Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

4.2 Praktik

Studieordning: 2018 (LU 13, Frb.)

Praktikken har, ligesom undervisningsfagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling mellem teori og praksis, med henblik på at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb.

Praktikken tilrettelægges således, at der sker en uddannelsesmæssig progression i overensstemmelse med kompetencemålene på niveau I, II og III.

Praktikken skal forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med undervisningsfagene og lærerens grundfaglighed.

Praktikken finder sted på skoler på grundskoleniveau. Det et muligt, efter ansøgning til praktikkontoret, at få tilladelse til at afvikle praktikniveau 2 på en af KPs samarbejdsskoler i udlandet. Praktikkontoret informerer om deadline  og procedure for ansøgning og øvrige krav og regler for praktik i udlandet.

(BEK nr. 1068 af 08/09/2015, §11 - §13 samt bilag 3)

 

Faget praktik har såvel en praktisk pædagogisk som en analytisk dimension og studeres både på praktikskolen og i læreruddannelsen. Begge steder skal den studerende reflektere over forholdet mellem teori og praksis med henblik på at erhverve sig forudsætninger for at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning.

 

Den studerende skal have praktik i alle sine valgte undervisningsfag. I modulbeskrivelserne for faget praktik, studieordningen Del 3, fremgår det, hvilke undervisningsfag, der vil være i fokus i det pågældende modul.

 

4.2.1 Tilmelding til praktik

Studerende, der skal i praktik på niveau 2 og 3, skal tilmelde sig til praktikken via Praktikportalen, i foråret før afvikling af praktikniveauet. Praktikkontoret melder information og deadline ud for tilmelding i god tid før deadline. 

 

4.2.2 Praktikteam

Praktik foregår altid i grupper à 2-4 studerende, hvilket udgør ét praktikteam. På praktikniveau 1 dannes grupper à 4 studerende af praktikkontoret med baggrund i den studerendes valg af undervisningsfag 1. På de øvrige praktikniveauer vil de enkelte praktikteam blive dannet på baggrund af undervisningsfag 2 og 3. Der kan undtagelsesvist opstå forhold, der gør at studerende afvikler praktikken alene.

 

4.2.3 Arbejdsmarkedslignende vilkår

Den studerende har mødepligt til praktikken (BEK nr. 1068 af 08/09/2015, §12 stk. 4). Det er praktikskolens vurdering, i hvilket omfang mødepligten er opfyldt.

I praktikken er man omfattet af tavshedspligt på lige fod med skolens ansatte. Den studerende er også underlagt de almindelige regler på skolen, hvad angår mødetider, sygemelding, samarbejdsrelationer, almindelige forventninger til ansvarlighed etc.

 

4.2.4 Placering af praktikken

Praktikniveau 1 er placeret med hovedvægten i uddannelsens 2. semester og er delt op i to delperioder af henholdsvis 2 og 4 ugers varighed:

  • 2 uger er placeret i 1. semester hvor den studerende får mulighed for at få et førstehåndskendskab til professionen og eksperimentere med at afvikle kortere undervisningssekvenser,
  • 4 uger er placeret i 2. semester. På praktikniveau 1 er undervisningsfag 1 i fokus.

 

Praktikniveau 2 er placeret i uddannelsens 6. semester. På praktikniveau 2 er undervisningsfag 2 i fokus.

 

Praktikniveau 3 er placeret på uddannelsens 7. semester, hvilket giver god mulighed for en tæt kobling til arbejdet med professionsbachelorprojektet. På praktikniveau 3 er undervisningsfag 3 i fokus.

 

4.2.5 Praktikskolerne

Praktikken finder sted på skoler på grundskoleniveau. KP godkender de praktikskoler der indgår i praktiksamarbejdet. Der er, efter ansøgning til praktikkontoret, mulighed for at afvikle praktikniveau 2 på en af KPs samarbejdsskoler i udlandet (BEK nr. 1068 af 08/09/2015, §12 stk. 2 og 3).  

