Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

TP3: Vi udvikler velfærden sammen – lokalt

1.0 Formål

Formålet med modulet er at ruste de studerende til aftagernes behov for medarbejdere, der er kompetente til at arbejde på tværs af professioner.  

De studerende skal træne og øve sig i at indgå i samarbejdssituationer og relationer. De skal træne og øve sig i at kunne reflektere og argumentere fagligt og dermed bidrage til fælles opgaveløsning.

Modulet sigter på at fremme tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde, hvor:

  • Det centrale fokus er borgerens/brugerens/patientens behov og livssituation.
  • To eller flere professioner indgår i løsning af en fælles opgave indenfor naturlige arbejdsfællesskaber beskrevet i praksisproblemstillingen (se afsnit 5.0).
  • Studerende bidrager til opgaveløsningen med sine kernekompetencer.
  • Samarbejdet foregår i en atmosfære præget af tryghed, ligeværd, gensidig respekt og imødekommenhed.

 

2.0 Modulets rammer – modultype, omfang og sprog

Tværprofessionelt specialiseringsmodul, 15 ECTS, modulsproget er dansk. Ud over læreruddannelsen, deltager studerende fra de øvrige professionsbachelor uddannelser på Metropol.

Modulet er på 10 uger og udbydes fra uge 35 på læreruddannelsens andet studieår. 

 

3.0 Modulets fælles ramme for læring

Den studerende har ved modulets afslutning opnået:

Viden om:

  • aktuelle udfordringer og forandringer i professioner og professionsidentitet.
  • professionens opgaver, roller og ansvar og samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhæng.
  • juridiske rammer og etiske aspekter i samarbejdet mellem professioner og sektorer.

 

Færdigheder i at:

  • arbejde helhedsorienteret på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden.
  • identificere og kritisk vurderer en relevant tværprofessionel problemstilling samt planlægge og koordinere indsatser eller forløb i forhold hertil.
  • kommunikere målrettet og reflekteret i tværprofessionelle sammenhænge, og i relationer med borgere/brugere/patienter.

 

Kompetencer til at:

  • planlægge og koordinere forløb/indsatser på tværs af professioner og sektorer.
  • indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen og andres professionsansvar.
  • reflektere over rammer, muligheder og barrierer i det tværprofessionelle samarbejde.

 

Med afsæt i den fælles ramme for læring er der udarbejdet et ’`Fælles videngrundlag’ for 1o ugers tværprofessionelt modul. Alle studerende introduceres til og arbejder med det fælles videngrundlag gennem modulet. Dokumenter findes på IntraPol under hvert tema.

 

4.0 Modulets tilrettelæggelse

Omdrejningspunktet for modulet er tværprofessional læring og samarbejde. De studerende skal øve sig i at samarbejde og arbejde med at sætte sig selv i spil i samarbejdet med andre. Derfor er der i modulet lagt vægt på, at de studerende arbejder i grupper på tværs af professioner, og der er et betydeligt fokus på, at de studerende har ansvar for egen læring og medansvar for hinandens læring.

 

5.0 Temaets praksisproblemstililing

Til det tværprofessionelle modul med temaet ’Vi udvikler velfærden sammen – lokalt’ er knyttet følgende praksisproblemstilling:

Regeringen lancerede i juli 2013 det nationale frivillighedscharter sammen med g række frivilliger foreninger. Kommuner, interessegrupper og civilsamfund afprøver forskellige former for medborgrskab, frivillighed og samskabelse, jf. bl.a. www.kl.dk/samskabelse

Visionen er mere demokratiske og mere effektive samfundsløsninger, som er skabt af eller med lokalsamfundets aktører – ikke for dem. Debatten er igangsat af ønsket om at skabe et samfund, hvor flere borgere kan tage vare på sig selv og bidrage til fællesskaberne. Det udbredte krav om bedre velfærd og stærkere lokalsamfund handler ikke kun om spareøvelser, men om at blive bedre til at arbejde og udvikle lokale velfærdsløsninger sammen.

Når vi fx vil ”lighed i sundhed”, skal den professionelle offentlige indsats virke sammen med borgerens egen aktivitet, netværk, frivillige organisationer mv. Skolereformen taler om, at skolerne åbner sig ud mod det lokale samfund, og i skolen skal samarbejdet mellem lærere, pædagoger og andre af skolens aktører styrkes.

