Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

ASTE3: Energi og klima

Modultype, -omfang og -sprog

Flerfagligt basismodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Modulsprog: Dansk. Der kan desuden forekomme nordisk og engelsk litteratur.

 

Kort beskrivelse af modulet

”Energi og klima” er et aktuelt og vedkommende tema, idet viden om baggrunden for de store spørgsmål om Jordens klima og de klimaforandringer, der kommer til udtryk på forskellig vis overalt på kloden, er essentiel både for det enkelte menneske og for samfundet. Temaet giver de studerende mulighed for at blive fortrolige med fagbegreber og sammenhænge, der danner grundlag for at indgå fuldgyldigt i de demokratiske processer, der forvalter håndteringen af klimaforandringerne. Herigennem giver arbejdet med temaet de studerende mulighed for at udvikle og gennemføre undervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i miljømæssige problematikker.

 

Centralt i undervisningsfaget geografi står samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers levevilkår i forskellige regioner. I undervisningsfaget fysik/kemi er naturfaglige arbejdsmåder og tankegange centrale til forståelsen og beskrivelsen af verden og samspillet mellem naturvidenskabelig modelbygning og eksperimentelt funderet naturbeskrivelse fra det mikroskopiske niveau til det kosmologiske. En del af de centrale indholdselementer fra begge fagområder behandles eksemplarisk i dette tema, hvor elementerne kan bringes sammen i en helhed, der kan inspirere til og kvalificere de studerendes egen planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.

 

Den studerende forventes at arbejde med digitale repræsentationer og modeller såvel som andre virtuelle, netbaserede og digitale redskaber som en integreret del af arbejdet med fagene. Præmissen for arbejdet er, at digitaliseringen skal styrke kvaliteten af den studerendes læringsproces i både et fagfagligt og et fagdidaktisk perspektiv samtidigt med, at den skal give de kommende lærere et bredt professionelt repertoire.

 

Studiet tilrettelægges så den studerendes læringsudbytte er direkte afhængigt af vedkommendes egen indsats i og udenfor undervisningstiden.  Undervisningen foregår både i faglokalerne samt i eksterne og virtuelle læringsmiljøer. Der arbejdes parallelt med både fagdidaktisk og faglig teori.

 

Modulet indgår som en integreret del af ASTE-uddannelsen.

Foruden den modulspecifikke undervisning skal den studerende deltage i de øvrige planlagte ASTE-aktiviteter fx fælles forelæsninger, ekskursioner og lektionsstudier.

 

Forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfagene matematik, geografi og fysik/kemi.

Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til geografi og fysik/kemi med 10 ECTS i alt. De 10 ECTS fordeles efter følgende nøgle: geo 6/10 og f/k 4/10.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulets vidensgrundlag baseres på

  • national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer.
  • aktuel faglig viden og kompetencer knyttet til modulets to fagligheder.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Geografi:

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi

Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde

 

Fysik/kemi:

Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning

Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i fysikkens og kemiens kerneområder

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Geografi:

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i geografi.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret geografiundervisning med naturfaglige og samfundsfaglige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes almendannelse.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag.

 

Fysik/kemi:

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med henblik på udvikling af elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse.
  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.
  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikkens og kemiens verden.

 

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge og gennemføre undervisning, som understøtter elevers sproglige udvikling, fra kontekst bundet hverdagssprog til kontekst uafhængigt fagsprog

elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i geografifaget

planlægge og gennemføre geografiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben

hovedtræk af naturvidenskabernes og geografifagets historie og filosofi, og hvordan natur- og samfundsvidenskabelig viden diskuteres og udvikles

planlægge og gennemføre geografiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende

naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen

inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i geografiundervisningen

naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen

planlægge og gennemføre geografiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur, kultur og teknologi

handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur, kultur og teknologi

planlægge og gennemføre undervisning, som understøtter elevers sproglige udvikling, fra kontekst bundet hverdagssprog til kontekst uafhængigt fagsprog

elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i geografifaget

planlægge og gennemføre geografiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben

hovedtræk af naturvidenskabernes og geografifagets historie og filosofi, og hvordan natur- og samfundsvidenskabelig viden diskuteres og udvikles

planlægge og gennemføre geografiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende

naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår almendannende

naturvidenskabens bidrag til almendannelse og forståelse af omverdenen

udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag

naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi

interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til produktion og menneskets samspil med natur, samfund og teknologi

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om stof og stofkredsløb

 

stoffers opbygning, egenskaber, omdannelser og kredsløb i naturen

 

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om produktion og teknologi

produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

Kategori 1: 68 timer
Kategori 2: 135 timer
Kategori 3: 70 timer
Kategori 4: 2 timer

 

Modulets relation til praksis

Praksis inddrages løbende som reference for modulets faglige indhold og de anvendte didaktiske metoder. Udvalgte dele af modulet afvikles i praksissammenhæng med ASTE-uddannelsens samarbejdende skoler og universiteter herunder lektionsstudier og arbejde med elevmateriale.

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning svarende til ca. 80 % fremmøde med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalaen.

 

  • Studieprodukt: Udarbejdelse af et studieprodukt bestående af et begrundet undervisningsforløb. Undervisningsforløbet skal have energi og klima som fagligt fokus og herudover reflektere over tværfaglighed og progression i naturfagene. Studieproduktet skal have et omfang på maksimalt 15 normalsider plus eventuelle relevante bilag. Produktet udformes i studiegrupper. Øvrige rammer og tidsfrister fastsættes af underviser.
  • Aktiv deltagelse: Godkendelse af deltagelse i aktiviteter direkte koblet til ASTE-uddannelsen

 

Godkendelse  af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans og studieprodukter.

 

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens afsnit 5.2.3.

 

Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i, hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. 

Der gives mundtlig feedback ud fra følgende:

  • Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende?
  • Hvor er de primære mangler?
  • Hvad kunne blive bedre og hvordan?

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

Oversigt over studieordning 2016 (LU 13, Frb.)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V