Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

HI2: Historieundervisning, læring – og verdens historie

Studieordning: 2016 (LU 13, Frb.)

Fag: Historie

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i historie? Hvordan sætter man mål og vælger indhold? Hvilke undervisningsformer er mest effektive i hvilken sammenhæng? Hvordan vælger man velegnede læremidler? Og hvordan evalueres elevernes læring?

Modulet tager afsæt i historiefagligt indhold inden for emner/temaer fra europæisk og verdens historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan.  De studerende får her lejlighed til at anvende forskellige historievidenskabelige perspektiver i udvælgelsen og bearbejdningen af historiefagligt indhold til historieundervisning.

I samspil med de valgte emner/temaer arbejdes med undervisnings- og formidlingsformer, der udvikler historieforståelsen hos elever med forskellige forudsætninger. Modulet sigter på, at den studerende begrundet skal kunne anvende principper for stofudvælgelse og målformulering i historiefaget, forskellige arbejdsformer med særlig relevans for historiefaget, samt gennemføre analyser og didaktisering af læremidler. Endvidere skal den studerende kunne vælge og gennemføre forskellige former for evaluering af elevers læring i historie.

 

Forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget historie med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

  • Forskningsbaseret viden om de valgte historiefaglige emner/temaer.
  • Læreplaner og andre styredokumenter relateret til historiefaget.
  • Fagdidaktiske teorier om læreprocesser i historie, herunder børns og unges forståelser af tid og rum.
  • Forskningsbaseret viden om arbejds og evalueringsformer, der er særlig anvendelige i historieundervisningen.
  • Forskningsbaserede modeller til analyse og vurdering af læremidler i historiefaget.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie

Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner

historiedidaktik og historie som livsverden og som fag

planlægge og gennemføre og evaluere læringsmålstyret historieundervisning med afsæt i gældende styredokumenter

historiefagets udvikling og aktuelle status i folkeskolen

planlægge og gennemføre handlingsrettede analyser og evalueringer af elevers differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser i historie

teorier om og empiriske undersøgelser af elevers læring i historie

anvende forskellige former for læremidler i historie

varierede didaktiserede og ikke didaktiserede læremidler, herunder billed- og filmanalyse

anvende forskellige didaktiske arbejdsformer i et samspil mellem historiefaglige indholdsområder og elevers forskellige læringsforudsætninger

didaktiske metoder til undervisningsdifferentiering i historiefaget

understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver

faglig læsning og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget

udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra europæisk og verdens historie med henblik på historieundervisning begrundet i nationale og lokale styredokumenter

historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra europæisk og verdens historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen

vurdere årsagsforklaringer ved at anlægge politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetshistoriske perspektiver

historievidenskabelige perspektiver

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 67 timer
Kategori 2: 140 timer
Kategori 3: 67 timer
Kategori 4: 1 timer

 

Modulets relation til praksis

Følgende inddragelser af praksis medvirker til at den studerende når modulets kompetencemål:

 

Der gøres brug af fx

  • skoler, arkiver, museer og oplevelsescentre samt det lokale uderum.

 

Der tages udgangspunkt i fx

  • øvelsessituationer med skoleelever eller i fællesskab med med studerende og underviser, fx med fokus på differentieringsmuligheder i historie.
  • at undersøge og vurdere didaktiserede og ikke didaktiserede læremidlers muligheder og begrænsninger i historieundervisningen.
  • at udarbejde og afprøve læremidler til historieundervisningen.
  • at analysere elevprodukter og vurdere elevers forskellige udbytte af læremidler og undervisningsopgaver i faget historie.
  • at den studerende øver sig i at udarbejde undervisningsplaner, årsplaner  og undervisningsøvelser til faget historie.
  • at den studerende kan tilrettelægge undervisning der understøtte elevers læring og læsning i historie.

 

Deltagelseskrav

Den studerende skal godkendes for følgende studieprodukter for at opfylde fagets deltagelseskrav:

 

Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

 

Tilrettelæggelse af historieundervisning i et emne/tema

  • Den studerende skal aflevere et skriftligt produkt (maks.: 1 pers. 6 sider, 2 pers. 8 sider, 3 pers. 10 sider, 4 pers. 12 sider) med en tilhørende undervisningsplan vedlagt som bilag (tæller ikke med i sidetal). Det skriftlige produkt skal tage udgangspunkt i en for undervisningsfaget historie relevant lærerfaglig problemstilling i tilknytning til tilrettelæggelse af undervisningen i et emne/tema, der har afsæt i verdenshistorie for en selvvalgt - eventuelt fiktiv - klasse. Problemstillingen og besvarelsen af denne skal være rettet mod flere af modulets kompetencemål.  
  • Laves i studiegrupper bestående af maks. 4 personer.
  • Bedømmelse: Godkendt/ikke godkendt.
  • Vurderingskriterier: De studerende skal demonstrer at kunne analysere og diskutere en lærerfaglig problemstilling med inddragelse af fagdidaktisk teori og læreplaner samt at kunne udfærdige en historieundervisningsplan i et emne/tema.   
  • Vurderings- og responsform: mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren.

 

Vurdering af et læremiddel

  • Den studerende skal aflevere et skriftligt produkt (maks.: 1 pers. 4 sider, 2 pers. 5 sider, 3 pers. 6 sider, 4 pers. 8 sider), som indeholder en analyse og vurdering af et didaktiseret læremiddel, som styrker elevernes viden og færdigheder inden for et eller flere af skolefagets histories tre kompetenceområder. Endvidere rummer produktet en drøftelse af redidaktiseringsmuligheder i forhold til undervisning i skolefaget historie. 
  • Laves i studiegrupper af maks. 4 personer.
  • Bedømmelse: Godkendt/ikke godkendt.
  • Vurderingskriterier: De studerende demonsterer at kunne analysere og vurderer et didaktiseret læremiddel fagdidaktisk og historiefagligt.
  • Vurderings- og responsform: mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren. 

 

Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

 

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

 

Kriterier for gennemførelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Oversigt over studieordning 2016 (LU 13, Frb.)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V