Ligeledes etableres flere og flere institutioner på grundlag af partnerskaber eller andre former for tæt samarbejde i såkaldte velfærdsalliancer. Disse institutioner ses som væsentlige for at styrke lokalsamfundets sociale kapital.

Der er fokus på de offentlige medarbejdere i fronten; borgerne er tættest på dem, og de rummer derved værdifuld viden, ejerskab i implementeringen og et stort innovationspotentiale.

Uanset om civilsamfundsstrategier er sat i værk på  grund af manglende ressourcer eller et ønske om at skabe bedre velfærd, forudsætter det nye kompetencer hos de fagprofessionelle. 

De fagprofessionelle skal kunne:

  • iværksætte samarbejde mellem målgrupper, professionelle, private virksomheder og frivillige organisationer.
  • tænke innovativt, åbent og på tværs af fag, sektorer og organisationer.
  • forholde sig kritisk til kvalitet og bevæggrunde for de velfærdsydelser, der skabes.
  • imødekomme stigende krav til koordinering og projektorganiseret samarbejde i et tværprofessionelt samarbejde.
  • indgå i lokalsamfundsarbejde med afsæt i den konkrete borgergruppe.
  • afprøve initiativer for udvalgte velfærdsydelser i samspil med lokalmiljøet.
  • agere i en professionel verden, hvor afgivelse af kontrol er en forudsætning samtidig med, at man som professionel sikrer kvaliteten.
  • tage udgangspunkt lokalsamfundets udfordringer (ikke i de aktører, der skal tage del i løsningerne).
  • agere som matchmakere, der bringer aktører sammen på tværs af sektorer om en fælles løsning.
  • skabe platforme og gunstige miljøer for social innovation.

 

6.0 Temaets indhold og opbygning

Temaets indhold er inddelt i følgende områder:

  1. Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og medborgerskab inkl. professionernes relationer til lokalsamfundet.
  2. Juridiske og etiske aspekter, samskabelse og medborgerskab.
  3. Kommunikation i tværprofessionelle sammenhænge knyttet til temaet
    – inkl. sociale medier og lokale fællesskaber.
  4. Lokal samfund, institutioner, foreninger
    - typer
    - roller
    - policyprocesser
    - organisationer
  5. Demokrati og medborgerskab i professionernes lokalsamfundsarbejde
    - inkl. samspillet mellem professionernes ’faglighed’ og civilsamfundets ’autonomi’
  6. Inddragelse, samarbejde eller samskabelse
    - inddragelsesstigen
    - værtsskabet
    - partnerskabet
    - samskabelse
  7. Socialt entreprenørskab, inkl. social kapital og mobilisering
  8. Feltarbejde
    - valg af lokalmiljø
    - deltagerobservation
    - kulturanalyse
    - metoder til intervention

 

7.0 Temaets tilrettelæggelse

 

7.1 Generelt om undervisningen

Temaet bygger på dialogbaseret undervisning i form af oplæg fra praktikere, brugere, studerende og undervisere samt øvelser som forberedelse til gruppernes projekter.
De studerende vælger gruppevist et lokalmiljø, som skal fungere som deres case.

Grupperne skal gennem deres tilknytning til casen få indblik i konkrete udfordringer og muligheder i lokalsamfundet samt indblik i at kortlægge aktør- og interessentgrupper.
De studerende skal omsætte teorier og begreber i konkrete observationer og anden empiri, som analyseres i relation til modulets temaer, så gruppen kan formulere et ’brugerdrevet’ udviklingsprojekt i et lokalmiljø.

 

7.2 Tværprofessionelle klynger og grupper

De studerende er fordelt i klynger à ca. 35 studerende, og der er 5-6 grupper i en klynge. Grupperne nedsættes administrativt på tværs af de deltagende uddannelser. Både klynger og grupper er sammensat af studerende fra de forskellige uddannelser. Hver klynge har en eller to gennemgående underviser(e), der fungerer som klyngens undervisere og/eller vejledere. Hver gruppe har en  vejleder,som er 1. eksaminator ved modulets afsluttende gruppeprøve.

 

7.3 Samarbejde i 2. potens

Gruppernes samarbejde er et centralt, gennemgående element. I dette tema handler det ikke alene om samarbejdet i de tværprofessionelle grupper, men også gruppens samarbejde med et lokalt fællesskab. Det er altså gruppens samarbejde med et lokalt fællesskab, der er i fokus.

