Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

VM11: Skolen i samfundet

Kort beskrivelse af modulet

Modulet henvender sig i særlig grad til den studerende, der interesserer sig for grundskolen som institution og organisation i nationale og internationale sammenhænge samt for pædagogisk ledelse.

Modulet skal give den studerende kompetencer inden for bl.a. pædagogisk ledelse, kommunikation samt projektledelseskompetencer.

Modulet vil være særligt egnet til at opnå praksistilknytning i forhold til grundskolens ledelsesniveau samt de udfordringer og problemstillinger, dette niveau repræsenterer, herunder magtspillet om skolen.

Modulet vil være særligt egnet til praksisanalyser af skolen og dens nærmeste omgivelser og interessenter samt til at arbejde med forskellige metoder i forhold til empiriindhentning og -bearbejdning.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Samfundsfag: 10 ECTS

Lærerens Grundfaglighed: 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Centralt i modulet står pædagogikken samt den pædagogiske psykologi med fokus på national og international forsknings- og udviklingsviden om undervisningens tilrettelæggelse, elevernes politiske og demokratiske dannelse og læreren som reflekterende didaktiker samt udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation og pædagogisk vejledning i skolen.

Modulet bygger på empirisk forskning om elev-, lærer- og skoleledelseskompetencer, kommunal skolepolitik og andre interessenters betydning for skolen i samfundet.

Modulet bygger på erfaringer med en strategisk pædagogisk praksis samt fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring.

Modulet anvender politisk filosofi og politologisk forskning og teori, kvantitative og kvalitative metoder.

Modulet skal tilvejebringe en nuanceret forståelse af og kompetence hos den studerende indenfor konkret planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

”Politik, demokrati og deltagelse”, ”Sociale og kulturelle forhold samt globalisering”, ”Samfundsøkonomi og økonomisk adfærd”, ”Almen undervisningskompetence”, ”Elevens læring og udvikling”.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

  • Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens 8.-10 klasse.
  • Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sociale og kulturelle forhold samt globalisering i samfundsfag i folkeskolens 8. -10 klasse.
  • Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsøkonomi samt privatøkonomi og forbrugeradfærd i samfundsfag i folkeskolens 8. - 10 klasse.
  • Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen.
  • Den studerende kan alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

inddrage elevers demokratiske handle- og deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning

demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske processer

motivere elever til deltagelse i det danske folkestyre gennem samfundsfagsundervisning

politiske systemer, magtformer, ideologier, interesser, ressourcer og indflydelse

selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed

samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører

inddrage elevernes hverdagsliv i forståelsen af sammenhænge mellem kulturbegreber, normer, værdier, levevis og deltagelsesformer

sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer, værdier, levevis og deltagelsesformer

styrke elevernes muligheder for at reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund, samt over forskellige velfærdsmodeller i et fordelingsperspektiv

velfærdsmodeller, samt sammenhænge mellem forsørgelse og stat, marked og civilt samfund

planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev 

skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grund positioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning

facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevens trivsel og udvikling

klasse, lærings- og gruppeledelse

udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning

det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling

planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle

kreativitet, innovation og entreprenørskab i forhold til elevens alsidige dannelse, lærerens professionelle udvikling og udvikling af pædagogisk praksis

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 159 timer
Kategori 3: 50 timer
Kategori 4: 0 timer

 

Modulets relation til praksis

Den studerende gennemfører i en projektgruppe en undersøgelse af en skolerelevant praksis. Fokus for undersøgelsen er relationer mellem skolens interessenter og deres rammer. Interessenter er fx skoleledelse/forvaltning, skoleledelse/lærere, lærer/forældre mv.

Projektgruppen kontakter en aktør, udarbejder undersøgelsesdesign, gennemfører en empirisk undersøgelse af relation mellem primær og sekundær aktør, bearbejder data og producerer en projektrapport indeholdende identificering af problemstilling, kontekstanalyse samt forslag til handling/intervention.

Projektgruppen formidler resultater og erfaringer fra projektarbejdet – herunder formidling og argumentation for problemstilling, væsentlige pointer fra analyserne samt forslag til handling/intervention.

 

Deltagelseskrav

1) Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

2) At den studerende har udarbejdet 3 oplæg i samarbejde med projektgruppen og holdt minimum et oplæg for holdet af 30 minutters varighed i samarbejde med projektgruppen. Der gives mundtlig respons i forbindelse med oplæggene. De tre oplæg omhandler:

  1. Ugens aktuelle om skolepædagogiske forhold.
  2. Ugens aktuelle om skolepolitiske forhold.
  3. På et tidspunkt i projektperioden fremlægger projektgruppen et problemfelt indenfor projektarbejdet. Emnet for fremlæggelsen aftales med underviser. Emner kan omhandle: kontakt med aktører, empiriindsamling, databearbejdning, interessentanalyse, projektkonklusioner mv.

 

3) Praksistilknytningsopgave: At den studerende sammen med sit team har udarbejdet og afleveret en praksistilknytningsopgave: projektrapport indeholdende identificering af problemstilling, metode, empiriindsamling, kontekstanalyse samt forslag til handling/intervention. (10 sider). Opgaven skal bestås. Der gives en vejledende karakter for opgaven samt en begrundelse.

Fremlæggelse: At den studerende sammen med sit team fremlægger opgavens hovedkonklusioner for holdet og herunder problematiserer undersøgelsen. Fremlæggelsen skal godkendes. Der gives mundtlig respons i forbindelse med fremlæggelse.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Oversigt over studieordning 2016 (LU 13, Frb.)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V