Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

EN2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder

Studieordning: 2016 (LU 13, Frb.)

Fag: Engelsk

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært engelsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvordan lærer man sprog? Hvordan foregår sprogudvikling? Hvad er kommunikative færdigheder? Hvad er sammenhængen mellem kommunikation og sprogtilegnelse? Hvordan beskriver man sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder? Hvordan og hvorfor fungerer læreren som sproglig vejleder? Hvordan tilrettelægger læreren undervisning, der giver mulighed for sprogtilegnelse? Hvad er sammenhængen mellem sprogsyn, læringssyn, fagsyn og konkret undervisning?

Udgangspunktet er sproglige færdighedsområder, diskurs- og strategisk kompetence samt læring. Fokus er ’processer’ som dynamiske størrelser i sprog og sprogudvikling, fx hypotesedannelse, sproglæringsstrategier og kommunikationsstrategier.

Der arbejdes med

  • færdighedsområderne lytte, læse, skrive, tale og samtale i et kommunikativt kompetenceperspektiv
  • intersprogsudvikling i forhold til læringsforudsætninger og potentialer
  • målsætning, praktisk tilrettelæggelse i varierede arbejdsformer, it, læremidler, evaluering og feedback på intersprog i et differentierings- og inklusionsperspektiv
  • paradigmatiske skift i sprogundervisning og sammenhæng mellem sprogsyn, læringssyn og didaktisk tilrettelæggelse på basis af gældende nationale og internationale bestemmelser

Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Engelsk 1.-6. klassetrin, 10 ECTS

Engelsk 4.-10. klassetrin, 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om sprogtilegnelse og kommunikation, de sproglige færdigheder læse, lytte, tale, samtale, skrive, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation med inddragelse af dele af  kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 67 timer
Kategori 2: 165 timer
Kategori 3: 38 timer
Kategori 4: 5 timer

 

Modulets relation til praksis

Konkrete problemløsninger inden for modulets faglige felt som evt. er stillet af venskabsklassens lærer.

 

Forudsætningskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

 

En digital portfolio indeholdende følgende komponenter:

  • Egne målsætninger (faglige såvel som personlige) og forventninger til modulet i begyndelsen af forløbet samt en retrospektiv refleksion over læreprocesserne i modulet.
  • Elevsprogsanalyse: Forberedelse af og ca. 15 min. fremlæggelse af en præsentation af elevtekstsanalyse med forslag til elevaktiviteter. Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter fremlæggelsen.
  • Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during og post reading activities, hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne) Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 30 min.
  • Refleksioner: Nedskrevne (eller som video/lydfil) refleksioner over min. 10 tekster (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side/ ca. 4 min. pr. tekst og skal indeholde en kort opsummering af teksten, overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt.
  • Undervisningsforløb: En plan for et længere undervisningsforløb, hvor processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder er bærende elementer. Der indgår enten en app til tablet/smartphone eller et web 2.0 værktøj i planen. Omfang 2-3 sider.

 

Evaluering af modulet

Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence i engelsk.

                     

Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 2 ”Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder”.

 

Prøven gennemføres som en skriftlig tilstedeværelsesprøve. Alle hjælpemidler er tilladt, det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under anden del af prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn.

 

Den skriftlige modulprøve afprøver:

Den studerendes sproglige kompetencer i samspil med de professionsrettede didaktiske og sprogpædagogiske overvejelser og refleksioner.

 

Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået«.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af bestået modulprøve. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål.

Oversigt over studieordning 2016 (LU 13, Frb.)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V