Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

KR1: Undervisningsemnet islam og andre religioner samt religiøs innovation

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Med dette modul arbejdes med islams oprindelse, vigtige begivenheder i islams historie og nutidige opfattelser af islam i en dansk og global kontekst.

Modulet beskæftiger sig også med en eller flere andre religioner som også er repræsenteret i Danmark.

Endelig beskæftiger modulet sig med religiøs innovation, det vil sige det forhold at kendte religioner omformes og gives andre udtryk og at nye religiøse udtryk formuleres.

I arbejdet med islam såvel som andre religioner fokuseres på fortællinger, ritualer og andre udtryk samt deres faglig-pædagogiske udfordringer.

Den studerende skal både tilegne sig viden om islam og andre religioner som religion blandt andre religioner og om islam og andre religioner som religion på deres egne præmisser med et eget tydningsunivers, der fungerer som dynamiske størrelser, og som sådan er under indflydelse af og øver indflydelse på kultur, samfund og dannelsesidealer i Danmark og internationalt. Modulet beskæftiger sig også med refleksion over denne viden når den omsættes til konkret undervisning i skolen.

Arbejdet med modulet giver kompetence til at undervise i skolefaget kristendomskundskab, og derfor indgår fagdidaktisk viden og færdigheder som en dimension i arbejdet med modulets samlede indhold. De studerende vil i arbejdet kunne inddrage konkret undervisningsmateriale til faget i skolen, selv formulere tekster til elever og inddrage elevproducerede tekster og andre udtryk.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til kristendomskundskab/religion med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab og fx antropologi om de faglige emner modulet indeholder.

Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave.

Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende religion, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik

Kompetenceområde 3: Undervisning i emnet islam og andre religioner

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet islam og andre religioner samt religiøs innovation.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

redegøre for centrale træk ved islams oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver

islam som verdensreligion

formulere opfattelser af islam i Danmark og dens betydning som religion i Danmark

islam som nutidig religion i Danmark

analysere eksempler på grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik i islam

centrale myter, forestillinger, ritualer, tekster samt visuel

kultur i islam

analysere brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik, fra andre religioner samt deres placering og betydning i verden i dag

andre religioner, herunder religioner i Danmark

beskrive eksempler på religiøs innovative strømninger i verden og i Danmark, deres oprindelse og nutidige omfang og betydning

religiøse og spirituelle forandringer

vurdere religion og livsanskuelsers forskellige betydninger afhængig af kulturel og historisk kontekst

religion og livsanskuelser som dynamiske kulturelle udtryk

beskrive, hvordan mennesker med forskellige religioner forholder sig til udfordringer i nutiden

religioner i mødet med andre religioner og

tilværelsesopfattelser

formulere menneskers brug af virtuelle rum til kommunikation og mission med udgangspunkt i en religiøs verdens- og tilværelsesopfattelse

religioner og religiøse strømninger i det virtuelle rum

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse

elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med

religiøse og filosofiske spørgsmål

planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb

fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi

entreprenørskab, kreativitet og innovation

anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it

undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske

erkendemåder og digitale medier

planægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevens kompetencer i forhold til fagsprog og faglig læsning

elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster

og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget

beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation

faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være

analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen

skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag

og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv

udvikle faget i konkrete handlingsforslag

udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk

begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i faget

religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 68 timer
Kategori 2: 135 timer
Kategori 3: 66 timer
Kategori 4: 6 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulets indhold har to praksistilknytningspunkter. Ét i samfundet og ét i skolen.

I arbejdet med modulet inddrages relevante og aktuelle eksempler på islam og andre religioners synlighed og betydning i såvel Danmark som globalt. Der inddrages eksempler på religioners synlighed og betydning i forhold til etiske, politiske, miljømæssige, eksistentielle m.v. spørgsmål. I arbejdet med modulets indhold kan også indgå besøg og samtaler med repræsentanter fra religioner og religiøse strømninger.

De studerende inddrager eksempler fra deres praktikskoler hvor de har arbejdet med faget eller med emner og problemstillinger der er relevante for faget. I det omfang det er muligt kan de studerende medvirke i undervisning i faget i skolen og her indsamle eksempler på praksis til brug i uddannelsens undervisning.  Endvidere inddrages relevante undervisningsmaterialer og eventuelle undervisningsforløbsbeskrivelser.

På sigt arbejdes på en tæt tilknytning mellem nogle folkeskoler og undervisningsfaget med henblik på besøg, temadage og andet om fx årsplaner, progression, inklusion, prøve m.v.  samt med henblik på udvikling af samarbejde hvor de studerende kan afprøve ideer, interviewe elever m.v.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Digitale medier: Seks digitale medier (mindst fem forskellige), primært fra SkoleTube – samt mindst en kommentar på de andre studerendes produkter. Mindst fire af disse medier udarbejdes individuelt. Opgaven vurderes ud fra den studerendes evne til at omsætte og udvikle deres faglige viden i de seks digitale medier. Opgaven bedømmes af underviseren med godkendt/ikke-godkendt.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Oversigt over studieordning 2018 (LU 13, Frb.)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V