Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

TP4: Sundhedsfremme børn og unge

1.0 Modulets formål

Formålet med modulet er at ruste de studerende til aftagernes behov for medarbejdere, der er kompetente til at arbejde på tværs af professioner.  De studerende skal træne og øve sig i at indgå i samarbejdssituationer og relationer. De skal træne og øve sig i at kunne reflektere og argumenterer fagligt og dermed bidrage til fælles opgaveløsning.

Modulet sigter på at fremme tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde, hvor:

  • Det centrale fokus er borgerens/brugerens/patientens behov.
  • To eller flere professioner indgår i løsning af en fælles opgave indenfor naturlige arbejdsfællesskaber beskrevet i praksisproblemstillingen (se afsnit 5.0).
  • Studerende bidrager til opgaveløsningen med sine kernekompetencer.
  • Samarbejdet foregår i en atmosfære præget af tryghed, ligeværd, gensidig respekt og imødekommenhed.

 

2.0 Modulets rammer: modultype, - omfang og –sprog

Tværprofessionelt specialiseringsmodul, 15 ECTS, modulsproget er dansk. Ud over læreruddannelsen, deltager studerende fra de øvrige professionsbachelor uddannelser på Metropol.

Modulet er på 10 uger og udbydes fra uge 35 på læreruddannelsens andet studieår. 

 

3.0 Modulets fælles ramme for læring

Den studerende har ved modulets afslutning opnået:

Viden om:

  • aktuelle udfordringer og forandringer i professioner og professionsidentitet.
  • professionens opgaver, roller og ansvar og samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhæng.
  • juridiske rammer og etiske aspekter i samarbejdet mellem professioner og sektorer.

 

Færdigheder i at:

  • arbejde helhedsorienteret på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden.
  • identificere og kritisk vurdere en relevant tværprofessionel problemstilling samt planlægge og koordinere indsatser eller forløb i forhold hertil.
  • kommunikere målrettet og reflekteret i tværprofessionelle sammenhænge, og i relationer med borgere/brugere/patienter.

 

Kompetencer til at:

  • planlægge og koordinere forløb/indsatser på tværs af professioner og sektorer.
  • indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen og andres professionsansvar.
  • reflektere over rammer, muligheder og barrierer i det tværprofessionelle samarbejde.

 

Med afsæt i den fælles ramme for læring er der udarbejdet et ’`Fælles videngrundlag’ for 10 ugers tværprofessionelt modul. Alle studerende introduceres til og arbejder med det fælles videngrundlag gennem modulet. Dokumenter findes på IntraPol under hvert tema.

 

4.0 Modulets tilrettelæggelse
Omdrejningspunktet for modulet er tværprofessional læring og samarbejde. De studerende skal øve sig i at samarbejde og arbejde med at sætte sig selv i spil i samarbejdet med andre. Derfor er der i modulet lagt vægt på, at de studerende arbejder i grupper på tværs af professioner, og der er et betydeligt fokus på, at de studerende har ansvar for egen læring og medansvar for hinandens læring.

 

5.0 Temaets praksisproblemstililing

Til det tværprofessionelle modul med temaet ”Sundhedsfremme med børn og unge” er knyttet følgende praksisproblemstillinger:

I disse år står kampen mod ulighed i sundhed højt på den sundhedspolitiske dagsorden, såvel nationalt som internationalt. Rapporter viser, at en af de vigtigste determinanter i kampen mod ulighed i sundhed er børneårende. Derfor får sundhedsfremmende indsatser for børn og unge en altafgørende betydning i kampen mod ulighed i Sundhed (WHO, 2007). Siden 1. januar 2007 har kommunerne med kommunalreformen og den nye sundhedslov fået til opgave at løfte en række opgaver inden for forebyggelse og sundhedsfremme. Opgaverne inden for forebyggelse og sundhedsfremme har hjemmel i Sundhedsloven § 119, stk. 1 og 2, der præciserer, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at skabe sund levevis for borgerne, ligesom de har ansvaret for at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne (Kortlægning af kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats, 2008). Da ansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme overgik til kommunerne, blev sundhedsfremme en central opgave i kommunerne, hvor man ofte, på trods af intentionerne om at arbejde helhedsorienteret, overvejende tager afsæt i den biomedicinske tilgang til sundhedsfremme. Ofte har de sundhedsfremmende indsatser for børn og unge haft et biomedicinsk fokus på korrekt kost og øget motion.