De enkelte grupper er selv ansvarlige for at finde et lokalmiljø at samarbejde med.  Det vil sige, at gruppen skal overveje potentielt interesserede lokalmiljø , som de kan drøfte med deres vejleder (se afsnit 7.4 feltarbejde).

 

7.4 Aktiviteter

  • Vekslen mellem klyngeundervisning og fælles forelæsninger sætter rammen for begreber og teorier. Klyngeundervisningen forestås hovedsageligt af de gennemgående undervisere, mens de fælles forelæsninger gennemføres af enten eksterne oplægsholdere eller andre undervisere fra Metropol.
  • Workshops: Nogle af fælles forelæsninger har karakter af workshop.
  • Øvelser knyttet til at anvende teorier og metoder i forbindelse med undervisning.
  • Vejledning: facilitering af gruppens samarbejde og udviklingsprojektet med lokalmiljøet og støtte af gruppens refleksion over de tværprofessionelle og tværsektorielle problemstillinger. Vejledningen vil hovedsageligt foregå mundtligt.
  • Feedback: Der er løbende feedback på de studerendes reflektioner, dels i klyngeundervisningen og dels i gruppens vejledningssessioner.
  • Feltarbejde:
    1) gruppen vælger og tager kontakt til et lokalmiljø på baggrund af gruppens engagement og nysgerrighed; det kan fx være en klasse på en skole, en patientorganisations lokale afdeling, en idrætsforening, en kommunal fritidskonsulent, en bolig- eller ejerforening, en lokal forretningsdrivende med ønsker om lokal udvikling mm.
    2) gruppen aftaler aktiviteter med (repræsentanter fra) det valgte lokalmiljø og gennemfører aktiviteterne.
    3) gruppe fremlægger skriftligt sine foreløbige refleksioner om samarbejdet som et oplæg til drøftelse på et pitstop med deltagelse af vejleder.
    4) gruppen planlægger videooptagelser af lokalmiljøets vurdering af samarbejdet og gennemføre optagelserne, der redigeres til en webvideo på maks. tre minutter.
    5) afsluttende skal gruppen reflektere over det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde og perspektivere for professionernes samskabelse med et lokalmiljø.

 

7.5 Obligatoriske studieelementer

Der er for temaet følgende obligatoriske studieelementer, som skal gennemføres, for at en studerende kan gå op til den afsluttende prøve:

  • Studiegrupperne udarbejder ved modulets start en gruppekontrakt, og der skal følges op herpå i vejledningerne.
  • Hele gruppen forventes at deltage i alle skemalagte vejledninger ’feltstudiet light’ og fremlæggelse af en feature herom ’pitstoppet’ med mindre gruppen udtrykkeligt har aftalt andet og informerer og får godkendt af vejleder inden aktiviteten.
  • Aktivt deltagelses i fremlæggelsen af professionens kernefaglighed.
  • Aktivt bidrage til udarbejdelse af gruppens video samt skriftlige produkt, som uploades inden prøven.
  • For de sygeplejestuderende er deltagelse i monofaglig undervisning i sundhedsinformatik obligatorisk og en gennemførsel er en forudsætning for at gå op til prøve. Information herom findes på Intrapol i gruppen ”10 ugers tvær – Sygeplejerske”.

 

Godkendelse af obligatoriske studieelementer sker i Intrapol. Ved manglende godkendelse skal den studerende udarbejde en erstatningsopgave for at gå til prøve. Erstatningsopgaven aftales med vejleder/temaansvarlig og relateres til det enkelte obligatoriske studieelement.

 

8.0 Temaets studieaktivitet er

De studerende er aktive i hele forløbet og deltager i studieaktiviteter fx gruppearbejde, vejledning fremlæggelser, praksisbesøg, workshops, forelæsninger, undervisning og projektudarbejdelse mm.

Hvis der i en gruppe er samarbejdsproblemer eller manglende studieaktivitet, inddrages vejleder og evt. temaansvarlig. Hvis der ikke kan findes en løsning inddrages uddannelsesleder for Enhed for Tværprofessionel Uddannelse.  

