Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Idræt

Studieordning: 2004

Fag: Idræt

Præambel

Centralt i idrætsfaget er samspillet mellem det kropslige, det kulturelle og det didaktiske, belyst gennem fagets videnskabelige dimensioner, natur- og sundhedsvidenskabelig og humanistisk-samfundsvidenskabelig.

Idrætsfagets kerne i læreruddannelsen er undervisning i, om og gennem bevægelse.

Målet er, at den studerende tilegner sig

  1. alsidige idrætslige færdigheder og kropslige kompetencer samt indsigt i egne og andres reaktioner og handlemuligheder,
  2. viden om og forståelse af biologisk og humanistisk idrætsteori i relation til børn og unges fysiske aktivitet og udvikling,
  3. viden om og færdighed i at anvende og perspektivere egne og andres oplevelser, iagttagelser og erfaringer i forståelsen af lærerarbejdet i pædagogisk og didaktisk sammenhæng og
  4. viden om og færdighed i at analysere og vurdere idrættens funktioner i et livslangt perspektiv set i historiske, kulturelle og sundheds- og samfundssammenhænge.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Fagdidaktik
  1. Teoretisk og praktisk kompetence i selvstændigt at kunne træffe og begrunde valg i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning.
  2. Didaktisk kompetence til udvikling af idrætsundervisning og læreprocesser i idræt.
  3. Vurdering af idrætsundervisning ved hjælp af forskellige perspektiver som det legende, det konkurrencemæssige, det udtryksmæssige, det eksperimenterende, det sundhedsmæssige og det miljømæssige.
  4. Kompetence i at kunne integrere kropslige arbejds- og udtryksformer i andre fag, herunder muligheder i tværfaglige sammenhænge og projektarbejde.
Alsidige idrætslige færdigheder i praksis og teori
  1. Udvikling af egne alsidige idrætslige færdigheder samt kropslige kompetencer.
  2. Viden om og indsigt i biologiske og humanistiske stofområder i relation til børn og unges fysiske, psykiske og sociale udvikling.
  3. Refleksion og perspektivering udfra oplevelser med egen krop.
  4. Udtryk og erkendelse gennem kroppen.
Praksis- og teorirelationer
  1. Ved kobling mellem praksis og teori sammentænkes de oplevelses-, færdigheds-, og kundskabsmæssige dimensioner.
  2. Viden og erkendelse skabes i vekselvirkning mellem praksis- og teoriperspektiver.
Idrættens traditioner, kulturer og værdier
  1. Erkendelse af kropsudfoldelsens relation til livsstil, levevilkår og forholdet mellem natur og kultur.
  2. Vurdering og anvendelse af idrættens etiske og æstetiske værdier.
  3. Kendskab til idrættens historie og traditioner.
Sammenhæng til læreruddannelsens øvrige fag
  1. Udvikling af kropslige arbejds- og udtryksformer til brug i tværfaglige sammenhænge og projektarbejde.
  2. Forstå betydningen af de oplevelser, der er kropsligt forankret i arbejdet med læreprocesser.
  3. Refleksion over kropssprogets betydning i lærerarbejdet.
Indholdsbeskrivelse af idræt på Frederiksberg Seminarium

På Frederiksberg Seminarium lægges vægt på koblingen mellem fagets praktiske og teoretiske dimension. I den daglige undervisningstid er fordelingen ca. 2/3 til praksis og ca. 1/3 til teori. Der arbejdes dels tematisk med udgangspunkt i den biologiske-/humanistiske idrætsteori, dels disciplinorienteret med udgangspunkt i fællestræk ved en gruppe af relaterede discipliner eller i dybden med én disciplin. Der arbejdes med alsidige færdigheder og bevægelseserfaringer i praksis inden for indholdsområderne:

  • Legeaktiviteter
  • Kropsbasis
  • Musik, bevægelse og udtryk
  • Løb, spring, kast – atletik
  • Boldbasis, boldspil
  • Redskabsaktiviteter, redskabsgymnastik
  • Natur- og udeliv

De studerende inddrages i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Undervisningen foregår i et udfordrende og trygt læringsmiljø, hvor de studerende har mulighed for at udvikle deres faglige og personlige kompetencer.

Afløsning

Ofte afløser idrætsholdene indholdsområdet 1) Løb, spring, kast og atletik. Afløsningen består af udførelse af fem atletikdiscipliner i grovform, en undervisningsopgave og en skriftlig opgave.

Afløsningen bedømmes bestået/ikke bestået. Hvis afløsningen ikke er indfriet, da skal den studerende gå til eksamen i fuldt pensum. Læreren afgør ved undervisningens afslutning, hvorvidt den studerende har opnået afløsningen

Eksamensbestemmelser

Fagets årsværk

0,55 ÅV/33 ECTS

Type

Eksamen består af tre dele: en skriftlig opgave, en praktisk del og en teoretisk del.

Form

Eksamen er individuel.
Dog er det muligt at arbejde sammen om den praktiske del af prøven (2-4 studerende). Den skriftlige opgave, der indgår i eksamen kan ligeledes udarbejdes i grupper. I det tilfælde skal det fremgå, hvilke dele af opgaven den enkelte studerende er ansvarlig for. Den mundtlige del af eksamen foregår som en dialog mellem den studerende, lærer og censor og tager afsæt i den skriftlige opgave og bredes ud til hele faget.

Varighed (inkl. votering)

En studerende har 60 min., heraf 40 min. til den mundtlige del.
Ved grupper ser tidsfordelingen ca. sådan ud:

  • To personer: 40 min. til fælles praktisk del og 40 min. til mundtlig del
  • Tre personer: 50 min. til fælles praktisk del og 40 min. til mundtlig del
  • Fire personer: 60 min. til fælles praktisk del og 40 min. til mundtlig del

Grundlag

Holdets fælles pensum samt individuelle opgivelser i de skriftlige opgaver.

Betingelser for indstilling til eksamen

  1. Godkendelse af tema for eksamen.
  2. Deltagelse i følgende obligatoriske kurser:
    • Orienteringsløb
    • Friluft/Natur & Udeliv (af flere dages varighed)
  3. Eksamensopgave. Omfang:
    • fire studerende: 15 sider inkl. bilag
    • tre studerende: 12 sider inkl. bilag
    • to studerende: 10 sider inkl. bilag
    • én studerende: 9 sider inkl. bilag

    Afleveres på den af seminariets fastsatte dato for skriftlige opgaver til sommereksamen (ca. 1. maj).

Karaktergivning

Der gives én individuel karakter på baggrund af opgaven, praksis og teori. Der bedømmes efter 7-trinsskalaen.
Ekstern censur.

Oversigt over studieordning 2004

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V