Undersøgelser viser desuden, at det bl.a. er en bredere vifte af omsorgsproblemer, der kan resultere i usunde vaner. Det kan være tilknytningsproblemer[1], problemfyldt kommunikation eller konfliktfyldt samvær mellem barnet og forældre og/eller søskende. Et andet centralt område er barnets forhold til kammerater og venner[2].

I dette tema arbejder vi derfor med en helhedsorienteret tilgang til sundhedsfremme med børn og unge. Vi arbejder ud fra en red forståelse af sundhedsbegrebet, som ikke blot inkludere den fysiske, men også den mentale og sociale sundhed, og den proces hvorved mennesker opnår magt over egne sundhedsvilkår[3]At fremme børns og unges trivsel kræver derfor samarbejde mellem flere professioner.

Formålet med temaet er således at medvirke til at understøte og optimere kvalitetsen af de tværprofessionelle samt sundhedsfremmende opgaveløsninger på børne – og ungdomsområdet. Det er væsentligt, at den enkelte fagprofessionelles kernekompetencer bevares, udfordres og sættes i spil med de øvrige fagprofessionelles. På temaet arbejdes der med:

  • At udvikle og styrke evnen til at sætte børns egne ressourcer i spil.
  • Metoder til at fremme sundhed g trivsel hos børn og unge.
  • Kommunikation med børn og forældre.
  • En bred forståelse af sundhed og sundhedsfremme.
  • Strukturer og styringsrationaler i professionernes arbejde med børns sundhed og trivsel samt feltarbejde.

 

6.0 Temaets indhold

Undervisningen tager afsæt i tværprofessionelle og tværsektorielle vidensområder, som indgår i professionernes praksis knyttes til ”Sundhedsfremme med børn og unge”.

Temaets indhold og undervisning er struktureret i følgende områder:

1. Tværfagligt samarbejder inden for temaet ”Sundhedsfremme med børn og unge”

2. Organisering knyttet til temaet ”Sundhedsfremme med børn og unge”

3. Etik og jura

4. Anvendelse af IT

5. Metodiske tilgange til at fremme sundhed hos børn og unge

6. Den strukturelle tilgang til børn og unges sundhed

7. Omsorg for børn og unge

 

Med følgende centrale emner og indhold:

Tværfagligt samarbejder inden for temaet ”Sundhedsfremme med børn og unge”

Professionernes grundlæggende kernefaglighed præsenteres, herunder ansvars- og kompetenceområder i forhold til samarbejde relateret til sundhedsfremme med børn og unge. Der arbejdes med grundlæggende teori omkring tværprofessionelt samarbejde, herunder faggrænser, professionsidentitet, tværprofessionelt kommunikation samt professionernes opgaver, roller og ansvar i samspillet med andre professioner relateret til sundhedsfremme med børn og unge i tværprofessionelle sammenhænge.

 

Organisering knyttet til temaet ”Sundhedsfremme med børn og unge”

Der undervises bl.a. i organisering og sundhedspolitik knyttet til forskellige settings, eller steder hvor sundhedsfremme med børn og unge er i spil, fx daginstitutioner og skoler.

 

Etik og jura

Der undervises i grundlæggende etik i relation til tværprofessionelt samarbejde. Herunder værdier, holdninger og etiske dilemmaer. Endvidere undervises der i etik samt juridiske aspekter i relation til at arbejde med børn og unge. Dertil tages der højde for forhold vedr. tavshedspligt i relation til de studerendes observationer, samt interventioner i og med praksis.

 

Annvendelse af IT

IT indgår helt naturligt i undervisningen via web-forelæsninger, interaktive elementer i forelæsninger, kollaborative tilgange ved gruppearbejder, samt it-drevne feedback systemer under projektarbejde. Dertil undervises der i medieteknik, fx film og klippeteknik.

 

Metodiske tilgange til at fremme sundhed hos børn og unge

Metoder og videnskabsteori til forskning og udvikling præsenteres, herunder kvalitative og kvantitative forskningsmetoder med henblik på forståelse af målgruppens behov. Formålet er at opnå færdigheder i at kunne identificere og kritisk vurdere en relevant tværprofessionel problemstilling samt planlægge og koordinere en indsats i forhold til at involvere børn og unge i en sundhedsfremmende indsats.

