Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

5. praktikperiode: Den "professionelle" lærer

Studieordning: 2002

På 4. årgang er der praktik i et omfang af 5 uger, der placeres i november/december. Denne praktik er bedømmelsespraktikken.

Periode

Tema/problemområde, der vedrører:

CKF-områder for praktikuv.

“Ansvarlige” seminarie fag (hovedansvarlige er understreget).

Koordinator

5. periode
(5 uger i november/ december)

den “professionelle lærer”
  1. 2.1
  2. 2.2
  3. 2.3
  4. 3.5
  5. 4.3
  6. 4.5

Liniefagssøjle D (evt. i samarbejde med bacheloropgaven. Liniefagslæreren i søjle D.

Liniefagslæreren i søjle C

Mål:
At den studerende får mulighed for at udvise lærerfaglig indsigt, didaktisk kompetence og prak-tisk pædagogisk færdighed på et sådant niveau, at dette kan føre til ansættelse i folkeskolen eller lig-nende skoleform.

Praktikgruppedannelse:
De studerende danner praktikgrupper á 3-4 studerende indenfor liniefagsholdene i søjle D.

Organisering:
Praktikgrupperne fordeles på en af seminariets faste samarbejdsskoler for årgangen. Praktikken skal afvikles på en af disse faste samarbejdsskoler, og kan ikke erstattes af et vikariat på en vilkårlig skole, eller afvikles i forbindelse med et sådant.

Retningslinier for praktikskolen:
a) Praktikskemaet:
Antallet af undervisningstimer vil fremgå af praktikvejledningen for årgangen. I disse skal indgå timer i det liniefag de studerende har valgt som liniefag i søjle D, samt så mange timer som muligt indenfor de studerendes andre liniefag.

b) Vejledningstimerne:
Antallet af vejledningstimer vil fremgå af praktikvejledningen for årgangen. Praktiklæreren vejleder de studerende om alle opgaver, der hører med til at planlægge, gennemføre og vurdere undervisning.

c) Praktikundervisningstimer:
Hver praktikuge indeholder 2 praktikundervisningstimer, der er fællestimer for alle studerende på skolen. Timerne varetages af praktikskolens lærere. Praktikundervisningen skal lægge vægt på fagdidaktisk og almen didaktisk refleksion samt på skriftlig og mundtlig kommunikation i skolen og til udvikling af egen lærerkompetence.

Undervisningen skal indeholde mindst én dobbelt lektion i folkeskolelovens obligatoriske emne, uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering.

Oversigt over studieordning 2002

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V