Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Dansk

Studieordning: 2004

Fag: Dansk

På baggrund af dispensationsansøgning fra faggruppen, underskrift fra samtlige studerende årgang 23, behandling i studieordningsudvalget i forår 2007 og efterfølgende rektors godkendelse, gælder flg. studieordning for årgang 24, 25 og 26 i linjefaget dansk. 

Alle studerende på årgang 24, 25 og 26 samt meritlærerstuderende på årgang 26 og 27 er i august/efterår 2007 blevet gjort bekendt med de ønskede ændringer og har haft mulighed for at ønske ikke at blive omfattet af dispensationen. Ingen studerende har ønsket dette.

Præambel

Kernen i danskfaget i læreruddannelsen er arbejdet med dansk sprog og tekster på dansk. Centralt i faget står arbejdet med danskfagets didaktik og med de studerendes udvikling af indsigt og sikkerhed i egen brug af sprog og tekster.

Målet er,

  1. at den studerende på baggrund af fagets centrale kundskaber og færdigheder bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret undervisning i skolefaget dansk,
  2. at den studerende tilegner sig viden om fagets kerneområder og danner sig et overblik over fagets helhed og dele,
  3. at den studerende bliver bevidst om faget dansk som identitetsskabende og kulturbærende fag,
  4. at den studerende bliver i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere forløb, hvor faget dansk indgår i samarbejde med andre fag i folkeskolen, og
  5. at den studerende kan kommunikere hensigtsmæssigt såvel mundtligt som skriftligt.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Fagdidaktik er en integreret del af alle linjefagets øvrige kundskabs- og færdighedsområder. I arbejdet indgår

  1. skolefagets mål, indhold og arbejdsformer i en helhedspræget og differentieret danskundervisning,
  2. skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling,
  3. bestemmelser om faget i folkeskolen,
  4. fagets forskellige vurderings- og evalueringsformer,
  5. sammenhæng mellem fagdidaktiske og fagmetodiske refleksioner og refleksioner over tværfaglige forløb,
  6. anvendelse af forskellige undervisnings- og arbejdsformer herunder projektarbejdsformer,
  7. progression tænkt ind i en differentieret undervisning og
  8. analyse og produktion af undervisningsmaterialer til faget dansk, såvel trykte som elektroniske.
Litteratur og medietekster

Der arbejdes med danske, nordiske og oversatte tekster. I arbejdet indgår

  1. ældre og nyere fiktion og ikke-fiktion for børn og voksne,
  2. litteratur- og medieteori,
  3. litteratur- og mediepædagogik,
  4. litteratur og medieteksters æstetiske, etiske og historiske dimensioner,
  5. tekst- og medieproduktion,
  6. analyse og fortolkning af forskellige tekster ud fra bevidste valg af teori og metode,
  7. anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi,
  8. begrundelse af tekstvalg ud fra faglige mål,
  9. forskellige undervisnings- og tolkningsmuligheder i en tekst og
  10. øvelse i at tilrettelægge en undervisning, der fremmer elevernes læselyst og udvikler dem til kompetente tekstlæsere og mediebrugere.
Sprog og kommunikation

Der arbejdes med dansk sprog som modersmål og som andetsprog. I arbejdet indgår

  1. sprogets opbygning, regler og normer,
  2. forskellige sprogsyn og sproglig variation,
  3. sprog som kommunikation, herunder sprogbrug, sprogets funktion og virkemidler,
  4. kommunikationsformer i trykte og elektroniske medier,
  5. børns sproglige udvikling, herunder tosprogethed,
  6. det nordiske sprog- og kulturfællesskab,
  7. mundtlige og skriftlige genrer ,
  8. retorik og vurdering af børns talesprog,
  9. talt og skrevet nabosprog,
  10. øvelse i at tale og skrive hensigtsmæssigt i forhold til målgruppe, genre og kommunikationssituation,
  11. fortælling og oplæsning,
  12. analyse af sprog og sprogbrug, herunder børnetekster,
  13. vejledning af elever, herunder tosprogede, i deres mundtlige og skriftsproglige udvikling,
  14. vejledning af elever i formidling, fortælling og oplæsning og
  15. vurdering af elevers mundtlige og skriftlige produkter.
Læsning og skrivning

Der arbejdes med de studerendes egen læsning og skrivning, med begynderundervisning i skolen og med den fortsatte læse- og skriveundervisning i skolen. I arbejdet indgår

  1. teorier om læseproces, læseudvikling og læsemetoder,
  2. samspil mellem skrive- og læseudvikling,
  3. læse- og stavevanskeligheder,
  4. den fortsatte læseudvikling, forskellige læseteknikker/-strategier og læseformål,
  5. håndskrift og håndskrivningsprocessen, herunder skrivevanskeligheder,
  6. øvelse i at skrive de basale håndskriftformer på papir og tavle,
  7. anvendelse af og undervisning i forskellige læsemåder og læsestrategier bestemt af formål, genre og medie,
  8. overvejelser over, hvordan det enkelte barns skrive- og læseudvikling kan støttes,
  9. analyse og vurdering af børneskrift og vejledning af børn i hensigtsmæssig håndskrivning og
  10. at udarbejde hensigtsmæssigt lay-out i håndskrevne såvel som computerskrevne tekster.
Fagets sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag

Udvikling af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning, er en dimension i alle læreruddannelsens linjefag. Dette lægger op til et naturligt samarbejde.