 

Den strukturelle tilgang til børn og unges sundhed

Der undervises ud fra en bred forståelse af sundhed, herunder sundhedsfremme og forebyggelse. Fokus er på strukturer og styringsrationaler i professionernes arbejde med børns sundhed og trivsel.

 

Omsorg for børn og unge

Der arbejdes med grundlæggende teori om børn og unge, herunder psykologiske begreber som selvværd, selvtillid samt børns udvikling (emotionel, kognitiv og motorisk).

 

7.0 Temaets tilrettelæggelse

 

7.1 Undervisningen

De studerende er fordelt i klynger á ca. 35 studerende. Hver klynge opdeles i et antal tværprofessionelle studiegrupper.

Undervisningen er en vekselvirkning mellem fagligt input og efterfølgende bearbejdning, samt kontakt med, observation af og interventionstiltag med praksis.

Overordnet set kan undervisningen inddeles i 6 faser:

1. Introduktion til begreber og sammenhænge inden for sundhedsfremme og tværprofessionelt samarbejde

2. Planlægning af observation samt kontakt til praksis – fortsat teori – med vejledning

3. Observation af praksis herunder identificering af problemstilling

4. Planlægning af intervention i of med praksis– med vejledning

5. Afvikling af intervention – analyse og tolkning – med vejledning

6. Fremlæggelse samt prøve

Hver studiegruppe tilknyttes et praksissted, som de studerende selv finder. Relevante praksissteder er skoler, SFO’er, dagsinstituttioner mv.

Studiegrupperne indsamler empiri/data i praksis som grundlag for at kunne identificere og vurdere en relevant tværprofessionel problemstilling. Sammen med praksis har de studerende mulighed for at diskutere mulige tiltag/interventioner af tværprofessionel karakter. De studerende skal i og med praksis udføre deres tiltag/intervention samt have mulighed for at videofilme dele/sekvenser heraf med henblik på senere analyse og udgangspunkt for prøven. De studerende afgør selv, sammen med praksisstedet, hvor mange besøg de finder relevante i forhold til empiri/dataindsamling. Gruppen har 4 vejledningstimer, og der give løbende feedback på gruppernes arbejde, såvel ved fysisk fremmøde som virtuelt.

 

7.2 Obligatoriske studieelementer

Der er for temaet følgende obligatoriske studieelementer, som skal gennemføres, for at den studerende kan gå op til den afsluttende prøve:

  • Studiegrupperne udarbejder ved modulets start en gruppekontrakt, og gruppen samt tilknyttede undervisere godkender og følger op på de aftaler og retningslinjer, som fremgår af gruppens kontrakt.
  • Deltagelse i vejledninger (4 gange) (registrering via Intrapol).
  • Deltagelse i 3 workshops i løbet af modulet (registrering via Intrapol).

 

Godkendelse af obligatoriske studieelementer sker i Intrapol. Ved manglende godkendelse skal den studerende udarbejde en erstatningsopgave for at gå til prøve. Såfremt den studerende udebliver fra vejledning med mere end 25% eller udebliver fra workshops med mere en 33%, skal den studerende anmode den temaansvarlige om mulighed for at lave en erstatningsopgave, der skal godkendes. Erstatningsopgavens indhold og rammer aftales med vejleder og temaansvarlig og relateres til det enkelte obligatoriske studieelement.

 

8.0 Temaets studieaktiviteter

De studerende er aktive i hele forløbet og deltager i studieaktiviteter fx gruppearbejde, vejledninger, fremlæggelser, forelæsninger, facilitering, undervisning projektudarbejdelse mm.

Hvis der i en gruppe er samarbejdsproblemer eller manglende studieaktivitet, inddrages vejleder og evt. temaansvarlig. Hvis der ikke kan findes en løsning inddrages uddannelsesleder for Enhed for Tværprofessionel Uddannelse.  

 

8.1 Studieaktivitetsmodel

De 15 ECTS fordeler sig således:

 

9.0Modulets bedømmelse

Der er fælles retningslinjer for prøve på 10 ugers tværprofessionelt modul.

