Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

DAu3: Literacy

Studieordning: 2018 (LU 13, Frb.)

Fag: Dansk

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Læringskontekst i skolen:  

Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere  undervisning i literacy fra 4.-10. klassetrin.

 

Indhold og genrer:

Børn og unges tekstpraksis; læse- og skriveudvikling i relation til genre; tekstlingvistik og grammatik.

Udvalgte tekster, fx informative og argumenterende genrer samt elevtekster, herunder tosprogede elevers tekster.

 

Receptivt:

Den studerende skal analysere elevers literacy-udvikling, analysere forskellige tekster, herunder elevtekster med fokus på sproglige og intersproglige vejledningsstrategier.

 

Produktivt:

Den studerende skal modellere literacystrategier.

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til literacyundervisning.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 4.-10. klassetrin med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Bygger på nyere literacyforskning, herunder forskning i pragmatik og genredidaktik samt læse- og skriveforskning.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i literacy

literacydidaktik og fagdidaktisk forskning inden for fortsat læsning og skrivning

anvende teorier om literacy

literacy

vurdere dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning

sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper

planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence

sprogdidaktik

planlægge og gennemføre undervisning i at analysere argumentation i tekster i forskellige teksttyper og medier

argumentationsanalyse og kildekritik

vurdere elevers forskellige  skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige  genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning

skrivestrategier

vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning

læseforståelse

anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling

test og evalueringsformer

give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af intersprogsanalyse

intersprog og intersprogsudvikling

kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog

læremidler til sprogundervisning i skolen

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 150 timer
Kategori 3: 50 timer
Kategori 4: 9 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit 4.2.9 & 4.2.10.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Digital portfolio efter aftale med underviseren. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.
  • Bestået modulprøve.

 

Evaluering af modulet

Modulprøve med fokus på den studerendes egen skriftlige kompetence.

Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul ”Literacy” for 4.-10. klassetrin.

Prøven relaterer sig til kompetenceområdet "Sprog og kommunikationsundervisning", der omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer.

Prøven afvikles som en individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve af 5 timers varighed. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn.

 

Den studerende demonstrerer opfyldelse af følgende videns- og færdighedsmål (beskrevet nærmere under modulet Literacy 4.-10. klassetrin):

Færdighedsmål:

Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning.

Vidensmål:

Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper.

 

Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået«.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav, herunder modulprøven. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Oversigt over studieordning 2018 (LU 13, Frb.)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V