 

8.1 Studieaktivitetsmodel

De 15 ECTS fordeler sig således:

 

9.0Modulets bedømmelse

Der er fælles retningslinjer for prøve på 10 ugers tværprofessionelt modul.

 

9.1 Prøveform

  • Mundtlig intern gruppeprøve med 4-7 studerende i hver gruppe.
  • Individuel bedømmelse efter 7-skalaen.
  • To interne bedømmere fra to forskellige professioner.

 

For at kunne gå op til mundtlig prøve, er det en forudsætning, at den studerende har afleveret/opfyldt obligatoriske studieelementer, beskrevet under afsnit 7.5. Manglende aflevering/opfyldelse medfører, at den studerende har brugt et prøveforsøg. Der henvises i øvrigt til Eksamensbekendtgørelsen og Karakterbekendtgørelsen. Se Intrapol og/eller www.phmetropol.dk  

 

9.2 Prøve- og bedømmelsesgrundlag

  • Prøvegrundlaget er de samlede studieaktiviteter, herunder temaets obligatoriske studieelementer beskrevet under afsnit 7.5 (fx det skriftlige produkt/ synopsis) og videoen til prøven.
  • Bedømmelsesgrundlaget er den mundtlige præstation ved prøven.

 

9.3 Prøven

Prøven tager udgangspunkt i et selvvalgt videoklip af maksimalt 3 minutters varighed. Videoen er fra det afsluttende møde med gruppens samarbejdspartnere i et lokalmiljø eller en andel del af samarbejdet, som gruppen har dokumenteret i sin synopsis. Alle studerende i gruppen skal være tilstede under hele prøven.

 

Prøven afvikles på følgende måde:

Hvad:

Tid:

Gruppen præsenterer og begrunder, hvilke problemstillinger de ønsker at illustere gennem videoklippet. Gruppen bestemmer selv, hvornår i oplægget videoklippet vises. Præsentationen fordeles over flere studerende.

Problemstillingerne skal relateres til modulets fælles ramme for læring (jf. Afsnit 3.0), og de studerende skal inddrage teori og begreber fra temaets litteratur.

15 minutter, inkl. 3 minutters videoklip

Bedømmerne stiller spørgsmål til videoklippet og de præsenterede problemstillinger. Bedømmerne skal gennem dialog og diskussion sikre et invididuelt bedømmelsesgrundlag af de studerende.

40 minutter: 4 studerende

50 minutter: 5 studerende

60 minutter: 6 studerende

70 minutter: 7 studerende

Bedømmerne voterer

15 minutter

De studerende får en fælles feedback efterfulgt af individuel karaktergivning beskrevet under afsnit 9.6.

 

 

9.4 Prøvens varighed

  • 4 studerende – 55 minutter, samt 35 minutter votering og feedback, i alt 90 minutter
  • 5 studerende – 65 minutter, samt 35 minutter votering og feedback, i alt 100 minutter 
  • 6 studerende – 75 minutter, samt 35 minutter votering og feedback, i alt 110 minutter
  • 7 studerende – 85 minutter, samt 35 minutter votering og feedback, i alt 120 minutter

Prøven er offentlig og praksispartnere kan inviteres med som tilhørere, men kan ikke deltage ved votering, fælles feedback og karaktergivning.

 

9.5 Videoklip

De studerende er ansvarlige for, at videoklippet virker og kan vises til prøven. De studerende skal selv medbringe en computer, i tilfælde af at computer og projektor ikke skulle virke i det lokale, hvor prøven afholdes.

 

9.6 Feedback og karaktergivning

Alle studerende skal være til stede ved den fælles feedback til gruppen. Ved den individuelle karaktergivning får hver studerende en individuel begrundelse. Alle studerende skal være til stede ved den individuelle karaktergivning under forudsætning af, at alle studerende er indforståede med, at de individuelle karakterer gives i gruppen. Hvis en studerende ikke ønsker af få sin individuelle karakter sammen med gruppen, skal den studerende give sin vejleder besked senest dagen før prøvens afholdelse.

 

9.7 Bedømmernes rolle og opgave

Bedømmeren er ansvarlig for prøvens afvikling (se afsnit 9.3). Medbedømmers opgave er at skrive notater under prøven til brug til feedback og individuel karaktergivning, og medbedømmer kan stille supplerende spørgsmål.

