Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

VM13: Krop, kultur og inklusion

Modultype, -omfang og -sprog

Specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet ønsker at belyse forholdet mellem kultur og idræt med henblik på at arbejde med dannelsesopgaven i skolen. En dannelse, der vil skabe aktive medborgere i et inkluderende miljø, hvor der tages højde for det historiske aspekt af sammenhængen mellem kultur, religion og kropssyn. Derfor vil der blive arbejdet med, hvordan religion og kultur har formet vores kropssyn gennem tiden, og vi vil reflektere over, hvordan det har præget den tid, vi lever i i dag.
Der arbejdes med kropslige aktiviteters betydning for medborgerskab og demokratisk dannelse, kropslig identitet, kropslige aspekters betydning for inklusion og etik.
Feltet mellem kropslige aktiviteter, religion og ritualer udforskes.
Der arbejdes både kritisk-teoretisk og praktisk-konstruktivt.
I modulet indgår feltobservationer af kropskulturer i idrætslige såvel som religiøse miljøer.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Idræt og Lærerens Grundfaglighed med hver 10 ECTS-point.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på religions- og idrætsfaglig forskning indenfor sammenhænge mellem kultur, kropssyn, sport, religion og ritualer.

Modulet anvender teori om ritualanalyse, empirisk arbejde som kvalitative, kvantitative metoder samt observation og feltarbejde. Der anvendes æstetisk teori, kulturteori og formidlingsdidaktisk teori. Endvidere vil modulet inddrage pædagogisk teori specielt med henblik på målovervejelser, undervisningsplanlægning og inklusion.

Modulet har således basis i både videns baserede og kunstneriske erkendelsesformer.

Modulet vil beskæftige sig med nyere og igangværende projekter bl.a. indenfor områder som medborgerskab, idræt og integration.

 

Fagområder (undervisningsfag, lærernes grundfaglighed), som modulet knytter sig til

Idræt og Lærerens Grundfaglighed

 

Adgangsforudsætninger (knyttet til undervisningsfag og/eller øvrige)

Ingen

 

Kompetenceområder, kompetence-, videns- og færdighedsmål

Idræt:

Kompetenceområder, som indgår i modulet:

Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt

Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet

Kompetenceområde 3: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen

Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur

 

Kompetencemål, som indgår i modulet:

Kompetencemål 2: Den studerende kan anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel.

Kompetencemål 3: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på 1.-6. klassetrin.

Kompetencemål 3: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på 4.-10. klassetrin.

Kompetencemål 4: Den studerende kan analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling.
 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

analysere og formidle forskelligartede idrætskulturer

idrætskulturers struktur, normer og værdier

analysere udviklingen af idrætsfaget i dansk idrætskultur

skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv

udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum

idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum

udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers personlige og sociale udvikling

inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber

 

Almen dannelse/KLM:

Kompetenceområde, som indgår i modulet:

Almen dannelse (KLM) omhandler fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig og religiøs mangfoldighed.

Kompetencemål, som indgår i modulet:

Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab

den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen

vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål og udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave

forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv

organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen

ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og religiøse traditioner,

gå i dialog med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn

kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst

håndtere og vurdere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag

forholdet mellem religion, kultur og politik i evangelisk-luthersk kristendom og andre livsanskuelser, typer af sekularisering og deres konsekvenser for skolens dagligdag

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende.

 

Modulets relation til praksis

Planlagte forløb afprøves med deltagelse af elever fra skolen.

Der indlægges studiebesøg på fx skoler, lokalmiljøer, subkulturer, idrætsforeninger, integrationsprojekter, religiøse bevægelser.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.
  • I løbet af modulet skal alle moduldeltagere holde et oplæg (individuelt eller i grupper på max. tre) på 30 min. Indholdet af oplægget skal lægge sig op af emnet for den pågældende undervisningsgang. Form og litteraturvalg drøftes i god tid inden oplægget med holdets underviser. Der givers mundtlig feedback fra de øvrige moduldeltagere og underviseren.
  • Feltarbejde. I grupper skal man undersøge et idræts/bevægelses- eller religiøst/kulturelt miljø. Feltarbejdet skal fremlægges for resten af holdet via en digital fremstilling.
  • De studerende skal i grupper på maks. 4 deltagere udarbejde en undervisningsseance med udgangspunkt i modulets mål og indhold. Undervisningen skal afprøves på inviterede elever fra folkeskolen.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Oversigt over studieordning 2016 (LU 13, Frb.)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V