Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Hjemkundskab

Studieordning: 2004

Fag: Hjemkundskab

Præambel

Kernen i hjemkundskabsfaget er kundskaber, færdigheder og værdier med udgangspunkt i hjemmets område samt hjemkundskabsfagets didaktik. Centralt i faget er menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til virksomhed i hjemmet og til hjemmets samspil med natur, kultur og samfund med henblik på sundhed og livskvalitet for den enkelte og for andre.

Målet er, at den studerende

  1. tilegner sig faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at undervise i hjemkundskab i folkeskolen og for at forestå anden undervisning og formidling med relation til dette fagområde,
  2. kan begrunde, planlægge, udføre og evaluere undervisning og formidling i hjemkundskab, som tager hensyn til bestemmelser for folkeskolen og for faget, samt til samfundsudviklingen og til elevernes behov og forudsætninger,
  3. opnår kritisk og refleksiv indsigt i faglige, pædagogiske og didaktiske problemstillinger knyttet til faget historisk og aktuelt og med henblik på fremtidsmuligheder og
  4. overvejer problemstillinger vedrørende fagområdets betydning for det gode liv/sundhed og livskvalitet og for opdragelse til demokratiske værdier og udvikler sig fagligt, pædagogisk og menneskeligt gennem arbejdet med hjemkundskabsfaget.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Fagdidaktik

Fagdidaktikken indgår i alle fagets hovedområder.

De studerende skal arbejde med

  1. almen- og fagdidaktiske teorier, som vedrører begrundelser for undervisning i faget, såvel historisk som aktuelt og med henblik på fremtidsmuligheder,
  2. kriterier for stofudvælgelse, principper for planlægning og evaluering af læreprocesser i relation til bestemmelser for folkeskolen og for faget og til hensynet til den enkelte elevs behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder,
  3. skolefagets udvikling i et historisk, pædagogisk og samfundsmæssigt perspektiv,
  4. analyse og vurdering af undervisningsmaterialer til faget og
  5. fagets relationer til de øvrige praktisk-musiske fag, samt til læreruddannelsens og folkeskolens fag i øvrigt.
Fagets hovedområder

Hjemkundskabs kernefaglighed rummer kerneområder såvel som perspektiver, som skal behandles hver for sig og i samspil med hinanden, idet didaktiske overvejelser inddrages.

Kerneområder

Fødevarer, ernæring, madlavning, måltider, kost, hygiejne og forbrug.

Perspektiver

Sundhed og livskvalitet, æstetisk og skabende virksomhed, ressourcer og miljø, teknologiske og samfundsmæssige aspekter, sociale, kulturelle og historiske aspekter, etiske spørgsmål og overvejelser, handlemuligheder i skole, hjem og samfund.

Fagets teori og metode

I faget indgår følgende faglige grundstrukturer, som behandles enkeltvis og i samspil med hinanden: Håndværk – æstetik – videnskab.

Indsigt i hjemkundskabs kerneområder og perspektiver opnås gennem en varieret brug af fagets faglige grundstrukturer samt følgende metoder og arbejdsformer:

  1. Praktisk og håndværksmæssig virksomhed.
  2. Æstetiske teorier og læreprocesser.
  3. Naturvidenskabelige teorier, forklaringer og metoder, herunder samspil med sundhed og ressourcer og miljø.
  4. Humanistiske teorier og metoder, herunder samspil med historiske samfundsmæssige og kulturelle processer.
  5. Samfundsfaglige og sociologiske teorier og metoder, herunder samspil med sociale forhold og samfundsmæssige vilkår samt med sundhed og med ressourcer og miljø.
  6. Etiske spørgsmål og betydning for sundhed og livskvalitet for den enkelte og andre.
Sammenhæng i faget og fagets bidrag til sammenhæng i uddannelsen

Hjemkundskabsfaget er af tværfaglig karakter og har overlapningsområder til de fleste af folkeskolens og læreruddannelsens fag.

Områderne sundhed og livskvalitet og handlemuligheder i skole, hjem og samfund er overordnede for arbejdet med faget.

Faget kan bidrage med hjemmets, husholdningens og forbrugerens synsvinkel i tværfaglige samarbejder, og det kan tilbyde en perspektivering, som bygger bro mellem forskellige erkendeformer af såvel videnskabelig som æstetisk karakter.

Indholdsbeskrivelse af hjemkundskab på Frederiksberg Seminarium

Undervisningen vil være vekslende og tematiseret ved inddragelse af nedenstående områder. Inden for de forskellige temaer skal CKF belyses tværfagligt gennem forelæsninger, værkstedsarbejde, studiekredse, projektarbejde og ekskursioner. Der arbejdes med såvel teoretisk som praktisk tilgang til områderne.

Relevante miljømæssige og ergonomiske betragtninger integreres i temaerne.

Der arbejdes med hjemkundskab som kommunikation om identitet og kultur, og problemstillinger omkring etiske og æstetiske værdier inddrages.

Fagets virksomhedsformer inddrages løbende og tværfagligt.

Fagdidaktiske områder om formidling af mad og måltidet som læring og dannelse inddrages løbende.

Informationsteknologi (IT) inddrages løbende såvel som der undervises i valg og vurdering af det relevante tilgængelige undervisningsmateriale.

Indholdet tematiseres under følgende overskrifter:

  1. Sundhed
    Levnedsmidler, hygiejne, kost og ernæring.
  2. Maden
    Levnedsmidler, hygiejne, madlavning, måltider og redskaber.
  3. Forbrug
    Forbrugerpolitik og –lovgivning, samspil mellem samfundsøkonomiske og husholdningsøkonomiske forhold, strømninger i tiden, økologi m.v.

I forbindelse med linjefagspraktikken skal den studerende løse en fagdidaktisk opgave med tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af et undervisningsforløb med hjemkundskab i skolen. Arbejdsresultatet fremlægges på holdet.

I hvert semester afleveres en praktisk/skriftlig opgave inden for et af områderne af CKF i alt fire opgaver. Emner og kilder skal godkendes af lærerne. Opgaverne fremlægges på holdet og godkendes af lærerne. Opgaverne kan skrives i grupper.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i hjemkundskab.

Eksamensbestemmelser

Fagets årsværk

0,55 ÅV/33 ECTS

Type

Eksamen er individuel.
Eksamen indeholder to elementer:

  1. En praktisk del
  2. En mundtlig del

Form

Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i et skriftligt oplæg.

I forbindelse med den praktiske prøve indgår forberedelse.
Ved den mundtlige og praktiske prøve kan eksaminator og censor inddrage alle fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder.
Der er en ligelig fordeling mellem den praktiske og den mundtlige del af eksamen.

Varighed (inkl. votering)

60 min.
Heraf ca. 30 min. til den praktiske del og ca. 30 min. til den mundtlige del.

Grundlag

CKF, studieordningens bestemmelser samt redegørelse for eksamensgrundlaget

Betingelser for indstilling til eksamen

  1. Fire semesteropgaver, der godkendes af læreren og afleveres til tidspunkter fastsat af læreren.
  2. Et skriftligt oplæg på (maks. fem sider), der udarbejdes ud fra et selvvalgt og af læreren godkendt emne. Afleveres til tidspunkt fastsat af seminariet (ca. 1. maj).

Karaktergivning

Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Karakteren er individuel.
Ekstern censur.

Oversigt over studieordning 2004

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V