Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

GE2: Geografi – en verden i forandring

Studieordning: 2018 (LU 13)

Fag: Geografi

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet omhandler:

Geografi - en verden i forandring tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det globale plan til et regionalt niveau. Genstandsfeltet er natur- og kulturgeografiske fænomener, processer, mønstre og problemstillinger, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i regionale og globale forhold, og hvor menneskets samspil med naturen, i både et økologisk og økonomisk perspektiv, er i centrum.

 

Fagfagligt fokus for modulet:

Det fagfaglige indhold har særligt fokus på  naturgivne og menneskeskabte årsager til forandringer af levevilkårene globalt og regionalt, herunder globalisering, ændringer i miljø og forbrugsmønstre samt forandringer i indkomster mellem forskellige befolkningsgrupper. Der arbejdes med følgende systematiske dele af geografien:

  • Energikilder - fordeling og forbrug
  • Geologiske råstoffers opståen og fordeling
  • Udvinding og forbrug af Jordens resurser
  • Det globale klima
  • Udnyttelse af naturgrundlaget i forhold til landbrug
  • Erhvervsgeografi
  • Bæredygtig udvikling
  • Ulighed i Verden
  • Befolkningsudvikling

 

Fagdidaktisk fokus:

At den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en geografiundervisning hvor eleverne udvikler handlekompetence i forhold til væsentlige økonomiske og miljømæssige problemfelter i en globaliseret verden. Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de geografiske emneområder samt optræder som selvstændigt studieobjekt. Desuden at den studerende kan anvende fagets mange repræsentationsformer i egen undervisning, med fokus på brug af billeder, statistisk materiale, temakort og IT.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til Geografi med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Undervisningen baseres på internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler fagfaglige og fagdidaktiske tematikker inden for geografiundervisningen for skolens ældste elever. Undervisningsfagets vidensgrundlag i modulet om  en verden i forandring, skabes gennem en integration af erfaringsbaseret og teoretisk viden.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning.

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi.

Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde.

Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i geografi.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret geografiundervisning med naturfaglige og samfundsfaglige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes almendannelse.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret, differentieret geografiundervisning med geografifaglige begreber.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

Kompetenceområde 1

udvikle egen læringsmålsstyret undervisning i geografi, bl.a. på et naturfagsdidaktisk grundlag

naturfagsdidaktikkens betydning for geografididaktik og dertilhørende forskning

anvende forskellige undervisningsressourcer

geografifaglige undervisningsressourcer såsom

lærebøger, laboratorier, multimodale og

webbaserede læremidler, science centre, uderum,

erhvervsvirksomheder, museer og it

begrundet evaluere geografiundervisning og elevers læringsudbytte

formativ og summativ evaluering i

naturfagsundervisning

planlægge og gennemføre læringssmålstyret geografiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af geografiske fænomener og sammenhænge

geografiske modeller, herunder modellers karakteristika og vurderingskriterier for geografiske modeller

 

Kompetenceområde 2

inddrager eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i geogra-fiundervisningen

naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige,

teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt

didaktisk viden om inddragelse af omverden i

undervisningen

planlægge og gennemføre geografi-undervisning, der udvikler elevernes handle-kompetence i forhold til menneskets samspil med natur, kultur og teknologi

handlekompetence og bæredygtighed i forhold til

menneskets samspil med natur, kultur og teknologi

inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig forskning i geografi-undervisning

nyere forskning inden for natur- og samfundsvidenskab

Kompetenceområde 3

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle tværfaglig undervisning med udgangspunkt i problemstillinger der bl.a. udvikler elevernes alsidige og naturfaglige kompetencer

elevers arbejde med tværfaglige problemstillinger der fremmer deres alsidige og naturfaglige kompetencer

 

planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler bæredygtig energiforsyning, herunder hvordan forskellige teknologier til løsning af energiforsyningsproblemet kan påvirke menneskers levevilkår i et lokalt og globalt perspektiv

bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan

planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der giver elever viden om og får eleverne til at reflektere over konsekvenserne af forskellige erhvervs- og produktionsformer, i lyset af forskellige natur- og samfundssyn samt forskellige strategier for arealanvendelse og fysisk planlægning

produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget

Kompetenceområde 4

planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til forstå årsager til demografiske-, bymæssige- og erhvervsmæssige mønstre samt en forståelse af ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder

demografi og erhverv, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt historiske, sociale, økonomiske og politiske forhold

 

planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå og forholde sig til jordens opbygning og udvikling samt pladetektoniske forhold der influerer på ressource-, produktions- og levevilkår forskellige steder på kloden

Jordklodens dynamiske udvikling og dens indflydelse på menneskers levevilkår globalt, regionalt og lokalt

planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå og forholde sig til vejr og vejrfænomener og ændringer i klimatiske forhold og deres betydning for menneskers ændrede levevilkår globalt, regionalt og lokalt

Jorden og dens klima i et bæredygtigt perspektiv, globalt, regionalt og lokalt

planlægge og gennemføre undervisning der inddrager begrundet brug af ekskursioner og feltarbejde samt forskellige geografifaglige metoder og hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af forskellige korttyper, modeller, statistik, film, skriftlige kilder, satellitbilleder og GPS

geografiske metoder i undervisningen

planlægge og gennemføre undervisning, der sætter eleverne i stand til at forstå årsager til og konsekvenser af globalisering, herunder inddragelse af elevernes roller som verdensborgere

globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur, levevilkår og relationer mellem verdens stater og folkeslag

                            

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 67 timer
Kategori 2: 165 timer
Kategori 3: 38 timer
Kategori 4: 5 timer

 

Modulets relation til praksis

Løbende praksistilknytning til praktikskoler med løsning af mindre opgaver. Mindst én gang i praktik i undervisningsfaget geografi i løbet af fagets moduler.

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.

 

Titel

Opgave 1: Fagligt fokus på Jorden og dens klima.

Type/Form

Skriftlig

Omfang

10 normalsider inkl. bilag. Et begrundet undervisningsforløb for 7.-9. klasse inden for geologi eller vejr og klima.

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt

Kriterier for positiv bedømmelse af deltagelseskravet

Den studerende demonstrerer at kunne formidle centrale faglige pointer samt begrunde didaktiske valg med afsæt i relevant teori.

Respons

Mundtlig

Afleveringsfrist

Afslutning af modul

 

 

Titel

Opgave 2: Faglig  fokus på demografi og  Erhverv

Type/Form

Skriftlig

Omfang

10 normalsider inkl. bilag. Et begrundet undervisningsforløb for 7.-9. klasse inden for demografi og/eller erhverv.

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt

Kriterier for positiv bedømmelse af deltagelseskravet

Den studerende demonstrerer at kunne formidle centrale faglige pointer samt begrunde didaktiske valg med afsæt i relevant teori.

Respons

Mundtlig

Afleveringsfrist

Afslutning af modulet

 

Titel

Ekskursioner

Type/Form

Mundlig fremlæggelse samt handout

Omfang

Deltagelse i planlægning og gennemførsel af mindst 1 heldagsekskursioner

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt

Kriterier for positiv bedømmelse af deltagelseskravet

Aktiv deltagelse i planlægning og gennemførsel af ekskursionerne, og at den studerende demonstrerer bevidsthed om hvilke videns- og færdighedsmål som deltagelseskravet adresserer.

Respons

Mundtlig

Afleveringsfrist

Afslutning af modul

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Oversigt over studieordning 2018 (LU 13)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V