Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Samfundsfag

Studieordning: 2004

Fag: Samfundsfag

Præambel

I faget foretages beskrivelser, analyser og vurderinger af samfundsmæssige fænomener, herunder konflikter, samarbejde og social integration på baggrund af samspillet mellem økonomiske, politiske og sociale strukturer og forskellige aktørers værdi- og interessebaserede handling.

Målet er, at den studerende tilegner sig

  1. grundlag for kritisk at kunne beskrive, analysere og vurdere samfundsforhold, samfundskonflikter og samfundsforandringer og tage begrundet stilling til dem og
  2. forudsætninger for – under anvendelse af faglig og pædagogisk viden – at kunne målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i samfundsfag i folkeskolen og andre områder inden for uddannelsessystemet.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Fagdidaktik

På baggrund af den studerendes kvalifikationer fra andre fag i læreruddannelsen arbejdes i fagdidaktikken med

  1. samfundsfags begrundelse, indhold og historiske udvikling, herunder bestemmelser om faget i folkeskolen,
  2. samfundsfags formål belyst gennem forskellige demokratibegreber, -teorier og dannelsessyn,
  3. samspillet mellem samfundsfaglige problemstillinger og pædagogiske synsvinkler,
  4. kriterier for udvælgelse af forskellige typer stof og undervisningsmaterialer samt brug af informations- og kommunikationsteknologi,
  5. principielle metodiske problemstillinger ved undervisning i og anden formidling af samfundsforhold, samfundskonflikter og samfundsforandringer og
  6. planlægning og gennemførelse af udadrettede aktiviteter, herunder studierejser, institutions- og virksomhedsbesøg.
Samfundsfaglig teori og metode
  1. Samfundsfilosofi, herunder forskellige forståelsesrammer for modernitet, senmodernitet og postmodernitet.
  2. Teorier, begreber og metoder fra politologi, økonomi, sociologi og international politik.
  3. Videnskabsteoretiske indfaldsvikler til studiet af samfund.
  4. Kvantitativ og kvalitativ metode.
Faglige stofområder
  1. Sociale grupperinger, socialt samspil og kultur.
    1. Individ og fællesskab.
    2. Levevilkår, sociale klasser og livsformer.
    3. Kultur, normer og værdier.
    4. Modernitetsbegrebet og andre sociale forståelsesrammer.
    5. Uddannelse og kommunikation.
  2. Politiske systemer, demokrati og demokratiske processer.
    1. Politisk socialisering og politisk deltagelse.
    2. Statsbegrebet, politiske regimer og politiske institutioner.
    3. Politiske ideologier.
    4. Menneskerettigheder.
    5. Sekundær værdifordeling.
    6. Velfærdsstater og velfærdssamfund.
  3. Økonomiske systemer, udviklingstendenser og interesser.
    1. Global, national og personlig økonomi.
    2. Produktion og forbrug.
    3. Primær værdifordeling.
    4. Teknologisk udvikling.
    5. Arbejdsmarkedsforhold.
    6. Økonomisk politik.
  4. Internationale forhold i globalt perspektiv.
    1. Internationale aktører.
    2. Sikkerhedspolitiske problemer.
    3. Danmarks og Europas placering i verden.
    4. Global udvikling og uligheder.
    5. Globalisering og glokalisering.
  5. Samfund og naturgrundlag.
    1. Ressourcer, energi og energiforbrug.
    2. Produktions- og forbrugsmønstres miljøeffekter.
    3. Forskellige natursyn.
    4. Bæredygtig udvikling.
Samspil med uddannelsens øvrige fag

Faget har teoretiske, filosofiske og metodiske berøringsflader til Skolen i samfundet, pædagogik, psykologi samt en række linjefag. Det kan tillige spille en særlig perspektiverende rolle i tværfaglige sammenhænge, herunder i forbindelse med projektforløb, ved at bidrage med kontekst for andre fags problemstillinger.

Indholdsbeskrivelse af samfundsfag på Frederiksberg Seminarium

I samfundsfag danner de faglige stofområder grundlag for undervisningen. Med udgangspunkt i de faglige stofområder inddrages samfundsfaglig teori og metode samt fagdidaktik. Det teoretiske fundament er samfundsfagets fire discipliner: politologi, sociologi, økonomi og international politik.

Fagets fire discipliner betragtes grundlæggende som ligestillede i arbejdet med de faglige stofområder. Men de fleste af fagets problemstillinger tager afsæt i politologien og danske forhold, hvorfor politologien har en central placering.

Den faglige skriftlighed vægtes højt i samfundsfag, hvor der på baggrund af en selvvalgt problemstilling udarbejdes en opgave på andet semester og en eksamensopgave på fjerde semester. Den først opgave er placeret på andet semester, så den studerende tidligt prøver at fordybe sig og på baggrund af sine samfundsfaglige færdigheder får viden om en specifik problemstilling. På baggrund af denne kvalificerede indsigt skal de studerende holde et oplæg for de andre studerende på tredje semester.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i samfundsfag.

Eksamensbestemmelser

Fagets årsværk

0,55 ÅV/33 ECTS

Type

Mundtlig individuel eksamen

Form

Eksamen omfatter en a-del, en b-del og en c-del:

A-delen: En samtale med udgangspunkt i lodtrukne spørgsmål om 20 udvalgte og på forhånd kendte kernefaglige begreber. Alle studerende kan trække spørgsmål inden for alle 20 begreber. Der gives 60 min. forberedelsestid.

B-delen: En samtale med udgangspunkt i den skriftlige eksamensopgave.

C-delen: En samtale med udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg med fagdidaktiske overvejelser over et undervisningsforløb i samfundsfag i folkeskolen.

Varighed (inkl. votering)

Forberedelsestid: 60 min.

Eksaminationstid: 60 min.

Grundlag

Studieordning og redegørelse for eksamensgrundlaget.

Betingelser for indstilling til eksamen

  1. Godkendt 2. semesteropgave (10-15 sider inkl. bilag) og godkendt mundtlig fremlæggelse med opponenter i 3. semester. Afleveringsfrist på en af holdet fastlagt frist inden afslutningen af 2. semester.
  • En skriftlig eksamensopgave, hvor mindst to af de faglige stofområder indgår. Emnet skal godkendes af læreren. Afleveringsfrist på den af seminariet fastsatte frist (ca. 1. maj). Opgaven indgår i bedømmelsesgrundlaget. Hvis opgaven skrives i gruppe skal det fremgå, hvilke dele eksaminanden selv har udarbejdet. (Opgavens indledning, diskussion, konklusion og perspektivering kan være fælles). Opgaven har et omfang på følgende (inkl. bilag):

1 studerende: 13-15 sider

2 studerende: 15-18 sider

3 studerende: 18-20 sider

  • Et kort skriftligt fagdidaktisk oplæg, der kan skrives af en gruppe på op til 4 studerende (2-5 sider inkl. bilag). Emnet skal godkendes af læreren. Afleveringsfrist på den af seminariet fastsatte frist (ca. 1. maj).

Karaktergivning

Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Karakteren er individuel og en helhedsvurdering af den skriftlige opgave (ved en gruppefremstillet opgave: de dele som eksaminanden har udarbejdet), a-delen, b-delen og c-delen. Det korte skriftlige fagdidaktiske oplæg indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget.
Ekstern censur

Oversigt over studieordning 2004

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V