Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

ID1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier

Studieordning: 2018 (LU 13)

Fag: Idræt

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point.  Modulsproget er dansk (der kan dog forekomme enkelte tekster på engelsk/nordiske sprog).

 

Kort beskrivelse af modulet

Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets basisområder og med idræt som kulturskabende faktor. Der er fokus på grundlæggende viden, færdigheder og kropslige kompetencer og på at analysere, formidle og udvikle forskellige idrætskulturer.  Indholdet vil bl.a. være leg, redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis indenfor dans og udtryk. Den studerende vil arbejde med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i idræt. Emnerne vil bl.a. omhandle idrættens værdier, kvaliteter, historie og mangfoldighed, anatomi og bevægelseslære samt motorisk læring.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Idræt 1.-6. klassetrin, 10 ECTS.

Idræt  4.-10. klassetrin, 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende idræt og bevægelse for børn og unge. Derudover udgør teori og forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed

Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer.
  • analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk

bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk

analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og udtryk

anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke begreber og analyseredskaber

etablere og lede processer inden for motorisk læring - herunder med anvendelse af it

motorisk læring, læringsstrategier og relevante it-værktøjer

anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning

fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen

analysere og formidle forskelligartede idrætskulturer

idrætskulturers struktur, normer og værdier

analysere udviklingen af idrætsfaget i  dansk idrætskultur

skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv

udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum

idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum

udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers personlige og sociale udvikling

inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber

udvikle og gennemføre idrætsundervisning og  humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter på grundlag af  nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde

idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og resultater af relevant national og international forskning

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 65 timer
Kategori 2: 160 timer
Kategori 3: 45 timer
Kategori 4: 5 timer

 

Modulets relation til praksis

I arbejdet med at styrke koblingen mellem undervisning og profession kan der i modulet indgå:

  • Observation (skole og/eller idrætskulturer).
  • Besøg af skoleklasser med formidling af idrætsaktiviteter.
  • Analyser af dokumentation fra folkeskolens idrætsundervisning (eksempelvis års- og lektionsplaner, videooptagelser fra idrætsundervisning o.lign.).

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Deltagelse i kursus i natur og udeliv, herunder evt. orientering og GPS (3-5 dage) inklusiv skriftlig opgave på 5-10 sider. Opgaven skrives i grupper á 4-6 studerende. Opgaven vurderes som godkendt/ikke-godkendt. 
  • Opgave i boldbasis. Opgaven udarbejdes i grupper á 3-4 studerende. Studieprodukter:  1) Et boldbasisspil, som fremvises/undervises for holdet (ca. 15 min.), samt 2) Et multimodalt produkt, som beskriver, opsamler og teoretiserer på boldspillet jf opgaveoplægget. Det multimodale produkt præsenteres for underviser og der gives respons. Produkterne vurderes samlet godkendt/ikke-godkendt.
  • Skriftlig og praktisk opgave i opvarmning (teori og praksis). Opgaven udarbejdes i grupper á 3-4 studerende. Omfang 5-10 sider samt undervisning i opvarmningsprogram i 15 minutter. Opgaven og opvarmningen vurderes samlet med godkendt/ikke-godkendt. Der gives mundtlig respons fra medstuderende og underviser.
  • Skriftlig prøve i idrætsteori 1 (2 timers skriftlig prøve uden hjælpemidler). Prøven er individuel og den studerende skal score 60 % af de mulige point i prøven for at bestå. Der gives mundtlig respons fra underviser.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Oversigt over studieordning 2018 (LU 13)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V