Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

VM12: Oplevelsespædagogik – ny energi til undervisningen

Modultype, -omfang og -sprog

Specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet er et dybdegående arbejde med et udvalg af de læringsformer, der kan komme i spil, når man flytter fagene historie og kristendomskundskab uden for klasserummet.

Modulet er et tværfagligt samarbejde mellem kristendomskundskab/religion og historie, hvor begge fags områder og erkendelsesmåder udvides.

Undervisningen varetages af undervisere fra begge faggrupper.

Målet med modulet er

  1. at kvalificere de kommende læreres brug af museer/skoletjenester/formidlingscentre/det urbane uderum.
  2. at udvikle en tydeligere kobling mellem klasseværelse og museer/skoletjenester/formidlingscentre/det urbane uderum og mellem fagdidaktik og genstande/rum.
  3. at arbejde med at skabe tværfaglige tilbud til skolerne.
  4. og at blive bedre til at give energi til undervisningen.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Undervisningsfaget historie, 10 ECTS

Undervisningsfaget kristendomskundskab/religion, 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra historievidenskab, religionsvidenskab, antropologi og sociologi om de faglige emner, modulet indeholder.

Vidensgrundlaget udgøres også af viden om feltarbejde, tværfaglighed og udeskolepædagogik.

Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger i og udenfor klasserummet og om læringsprocesser vedrørende historie og religion.

 

Fagområder (undervisningsfag, lærernes grundfaglighed), som modulet knytter sig til

Undervisningsfagene historie og kristendomskundskab/religion.

 

Adgangsforudsætninger (knyttet til undervisningsfag og/eller øvrige)

Ingen.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Historie:

  • Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie
  • Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed
  • Kompetenceområde 4: Kildearbejde, fortolkning og formidling

 

Kristendomskundskab/religion:

  • Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik
  • Kompetenceområde 2, 3 og 4 (uddrag): Undervisning i emnet kristendom, islam, andre religioner og ikke-religiøse livsanskuelser

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Historie:

  • Kompetencemål 1: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger.
  • Kompetencemål 2: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning med afsæt i histories samfundsmæssige og identitetsskabende betydning.
  • Kompetencemål 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sætter eleverne i stand til at indkredse problemstillinger, analysere kilder og formidle begrundede bud på historiske fortolkninger og fortællinger.

Kristendomskundskab/religion:

  • Kompetencemål 1: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning.
  • Kompetencemål 2: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet kristendom.
  • Kompetencemål 3: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet islam og andre religioner samt religiøs innovation.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

anvende forskellige former for læremidler i historieundervisningen

varierede didaktiserede og ikke-didaktiserede læremidler, herunder billed- og filmanalyse

anvende forskellige didaktiske arbejdsformer begrundet i et samspil mellem historiefaglige indholdsområder og elevernes forskellige læringsforudsætninger

didaktiske metoder til undervisningsdifferentiering i historiefaget

inddrage eksempler og perspektiver på historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug fra fortid og nutid i historieundervisningen

historiekultur og historiebrug i forskellige former for erindringsfællesskaber

anvende varierede former for historieformidling i historieundervisningen

forskellige former for mediering af historie i et historiebrugsperspektiv

evaluere historieundervisning, der inddrager og udvikler elevers historiebevidsthed

teorier om historiebevidsthed

inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige identitetsbærende erindringsfællesskaber i historieundervisningen.

samspil mellem historie, identitet og kulturer

inddrage it og digitale medier i historieundervisning til styrkelse af historisk erkendelse og formidling,

it og digitale medier i erkendelse og formidling

udvikle egne og elevernes forudsætninger for at analysere historiske fortællinger og fremstillinger i forskellige udtryksformer

narrativitet i konstruktion og formidling af historie

udvikle egne og elevernes arbejde med at skabe historiske fortolkninger og fortællinger

forskellige historiske fremstillingsformer

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi

entreprenørskab, kreativitet og innovation

anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it

undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske erkendemåder og digitale medier

beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation

faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være

redegøre for eksempler på centrale begivenheder og personer for kristendom i Danmark, historisk og nutidigt

kristendom i Danmark, historisk og nutidigt

formulere opfattelser af kristendom og dens betydning som religion i Danmark

kristendom som nutidig religion i Danmark

analysere forståelser af kristne grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur, salmer og musik

kristne myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur

formulere opfattelser af islam i Danmark og dens betydning som religion i Danmark

islam som nutidig religion i Danmark

analysere eksempler på grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik i islam

centrale myter, forestillinger, ritualer, tekster samt visuel kultur i islam

vurdere religion og livsanskuelsers forskellige betydninger afhængig af kulturel og historisk kontekst

religion og livsanskuelser som dynamiske kulturelle udtryk

redegøre for forskellige livsopfattelser funderet i en ikke-religiøs tænkning

livsopfattelser uden religion

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende.

Kategori 1: 68 timer
Kategori 2: 135 timer
Kategori 3: 66 timer
Kategori 4: 6 timer

 

Modulets relation til praksis

Løbende praksistilknytning til museer/skoletjenester/formidlingscentre/det urbane uderum.

 

Deltagelseskrav

1) Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

 

2) Det forventes at de studerende deltager i undervisningen og i ekskursioner i og udenfor København. Det forventes desuden, at den studerende deltager i en 3-4-dages studietur.

 

3) Som modulevaluering skal de studerende i mindre grupper aflevere og fremlægge en kommenteret plan for et feltstudium/byvandring/studietur for elever i folkeskolen. Der gives feed-back på dette.

De studerende skal deltage i hele holdets præsentationer og give kvalificeret respons.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Oversigt over studieordning 2016 (LU 13, Frb.)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V