Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

DAi3: Skriftsprogstilegnelse

Studieordning: 2016 (LU 13, Frb.)

Fag: Dansk

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Læringskontekst i skolen:

Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret læse- og skriveundervisning for 1.-6. klassetrin.

 

Indhold og genrer:

Sprogets opbygning; fonetik, ortografi, morfologi, syntaks, semantik og tekstlingvistik.

Kommunikation, genre og tekstpraksis.

Skriftsprogsundervisning i 1.-6.klassetrin med tekster skrevet af og til børn.

 

Receptivt:

Den studerende skal metodisk analysere og vurdere elevers læseforudsætninger, læse- og skrivestrategier samt vejlede i forhold til elevers proces og produkt.

Den studerende skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til skriftsprogsundervisning.

 

Produktivt:

Den studerende skal kunne modellere læse- og skrivestrategier.

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til skriftsprogsundervisning.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 1.-6. klassetrin med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Bygger på nyere forskning i læse- og skriveprocesser, læse- og skriveudvikling og literacy.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning

Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge og gennemføre aktviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i 1.-6. klassetrin

teorier om læsning

anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisnings- og læringsaktiviteter

skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin

anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag

sammenhænge mellem læsning og skrivning

vurdere eksempler på dansk tale og -skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning

sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper

planlægge og gennemføre differentierede læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget

læsningens didaktik

anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling

test og evaluering

vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster

læsestrategier

kritisk vurdere læremidler til såvel begynderundervisning i læsning som til fortsat læsning og fremstille supplerende læremidler

læremidler til læseundervisningen

kritisk vurdere læremidler til såvel den første skriveundervisning som den fortsatte skriveundervisning

læremidler til undervisning i skriftlighed

understøtte elevers læseudvikling ved at integrere digitale teknologier i undervisningen

it som læringsressource i læseundervisningen

udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner

tekster til elever og elevers tekstbrug

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 150 timer
Kategori 3: 50 timer
Kategori 4: 9 timer

 

En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejde er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen.

 

Forudsætningskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.
  • Digital portfolio med indhold efter aftale med underviser. Individuel eller gruppe. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.

 

Evaluering af modulet

Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence.

Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 ”Skriftsprogstilegnelse” for 1.- 6. klassetrin.

 

Prøven relaterer sig til kompetenceområdet "Sprog og kommunikationsundervisning", der omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer.

 

Prøven afvikles som en individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve af 5 timers varighed. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn.

 

Den studerende demonstrerer opfyldelse af følgende videns- og færdighedsmål (beskrevet nærmere under modulet Skriftsprogstilegnelse 1.-6. klassetrin):

Færdighedsmål:

Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning.

Vidensmål:

Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper.

 

Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået«.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af bestået modulprøve. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål.

Oversigt over studieordning 2016 (LU 13, Frb.)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V