Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

PL1: Elevens læring og udvikling

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en del af skolens fællesskab.

 

Modulet indeholder følgende tre temaer:

  • Elevers udvikling, socialisering og identitet
  • Læring, læringsmiljø og læringsledelse
  • Lærerens samspil og kommunikation med eleverne

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point.

 

Fagområder (undervisningsfag, Lærernes grundfaglighed), som modulet knytter sig til

Modulet er en del af Lærernes grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt.

 

Modulets vidensgrundlag

Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation og pædagogisk vejledning i skolen. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • alene, og i samarbejde med andre skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

udvikle læringsmiljøer for elever og grupper under hensyntagen til forskellighed i læringsforudsætninger og læringsmål

elevers læring og virksomme faktorer i læringsmiljøet

observere, støtte og udfordre elevernes sociale, emotionelle og kognitive udvikling

elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling - herunder køn og motivation

facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig vægt på egen position som lærer

udviklingsstøttende relationer

facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevernes trivsel og udvikling

klasse-, lærings- og gruppeledelse

selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed

samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører

anvende og begrunde forskellige vejledningsformer

pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring

anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer

attribuering, herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning

lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig med, at den enkelte elevs udvikling understøttes

inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 72 timer
Kategori 2: 158 timer
Kategori 3: 40 timer
Kategori 4: 5 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulet gennemføres på 1. semester og der indgår en mindre opgave knyttet til de studerendes 2 ugers praktik. Se deltagelseskrav 3 nedenfor.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Der udarbejdes min. 8 individuelle logbogsprodukter efter aftale med holdets underviser. Krav til produktet udformes af modulets underviser.
  • Mundtlig fremlæggelse af resultater og refleksioner over modulets praktikopgave. Krav til fremlæggelsen udformes af modulets underviser.
  • Med inddragelse af relevant psykologisk teori udarbejdes et skriftligt produkt. Krav til form, indhold og afleveringsdato defineres af holdets underviser. Der tilbydes vejledende mundtlig kvalitativ feedback på produktet.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del 1, afsnit 5.2.3.

Oversigt over studieordning 2019 (LU 13, Frb.)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V