Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

SA1: Undervisning i politik, magt og demokrati – i Danmark og i verden

Studieordning: 2018 (LU 13)

Fag: Samfundsfag

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i politik, magt og demokrati; lokalt, nationalt, regionalt og globalt.

Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse.

Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner og fagdidaktisk teori og praksis arbejdes der med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens 8.-10. klasse.

 

Der arbejdes med, hvordan man samfundsvidenskabeligt kan analysere relevante problemstillinger inden for området politik, magt og demokrati.

  • Demokratiske grundspørgsmål – hvad er demokrati? belyst samfundsfilosofisk og politologisk.
  • Analyser af det danske politiske system og dets funktion i forhold til forskellige idealer om demokratiet.
  • Analyser og diskussion af demokratiet på europæisk plan.
  • Globale problemstillinger i forhold til demokratiet.

 

Samtidig arbejdes der med, hvordan eleverne i skolen kan forholde sig til og selv analysere samfundsmæssige problemstillinger inden for området.

 

Forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til samfundsfag med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på empirisk forskning indenfor elevers samfundsfaglige kompetencer. Forskning og undersøgelser omkring samfundsfagsundervisning samt politisk og demokratisk dannelse i dansk og international kontekst.

  • Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring.
  • Politologisk forskning og teori, herunder fx valgundersøgelser.
  • Politisk filosofi, fx demokratiteori.
  • Politisk sociologi, fx teorier og undersøgelser af vælgeradfærd.
  • Samfundsvidenskabelig videnskabsteori.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Politik, demokrati og  deltagelse

Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering

Kompetenceområde 4: Samfundsfaglige arbejdsmetoder og samfundsfagdidaktik

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i politiske problemstillinger og demokrati i samfundsfag i folkeskolens 8.-10. klasse.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sociale og kulturelle forhold samt globalisering i samfundsfag i folkeskolens 8.-10. klasse.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsfag med anvendelse af forskellige arbejdsformer og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens 8.–10. klasse.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

inddrage elevers demokratiske handle- og deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning

demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske processer

motivere elever til at tage stilling til det danske folkestyre gennem samfundsfagsundervisning

politiske systemer, magtformer, ideologier, interesser, ressourcer og indflydelse

analysere den aktuelle parlamentariske situation med anvendelse af relevante teorier og empiriske undersøgelser

den aktuelle parlamentariske situation, politiske partiers adfærd og vælgeradfærd

inddrage elektronisk kommunikation, herunder it, til styrkelse af elevernes demokratiske deltagelses- og beslutningsmuligheder

forskellige former for demokratisk deltagelse, herunder gennem brug af it

udvikle elevernes grundlag for at kunne reflektere over dansk deltagelse i EU-samarbejdet i et demokratisk perspektiv

Danmarks medlemskab af EU og det danske politiske systems relation til EU, EU’s institutioner, beslutningsprocedurer og integration

analysere udvalgte aktuelle politiske problemstillinger på europæisk plan og diskutere hvordan disse kan indgå i samfundsfagsundervisningen i folkeskolen

aktuelle europæiske politiske problemstillinger i EU

styrke elevernes færdigheder i at reflektere over Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde

Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde, herunder begreberne suverænitet og interdependens

styrke elevers færdigheder i at analysere forskellige former for magt og ressourcers indflydelse på samfundsmæssig deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt og globalt

sammenhænge mellem forskellige aktørers magt, ressourcer og handlemuligheder på lokalt og globalt plan

inddrage elevernes hverdagsliv i forståelsen af sammenhænge mellem kulturbegreber, normer, værdier, levevis og deltagelsesformer

sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer, værdier, levevis og deltagelsesformer

planlægge, lede, gennemføre og evaluere projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger

problemformulering, projektarbejde og problemformulering, som undervisningsform, og inddragelse af det omgivende samfund i undervisningen, tværfaglighed

planlægge og gennemføre undervisning med afsæt i det juridiske grundlag for samfundsfaget

folkeskolens lovgrundlag og bestemmelser for samfundsfag

foretage fagligt begrundede materialevalg, herunder af digitale læremidler

anvendelse og analyse af forskellige former for kilder og læremidler til samfundsfagsundervisningen

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 168 timer
Kategori 3: 40 timer
Kategori 4: 1 timer

 

Modulets relation til praksis

Den studerende gennemfører i et team af medstuderende en empirisk baseret undersøgelse af hvordan politiske aktører kan bidrage til elevernes samfundsfaglige kundskaber og demokratiske kompetencer gennem en vurdering af de skolemidler og læringsmuligheder der er tilgængelige i fx politiske partier, folketinget, EU, interesseorganisationer.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Oplæg: At den studerende har holdt et oplæg for holdet af 30 minutters varighed i samarbejde med andre studerende. Der gives respons i forbindelse med fremlæggelsen. Herunder at den studerende har samarbejdet med sit team om at udarbejde 2 oplæg i form af:
    • En gang ugens aktuelle.
    • En gang undervisning i et fagligt materiale for holdet eller et fagdidaktisk oplæg om undervisningstilrettelæggelse, ud af huset aktiviteter, undervisningsmaterialer, herunder digitale lærermidler, spil mv.
  • At den studerende sammen med sit team (de studerende kan indenfor teamet organisere sig i mindre opgavegrupper) har udarbejdet og afleveret:
    • Undervisningsforløb: Et begrundet undervisningsforløb 8-12 lektioner. Med begrundet valg af 2 for forløbet centrale faglige begreber. Forløbet skal forholde sig til anvendelse af de skolemidler og læringsmuligheder, der er tilgængelige i fx politiske partier, folketinget, EU, interesseorganisationer. Der udvælges et materiale, som vurderes at kunne anvendes i undervisningen (8 sider). Opgaven skal bestås. Der gives skriftlig respons.
    • Praksistilknytningsopgave: Den studerende udarbejder i et team af medstuderende en oplysningskampagne med et digitalt værktøj og forholder sig til: Hvordan eleven kan bruge medier til at deltage i den politiske debat i samfundet og selv være med til at skabe en politisk dagsorden (6 sider). Opgaven skal godkendes. Der gives mundtlig respons.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Oversigt over studieordning 2018 (LU 13)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V