 

9.8 Individuel feedback

Efter prøven tilbydes den enkelte studerende individuel feedback med fokus på den studerendes fremadrettede studie- og læringsmål. Ønsker om individuel feedback er på den studerendes initiativ, og den studerende skal kontakte sin vejleder senest 3 dage efter prøvens afholdelse. Den individuelle feedback gives inden for 1 dage efter prøvens afholdelse.

 

9.9 Fravær ved prøve grundet sygdom, orlov eller barsel

Deltagelse ved prøve kan kun afmeldes ved dokumentation for sygdom, orlov eller barsel.

 

9.9.1 Ved sygdom

Bliver den studerende forhindret i at deltage ved prøven på grund af sygdom, melder den studerende sig syg pr. mail på 10uger@phmetropol.dk hurtigst muligt og senest om morgenen på dagen for prøven.

Sygdom skal lægeligt dokumenteres. Dokumentation sendes til Studieservice på 10uger@phmetropol.dk senest 3 dage efter prøvens afholdelse. Såfremt en studerende ikke deltager i prøven og ikke kan fremvise gyldig dokumentation, tæller det som et brugt prøveforsøg.

 

I uge45/uge 16 afvikles så vidt muligt reprøve. Den studerende er på forhånd tilmeldt reprøve og datoen for reprøve udmeldes med plan for ordinær prøve. Hvis den studerende fortsat kan dokumentere sygdom, aftaler bedømmerne ny dato for prøve, når den studerende er raskmeldt. Studieservice giver den studerende skriftlig besked om ny dato for prøve. Reprøve foregår som en individuel prøve på bagrund af gruppens fælles udarbejdede videoklip.

 

Den individuelle prøve afvikles på følgende måde:

Hvad:

Tid:

Den studerende præsenteret og begrunder, hvilke problemstillinger, han/hun ønsker at illustrere gennem videoklippet. Den studerende bestemmer selv, hvornår i oplægget videoklippet vises.

Problemstilingerne skal relateres modulets fælles ramme for læring (jf. Afsnit 3.0), og de studerende skal inddrage teori og begreber fra temaets litteratur.

8 minutter, inkl. 3 minutters videoklip

Bedømmerne stiller spørgsmål til videoklippet og de præsenterede problemstillinger.

Bedømmerne skal gennem dialog og diskussion sikre et individuelt bedømmelsesgrundlag afden studerende.

15 minutter

Bedømmerne voterer.

10 minutter

Den studerende får sin karakter og feedback.

5 minutter

 

9.10 Ved ikke bestået prøve

Ved ikke bestået prøve afvikles 1. omprøve så vidt muligt i ugen efter modulets afslutning, dvs. i uge 45/uge 16 eller følger temaets prøveafvikling på næste semester.

  • Hvis det drejer sig om én studerende, der ikke har bestået prøven, foregår 1. og 2. omprøve som en individuel prøve på samme vilkår som reprøve grundet sygdom. Se afsnit 9.9.1.
  • Hvis det drejer sig om to eller flere studerende fra samme gruppe, som ikke er bestået, foregår omprøven som gruppeprøve. Se afsnit 9.3.

 

9.11 Dispensation
Uddannelsesleder for Enhed for Tværprofessionel Uddannelse kan i særlige tilfælde give dispensation for ovenstående retningslinjer.

 

9.12 Uredelighed og snyd ved prøven

Hvis der under eller prøven opstår mistanke om uredelighed eller snyd, kan den studerende nægtes adgang til prøven. I særlige grove tilfælde eller ved gentagne tilfælde af dokumenteret uredelighed/snyd kan den studerende bortvises fra uddannelsen. Der henvises til Eksamensbekendtgørelsen og til Metropols ordensregler. Se Intrapol og /eller www.phmetropol.dk

 

9.13 Plagiat
Hvis de(n) studerende har plagieret mere end 10% fx i forbindelse med obligatoriske studieelementer, kan den studerende nægtes adgang til den mundtlige prøve. I særlige grove tilfælde eller ved gentagne tilfælde, kan den studerende bortvises fra uddannelsen. Se link: https://intrapol.phmetropol.dk/information-og-vejledning/Hjaelp_til/Opgaveaflevering/Undervisere/Plagiatkontrol_i_IntraPol.aspx

Oversigt over studieordning 2016 (LU 13, Frb.)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V