Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

DAi4: Medier og tekstmodaliteter

Studieordning: 2018 (LU 13)

Fag: Dansk

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Læringskonteksten i skolen:

Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning, der udvikler elevers evne til at forstå og kommunikere med forskellige tekstmodaliteter gennem forskellige medier.

 

Indhold og genrer:

Modaliteterne tale, skrift, lyd, billede og levende billeder i mono- og multimodale tekster.

De enkelte modaliteters komponenter, funktion og samspil.

Mediehistorie, mediedannelse og mediedidaktik. Web 2.0 og interaktivitet.

Fiktions- og faktatekster, herunder nyhedsformidling i digital såvel som analog form.

 

Receptivt:

Den studerende skal systematisk kunne analysere og kritisk vurdere tekster der gør brug af forskellige modaliteter og optræder i forskellige medier.

Den studerende skal systematisk kunne analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i og med medier.

 

Produktivt:

Den studerende skal kunne give vejledning i forhold til elevers tekstproduktion i forskellige modaliteter.

Den studerende skal kunne modellere produktion af tekster i forskellige modaliteter.

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisningen i modaliteter og medier.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 1.-6. klassetrin med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Bygger på nyere forskning i kommunikation, tekstmodaliteter, medier og mediedidaktik.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

kritisk vurdere elevers arbejde med informationssøgning, ansigtsløs kommunikation og de etiske aspekter forbundet hermed

informationssøgning og strategier til systematisk at udvælge viden på internettet, ansigtsløs kommunikation og forholde sig etisk til kommunikationen på internettets digitale platforme

planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence

sprogdidaktik

understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier

tekstproduktion i forskellige medier

kritisk vurdere tekster i et genre- og medieperspektiv

tekster, genrer og medier

 

kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog

tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv

 

udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner

tekster til elever og elevers tekstbrug

 

udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur

tekstdidaktik

 

anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning

evaluering af tekstarbejde

 

anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning

tekstperformance

 

 

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 150 timer
Kategori 3: 50 timer
Kategori 4: 9 timer

 

En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

 

Modulets relation til praksis

Praksissamarbejde om elevprodukter; vejledning og responsgivning; klasserumsobservationer; læremidler; mm.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Digital multimodal egenproduktion. Individuel eller gruppe. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.
  • Analyse af et medieprodukt. 5 sider. Individuel eller gruppe. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.
  • Undervisningsforløb om medier. Forløbet udarbejdes i grupper. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Oversigt over studieordning 2018 (LU 13)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V