 

9.1 Prøveform

  • Mundtlig intern gruppeprøve med 4-7 studerende i hver gruppe.
  • Individuel bedømmelse efter 7-skalaen.
  • To interne bedømmere fra to forskellige professioner.

 

For at kunne gå op til mundtlig prøve, er det en forudsætning, at den studerende har afleveret/opfyldt obligatoriske studieelementer, beskrevet under afsnit 7.2. Manglende aflevering/opfyldelse medfører, at den studerende har brugt et prøveforsøg. Der henvises i øvrigt til Eksamensbekendtgørelsen og Karakterbekendtgørelsen. Se Intrapol og/eller www.phmetropol.dk  

 

9.2 Prøve- og bedømmelsesgrundlag

  • Prøvegrundlaget er de samlede studieaktiviteter, herunder temaets obligatoriske studieelementer beskrevet under afsnit 7.2 og videoen til prøven.
  • Bedømmelsesgrundlaget er den mundtlige præstation ved prøven.

 

9.3 Prøven

Prøven tager udgangspunkt i et selvvalgt videoklip af maksimalt 3 minutters varighed. Videoen illustrerer  en samarbejdsrelation, der konstrueres og gennemføres af de studerende på baggrund af temaets studieaktiviteter.  Alle studerende i gruppen skal være til stede under hele prøven.

 

Prøven afvikles på følgende måde:

Hvad:

Tid:

Gruppen præsenterer og begrunder, hvilke problemstillinger de ønsker at illustere gennem videoklippet. Gruppen bestemmer selv, hvornår i oplægget videoklippet vises. Præsentationen fordeles over flere studerende.

Problemstillingerne skal relateres til modulets fælles ramme for læring (jf. Afsnit 3.0), og de studerende skal inddrage teori og begreber fra temaets litteratur.

15 minutter, inkl. 3 minutters videoklip

Bedømmerne stiller spørgsmål til videoklippet og de præsenterede problemstillinger. Bedømmerne skal gennem dialog og diskussion sikre et invididuelt bedømmelsesgrundlag af de studerende.

40 minutter: 4 studerende

50 minutter: 5 studerende

60 minutter: 6 studerende

70 minutter: 7 studerende

Bedømmerne voterer.

15 minutter

De studerende får en fælles feedback efterfulgt af individuel karaktergivning beskrevet under afsnit 9.6.

 

 

9.4 Prøvens varighed

  • 4 studerende – 55 minutter, samt 35 minutter votering og feedback, i alt 90 minutter
  • 5 studerende – 65 minutter, samt 35 minutter votering og feedback, i alt 100 minutter 
  • 6 studerende – 75 minutter, samt 35 minutter votering og feedback, i alt 110 minutter
  • 7 studerende – 85 minutter, samt 35 minutter votering og feedback, i alt 120 minutter

Prøven er offentlig og praksispartnere kan inviteres med som tilhørere, men kan ikke deltage ved votering, fælles feedback og karaktergivning.

 

9.5 Videoklip

De studerende er ansvarlige for, at videoklippet virker og kan vises til prøven. De studerende skal selv medbringe en computer, i tilfælde af at computer og projektor ikke skulle virke i det lokale, hvor prøven afholdes.

 

9.6 Feedback og karaktergivning

Alle studerende skal være til stede ved den fælles feedback til gruppen. Ved den individuelle karaktergivning får hver studerende en individuel begrundelse. Alle studerende skal være til stede ved den individuelle karaktergivning under forudsætning af, at alle studerende er indforståede med, at de individuelle karakterer gives i gruppen. Hvis en studerende ikke ønsker af få sin individuelle karakter sammen med gruppen, skal den studerende give sin vejleder besked senest dagen før prøvens afholdelse.

 

9.7 Bedømmernes rolle og opgave

Bedømmeren er ansvarlig for prøvens afvikling (se afsnit 9.3). Medbedømmers opgave er at skrive notater under prøven til brug til feedback og individuel karaktergivning, og medbedømmer kan stille supplerende spørgsmål.

 

9.8 Individuel feedback

Efter prøven tilbydes den enkelte studerende individuel feedback med fokus på den studerendes fremadrettede studie- og læringsmål. Ønsker om individuel feedback er på den studerendes initiativ, og den studerende skal kontakte sin vejleder senest 3 dage efter prøvens afholdelse. Den individuelle feedback gives inden for 1 dage efter prøvens afholdelse.