 

Den studerende har ikke mulighed for at vælge en særlig praktikskole. På praktikniveau 2 og 3 har den studerende mulighed for at indgive ønske om at afvikle praktikken på en specialskole, efterskole eller en fri grundskole. Praktikkontoret forestår matchningen af mulige praktikpladser med de aktuelle praktikteams og fordeler alle praktikskoler. Som studerende kan man forvente at skulle afvikle praktik på skoler i hele hovedstadsregionen, det vil sige, at der må påregnes transporttid for at komme til praktikstedet. Den studerende skal selv betale transport til og fra praktikstedet.

Der kan være situationer, hvor en studerende ikke kan afvikle praktikken på en given skole. Det kan være, hvis en studerende har et ansættelsesforhold fx som vikar på skolen, eller hvis der på skolen er ansatte eller elever med familiære relationer til den studerende. De konkrete forhold og relationer vil være grundlag for praktikkonterets vurdering af, om den studerende kan afvikle praktikken på en given skole.

 

4.2.6 Praktikskolens uddannelsesplan

Alle praktikskoler skal udarbejde en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kompetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode. KP skal godkende uddannelsesplanen og den danner grundlag for godkendelse af skolen som praktikskole (BEK nr. 1068 af 08/09/2015, §13). Uddannelsesplanen angiver rammer og indhold for den studerendes praktikophold. Den studerende kan i praktikskolens uddannelsesplan orientere sig om praktikkens tilrettelæggelse på de enkelte praktikskoler. Uddannelsesplanerne findes på praktikskolernes hjemmesider og på i Praktikportalen.

 

4.2.7 Kvalitetskrav til praktikskoler

For at KP kan indgå i et samarbejde med praktikskoler om praktikanter, skal en praktikskole være indstillet på at indgå i et forpligtende samarbejde om uddannelsen af kommende lærere. Praktikskolen skal udpege en praktikkoordinator og arbejde for, at studerende kommer i praktik hos lærere, der har linjefags- eller tilsvarende –kompetence i det fag, der er i fokus for de studerendes praktik.  Herudover samarbejder KP og praktikskolerne om fordeling af studerende og udvikling af praktikken som læreringsrum.

 

4.2.8 Godkendelse af praktikmoduler, bestået/ikke-bestået som betingelse for indstilling til kompetencemålsprøverne i praktik

Til alle praktikperioder er knyttet deltagelseskrav, for at modulet kan  godkendes, og der kan opnås adgang til kompetencemålsprøven.

Til alle praktikniveauer, I, II og II, er deltagelseskravene opfyldelsen af mødepligten til al praktik og opfyldelse af målene for det konkrete praktikniveau.

På praktikniveau I og II er der derudover krav om godkendelse af studieprodukter.

Praktikskolen indstiller til KP hvorvidt den studerende har opfyldt mødepligten og målene for praktikniveauet Det er professionshøjskolen, der, på baggrund af praktikskolens indstilling, og på praktiknvieau I og II på baggrund af godkendelse af studieprodukter, foretager den endelige bedømmelse af den studerende.  Den studerende skal have bestået det enkelte praktikmodul for at blive indstillet til tilsvarende kompetencemålsprøve for det konkrete praktikniveau. For nærmere beskrivelse af deltagelseskrav og godkendelse af de enkelte praktikmoduler, samt til beskrivelse af kompetencemålsbeskrivelserne i praktik, henvises til studieordningens Del 3 (modulbeskrivelser og kompetencemålsprøver).

 

4.2.8.1 Ikke-bestået

Manglende opfyldelse af modulets mål

Såfremt den studerende vurderes ikke at opfylde modulets mål, skal dette meddeles den studerende, så snart praktikskolen ser, at der kan være en mulighed for, at den studerende ikke kan bestå modulet. Den studerende skal i så fald modtage vejledning i, på hvilke områder der skal ske forbedringer, for at modulet kan bestås. Til brug for denne vejledning bruges modulevalueringsskemaet.

