Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

DAu4: Multimodale tekster

Studieordning: 2018 (LU 13, Frb.)

Fag: Dansk

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Læringskontekst i skolen:

Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i multimodale tekster for at udvikle elevers tekstkompetence på 4.-10. klassetrin.

 

Indhold og genrer:

Udvalgte sammensatte tekster, hvor tekst, lyd og billede arbejder sammen. Der er fokus på multimodal analyse og læsning.

Analoge og digitaliserede tekster, fx billedfortællinger, film og læringsportaler.

 

Receptivt:

Den studerende skal metodisk analysere og kritisk vurdere multimodale tekster og multimodale læremidler.

 

Produktivt:

Den studerende skal udvikle, eksperimentere med og konkretisere læremidler og didaktisk design i relation til undervisning i multimodale genrer og tekster.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 4.-10. klassetrin med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Bygger på nyere forskning i tekstpraksis og semiotisk forskning i kommunikation.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning

Kompetenceområde 3: Danskdidaktik

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre for heterogene elevgrupper.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv

tekster, genrer og medier

 

skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund  af valg af medier og sproglige virkemidler

dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt

udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden

læremiddelproduktion til danskundervisningen

 

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur

tekstdidaktik

kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter

didaktisk design

kritisk vurdere elevers arbejde med informationssøgning, ansigtsløs kommunikation og de etiske aspekter forbundet hermed

informationssøgning og strategier til systematisk at udvælge viden på internettet, ansigtsløs kommunikation og forholde sig etisk til kommunikationen på internettets digitale platforme

 

planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier

digitale medier i børns læse- og skrivepraksis i og uden for skolen

kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog

tekstanalyse og tekstreception i et 

dannelsesperspektiv

kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning

digitale ressourcer og danskfaglig læring

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 150 timer
Kategori 3: 50 timer
Kategori 4: 9 timer

 

En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

 

Modulets relation til praksis

Praksissamarbejde om dansklærerens kommunikative opgaver; læremidler; folkeskolens afgangsprøve.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • En digital multimodal egenproduktion. Individuel eller gruppe. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.
  • Analyse af medieprodukt. Individuel eller gruppe. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.
  • Et didaktisk design om medier. Forløbet udarbejdes i grupper. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Oversigt over studieordning 2018 (LU 13, Frb.)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V