 

9.9 Fravær ved prøve grundet sygdom, orlov eller barsel

Deltagelse ved prøve kan kun afmeldes ved dokumentation for sygdom, orlov eller barsel.

 

9.9.1 Ved sygdom

Bliver den studerende forhindret i at deltage ved prøven på grund af sygdom, melder den studerende sig syg pr. mail på 10uger@phmetropol.dk hurtigst muligt og senest om morgenen på dagen for prøven.

Sygdom skal lægeligt dokumenteres. Dokumentation sendes til Studieservice på 10uger@phmetropol.dk senest 3 dage efter prøvens afholdelse. Såfremt en studerende ikke deltager i prøven og ikke kan fremvise gyldig dokumentation, tæller det som et brugt prøveforsøg.

 

I uge45/uge 16 afvikles så vidt muligt reprøve. Den studerende er på forhånd tilmeldt reprøve og datoen for reprøve udmeldes med plan for ordinær prøve. Hvis den studerende fortsat kan dokumentere sygdom, aftaler bedømmerne ny dato for prøve, når den studerende er raskmeldt. Studieservice giver den studerende skriftlig besked om ny dato for prøve. Reprøve foregår som en individuel prøve på bagrund af gruppens fælles udarbejdede videoklip.

 

Den individuelle prøve afvikles på følgende måde:

Hvad:

Tid:

Den studerende præsenteret og begrunder, hvilke problemstillinger, han/hun ønsker at illustrere gennem videoklippet. Den studerende bestemmer selv, hvornår i oplægget videoklippet vises.

Problemstilingerne skal relateres modulets fælles ramme for læring (jf. Afsnit 3.0), og de studerende skal inddrage teori og begreber fra temaets litteratur.

8 minutter, inkl. 3 minutters videoklip

Bedømmerne stiller spørgsmål til videoklippet og de præsenterede problemstillinger.

Bedømmerne skal gennem dialog og diskussion sikre et individuelt bedømmelsesgrundlag afden studerende.

15 minutter

Bedømmerne voterer.

10 minutter

Den studerende får sin karakter og feedback.

5 minutter

 

9.10 Ved ikke bestået prøve

Ved ikke bestået prøve afvikles 1. omprøve så vidt muligt i ugen efter modulets afslutning, dvs. i uge 45/uge 16 eller følger temaets prøveafvikling på næste semester.

  • Hvis det drejer sig om én studerende, der ikke har bestået prøven, foregår 1. og 2. omprøve som en individuel prøve på samme vilkår som reprøve grundet sygdom. Se afsnit 9.9.1.
  • Hvis det drejer sig om to eller flere studerende fra samme gruppe, som ikke er bestået, foregår omprøven som gruppeprøve. Se afsnit 9.3.

 

9.11 Dispensation
Uddannelsesleder for Enhed for Tværprofessionel Uddannelse kan i særlige tilfælde give dispensation for ovenstående retningslinjer.

 

9.12 Uredelighed og snyd ved prøven

Hvis der under eller prøven opstår mistanke om uredelighed eller snyd, kan den studerende nægtes adgang til prøven. I særlige grove tilfælde eller ved gentagne tilfælde af dokumenteret uredelighed/snyd kan den studerende bortvises fra uddannelsen. Der henvises til Eksamensbekendtgørelsen og til Metropols ordensregler. Se Intrapol og /eller www.phmetropol.dk

 

9.13 Plagiat
Hvis de(n) studerende har plagieret mere end 10% fx i forbindelse med obligatoriske studieelementer, kan den studerende nægtes adgang til den mundtlige prøve. I særlige grove tilfælde eller ved gentagne tilfælde, kan den studerende bortvises fra uddannelsen. Se link: https://intrapol.phmetropol.dk/information-og-vejledning/Hjaelp_til/Opgaveaflevering/Undervisere/Plagiatkontrol_i_IntraPol.aspx

 

 

 

 


[1] Anderson, Gooze, Lemeshow, Whitaker, 2012

[2] Burniat W, Cole, Lissau, 2012

[3] Dybbroe et al. 2012

 

Oversigt over studieordning 2016 (LU 13, Frb.)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V