andetsprogstilegnelse og sproglige udvikling (herunder intersprogsudvikling), om tilrettelæggelse af sprogbaseret undervisning som dimension i alle fag samt opbygning af et sprogligt og kulturelt inkluderende læringsmiljø.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever.

 

Kompetencemål som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

vurdere, om flersprogede elevers andetsprogsstilegnelse fremmes i egen og andres praksis

andetsprogstilegnelse, flersprogede elevers sprogudvikling

støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling

Intersprog

planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling

sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv

inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen

sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen

identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen

andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde

samarbejde med dansk som andetsprogslærer og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling

lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 145 timer
Kategori 3: 58 timer
Kategori 4: 6 timer

 

Modulets relation til praksis

Praksis forstås i dette model som al tilgængelig empiri, herunder:

  • Egne og andres erfaringer i form af empiri (fx elevmaterialer, interviews, observationer, spørgeskemaer, filmoptagelser m.v.).
  • Alle former for cases, der kan afgrænse og illustrere en praksisforankret problemstilling.
  • Alle former for undervisningsmaterialer, lærervejledninger og online/multimedie undervisningsforløb.
  • Forskning på området der er rettet mod modulets videns- og færdighedsområder.
  • Andre praksisstudier initieret af enten underviser eller studerende kan også finde sted.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Skriftligt produkt som danner grundlaget for kompetencemålsprøve i kompetenceområde 4, undervisning af tosprogede elever – afleveres enten individuelt eller i grupper.
  • Fremlæggelse af eget skriftligt produkt og feedback til andre medstuderende på deres skriftlige produkt.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Oversigt over studieordning 2019 (LU 13, Frb.)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V