 

Når en praktikskole vurderer, at der er en risiko for, at en studerende ikke opfylder modulets mål, inddrages praktikkontoret på læreruddannelsen i processen. Når en skole vurderer, at en studerende ikke kan indstilles til at bestå praktikmodulet pga. manglende opfyldelse af praktikmodulets færdigheds- og vidensmål, skal skolen udarbejde en skriftlig begrundelse  som tager udgangspunkt i disse, og denne skal sendes til praktikkontoret. Herefter vil KP foretage den endelige vurdering. Denne vurdering vil tage udgangspunkt i skolens faglige begrundelse.  Hvis den endelige vurdering af den studerende er ikke-bestået beslutter uddannelseslederen i hvilket omfang og under hvilke omstændigheder, den studerende skal tage praktikmodulet om. Denne beslutning vil afhænge af skolens faglige begrundelse, og kan spænde fra at hele praktikmodulet skal tages om til at mindre dele af det skal tages om, og det kan enten være på samme praktikskole eller en anden skole.

 

Manglende opfyldelse af mødepligten

Såfremt en studerende ikke opfylder mødepligten på skolen, afgør denne, hvorvidt den studerendes fravær er af et mindre omfang og derfor kan indhentes før deadline for godkendelse af modulet. Såfremt dette ikke er tilfældet, kan praktikskolen ikke indstille den studerende til at bestå praktikmodulet.  Herefter vil KP foretage den endelige vurdering. Hvis den endelige vurdering af den studerende er ikke-bestået vil uddannelseslederen beslutte i hvilket omfang og under hvilke omstændigheder, den studerende skal tage praktikmodulet om.

 

Manglende godkendelse af studieprodukter

Såfremt en studerende ikke har fået godkendt studieprodukterne, der hører til praktikniveauet, inden praktikkens afslutning på praktikskolen, kan den studerende ikke bestå praktikmodulet og derfor ikke deltage i den kompetencemålsprøve, der følger umiddelbart efter praktikmodulets afvikling. Den studerende skal i et sådant tilfælde aflevere de manglende godkendte studieprodukter på et nærmere angivet tid og sted. Når studieprodukterne er godkendt, kan den studerende bestå praktikmodulet, hvis praktikskolen ligeledes har vurderet, at den studerende har opfyldt modulets mål og mødepligten. Den studerende indstilles herefter til kompetencemålsprøve i det pågældende praktikmodul i næste prøvetermin, jf studieordningens prøvdekadence.

 

4.2.9 Praksissamarbejde

KP har indgået partnerskabsaftaler med en lang række kommuner i Region Hovedstaden om afvikling af praktikvirksomhed i læreruddannelsen. Begrebet praktikvirksomhed dækker både de studerendes praktik, der er fastsat i bekendtgørelsen - og praksissamarbejde med praktikskolerne der er en del af samarbejdsaftalerne mellem Uddannelsesministeriet og kommunerne. Som en udløber af dette, har læreruddannelsen på KP indgået aftaler med kommunerne i Region Hovedstaden om samarbejde om praktik og praksissamarbejde.

Praksissamarbejde indgår i måden at undervise på i fagene på læreruddannelsen. Samarbejdet skal være koncentreret omkring faglige relevante forhold, der f.eks. kan være udviklingsorienterede eller eksperimenterende.

 

Former for praksissamarbejder

Praksissamarbejde kan foregå på mange måder og antage mange forskellige former. Her gives generelle eksempler på, hvordan praksissamarbejdet kan struktureres, og hvilke muligheder der kan tænkes. Listen er ikke udtømmende.

  • Praksissamarbejde som undersøgelsesrum
  • Praksissamarbejde som undervisningsforløb
  • Praksissamarbejde som deltagelse i skolens undervisning
  • Praksissamarbejde som udviklingsprojekter
  • Praksissamarbejde som cases og tekster

 

Praksissamarbejde gælder ordinære grunduddannelseshold. Der er ikke krav om praksissamarbejde på efter- og videreuddannelseshold. Særlige forhold gør sig gældende for studerende under åben uddannelse, meritlærerstuderende og enkeltfagsstuderende.

 

4.2.10 Praktikvirksomhed og praksissamarbejde år for år

Praktikvirksomheden er knyttet til de studerendes moduler på uddannelsen, således at det er ét modul fra hvert semester, der skal være i fokus for praktikvirksomheden dvs. enten praktik eller praksissamarbejde.

Oversigt over studieordning 2018 (LU 13, Frb.)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V