Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Håndarbejde

Studieordning: 2004

Fag: Håndarbejde

Præambel

Kernen i faget håndarbejde i læreruddannelsen er forståelse og fremstilling af den materielle kultur i form af tekstiler og igennem tekstile arbejdsformer. Designbegrebet samler fagets håndværksmæssige, æstetiske og kulturelle dimensioner.

Målet er, at den studerende tilegner sig kompetencer til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret undervisning i håndarbejde.

Den studerende må derfor opnå viden og erfaring med hensyn til materialer, redskaber og teknikker, indsigt og øvelse i æstetiske erkende- og udtryksformer samt forudsætninger for at reflektere over tekstile produkters og processers forhold til natur, kultur og samfund.

Den studerende må desuden udvikle en analyserende, eksperimenterende og problemløsende tilgang til tekstile designprocesser og produkter inden for såvel den håndværksmæssige som den æstetiske og kulturelle dimension i faget.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Fagdidaktik
  1. Skolefagets begrundelse, mål, indhold og historiske udvikling.
  2. Læring gennem oplevelsesmæssig, udtryksmæssig, håndværksmæssig, analytisk og kommunikativ virksomhed.
  3. Begrundelse, planlægning, gennemførelse og vurdering af undervisningsforløb i forskellige pædagogiske sammenhænge.
  4. Visuel kommunikation og faglig formidling af håndværksmæssige, skabende og analytiske processer.
Håndværksmæssig virksomhed
  1. Tekstile materialers oprindelse, fremstilling og egenskaber set i et globalt og bæredygtigt perspektiv.
  2. Fra fiber til form.
  3. Fra flade til rumlig form.
  4. Forholdet mellem materialer, redskaber og teknikker.
Skabende virksomhed
  1. Farve, form, funktion, komposition, redskaber og teknikker med henblik på æstetiske erfarings- og produktionsformer.
  2. Eksperimenter, udvikling og fornyelse inden for tekstile processer og produkter.
  3. Tekstile designprocesser – problemløsning og kommunikation.
Samfundsmæssig og kulturel virksomhed
  1. Tidligere tiders og andre kulturers tekstiltraditioner.
  2. Kulturelle, økonomiske og økologiske forudsætninger for menneskers udformning og anvendelse af tekstiler.
  3. Tekstilers rolle som nonverbalt kommunikationsmiddel med henblik på forståelse og formidling af symboler, livsstil, hverdagskultur og kulturmøder.
Håndarbejdes bidrag til sammenhæng i uddannelsen

Faget bidrager til sammenhæng og samspil i uddannelsen på flere niveauer:

  1. Anvendelsen af forskellige læreformer, herunder mesterlæreprincipper (kognitiv mesterlære, situeret læring).
  2. Anskuelsen af design- og fremstillingsprocesser som problemløsning.
  3. Spændvidden i forståelsen af kulturel betydningsdannelse.

Faget kan således etablere meningsfulde relationer til ikke blot andre praktiske og æstetiske fag, men også til naturfagene, samfundsfagene og de øvrige kulturfag.

Indholdsbeskrivelse af håndarbejde på Frederiksberg Seminarium

Praktisk-æstetisk arbejde og relevante faglige, æstetiske og kultursociologiske teorier integreres i studieformen, ligesom der skal reflekteres pædagogisk og didaktisk teori og praksis.

I samarbejde med de studerende planlægges semesterets indholdsområder. Der arbejdes eksperimenterende og undersøgende inden for genstandsområderne i såvel nye som traditionelle discipliner og teknikker.

Studietidens 3 første semestre organiseres omkring nedenstående områder:

  1. Design – der fokuseres på eksperimenterende, undersøgende og problemløsende arbejdsmetoder i relation til genstandsfremstilling. Formgivningsprocesser visualiseres som udtryk for læring og disse relateres til teorier om håndværksmæssigt arbejde, æstetisk formgivning og designprocesser. Endvidere vægtes den praktiske erfaring med formal-æstetiske virkemidler som form, farve og komposition som basis for et personligt udtryk og refleksioner af faglige teorier.
  2. Materialekundskab – der undersøges og eksperimenteres med tekstile fibre og andre materialer, og der tilegnes viden om og erfaringer med materialers oprindelse, egenskaber, bearbejdningsmuligheder og anvendelse. Materialers funktionelle egenskaber vurderes i sammenhæng med forbrug, genbrug, det grønne islæt, bæredygtighed og miljø.
  3. Kulturanalyser – ved praktisk-æstetisk arbejde og kildestudier tilegnes viden om et kulturområde med udgangspunkt i en konkret produktkultur. Heri indgår analyse og forståelse af betydning, tolkning og anvendelse kunst- og kulturprodukter og et kontekstrelateret blik på redskaber, teknikker og materialer. Der inddrages teorier om kunst- og kulturhistorie, kulturbegreber, kulturformidling og hverdagsæstetik.

Alle moduler skal relateres og perspektiveres i en didaktisk sammenhæng. Modulerne afsluttes med en semesteropgave.

Afleveringsfrister og fremstillingsformer aftales på holdet. Formen er praktisk med formidlingsdimension. Fx produkt + skriftlig opgave, produkt + undervisningsmateriale, produkt + offentlig udstilling eller medieorienterede fremlæggelsesformer. Mindst 1 skal være praktisk-æstetisk + skriftlig.

Studieture indgår i undervisningen.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i håndarbejde.

Eksamensbestemmelser

Fagets årsværk

0,55 ÅV/33 ECTS

Type

Mundtlig

Form

  1. Fremlæggelse af udstilling af individuelt projekt, som indeholder praktisk-æstetiske produkter med procesforløb. Dertil udarbejdes en projektbeskrivelse, hvor der skriftligt redegøres for baggrund og teorier.
  2. Mundtligt oplæg og diskussion af didaktisk opgave. Opgaven er en didaktisk begrundet undervisningsplan med skriftlig redegørelse for baggrund og teorier. Hvis opgaven er udarbejdet i gruppe (maks. to), da skal det fremgå, hvem der har fremstillet hvilke dele.

Varighed (inkl. votering)

60 min. 

Grundlag

CKF, studieordning, redegørelse for eksamensgrundlaget (inkl. eksamensvejledning for faget).

Betingelser for indstilling til eksamen

  1. 3 godkendte semesteropgaver. Afleveringsfrister og fremstillingsformer aftales på holdet.
  2. Godkendt emnebegrundelse og problemformulering for individuelt projekt (maks. 5 sider inkl. bilag) og den didaktiske opgave (maks. 3 sider inkl. bilag). Afleveringsfrist 31. marts i eksamenssemesteret.

Karaktergivning

Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen.
Ekstern censur.

Oversigt over studieordning 2004

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V