Skriftlig og mundtlig formidling indgår i alle læreruddannelsens fag, men det er i danskfaget, at der undervises eksplicit i formidling. Det er derfor oplagt at danskfaget indgår i et samarbejde med fagene om kvalificering af de studerende på dette område.

Derudover rummer faget en række æstetiske, etiske, historiske, kulturelle og sproglige dimensioner, der på forskellig vis skaber samarbejdsmuligheder med en række af læreruddannelsens øvrige fag.

Indholdsbeskrivelse af dansk på Frederiksberg Seminarium

Seminariefaget dansk har det dobbelte sigte, at den studerende skal tilegne sig faget, såvel som forudsætninger for at formidle faget i hele det 10-årige folkeskoleforløb. Seminariefaget orienterer sig derfor både mod fagets mange teoretiske forskningstraditioner: sprogforskning, litteraturforskning, læseforskning, retorik og medieforskning, og mod fagets didaktiske traditioner, nemlig litteraturpædagogikken, sprogpædagogikken, læse- og skrivepædagogikken og mediepædagogikken.

Den faglige kerne – såvel i skolefaget som i seminariefaget – er dansk sprog og litteratur. Inden for det sproglige område arbejdes der fx med sprogets system, med sprogtilegnelse, med sproglig variation, med sproghistorie, med pragmatik, med semantik, med sprogfilosofi, med sprog og norm, med modersmål, andetsprog og nabosprog. Inden for det litterære område arbejdes der med børne- og voksenlitterære værker og litteraturhistoriske sammenhænge, som periode, forfatterskab, genre. Den studerende skal opøve evnen til at formulere sig om den litterære teksts etiske og æstetiske særpræg, og ligeledes kunne tænke teksten ind i forskellige litterære sammenhænge, fx motiviske, stilistiske og genremæssige, såvel synkront som diakront. Men faget arbejder også med det udvidede tekstbegreb, fx medietekster, og faget undersøger i det hele taget sprog og tekster i kommunikative sammenhænge, med vægt på den etiske, æstetiske og historiske dimension.

Summen af erfaringer med sprog og tekster, gennem analyse og egenproduktion, skal lede såvel den lærerstuderende som folkeskoleeleven frem mod den dialektiske erkendelse, at danskfaget på samme tid udtrykker dansk kultur og tilbyder individet ressourcer til sin individuelle dannelse.

Danskfaget har desuden vidtgående forpligtelser over for en række kommunikative kompetencer, som rummer samme dobbelthed, idet de på én gang er overleverede kulturteknikker og samtidig uundværlige, når det enkelte menneske skal reflektere, formidle og indgå i dialog. Det drejer sig om læsning, (hånd)skrivning og mundtlig og skriftlig fremstilling. Den studerende skal gennem studiet blive i stand til at undervise i disse kulturteknikker med en trinvis progression for øje; først og fremmest at udvikle og træne basale færdigheder, siden at undervise mod en perfektionering og hensigtsmæssig beherskelse af teknikkerne i forhold til den omgivende tradition og målet med kommunikationen. De samme kommunikative kompetencer er selvsagt også lærerens arbejds- og erkendelsesredskab, og i seminariefaget arbejdes der derfor med at styrke den studerendes læse- og skrivefærdighed, og tilsvarende med at styrke den studerendes mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed.

Centralt i det didaktiske arbejde står udvælgelse og begrundelse af fagligt stof, under skyldig hensyntagen til elevernes alder og forforståelse, stoffets kompleksitet og vigtighed og kravet om en samlet progression i det 10-årige perspektiv. Der arbejdes med analyse og vurdering af eksisterende undervisningsmateriale til danskundervisning, ligesom der udarbejdes eksempler på opgaver og undervisningsmateriale, men en egentlig træning i at omsætte den teoretiske og didaktiske viden til undervisning, opnås i forbindelse med praktikforløbene, hvor de studerende udarbejder detaljerede undervisningsplaner, beregnet til en konkret gruppe elever.

Seminarielæreren udarbejder i samråd med de studerende en undervisningsplan, hvori opfyldelse af deltagelsespligt er medtænkt, fx ved aftale om tidspunkt for aflevering af indstillingsopgaver. Denne undervisning, den aftalte vejledning og den studerendes selvstudium skal tilsammen opfylde seminariefagets samlede mål.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i danskfaget.

Eksamensbestemmelser

Fagets årsværk

0,7 ÅV/42 ECTS

Type

1 centralt stillet skriftlig eksamen
1 lokalt stillet mundtlig eksamen

Form

Skriftlig eksamen:

Individuel 6-timers-prøve med opgave stillet af Undervisningsministeriet

Mundtlig eksamen

Den mundtlige eksamen skal afvikles individuelt, og den består af en diskussion på baggrund af en lodtrækning blandt ti-tolv kendte spørgsmål offentliggjort i løbet af studieåret.

Varighed (inkl. votering)

Skriftlig eksamen: 6-timers-prøve. Tekstmaterialet (uden selve opgaven) udleveres 24 timer forinden.

Mundtlig eksamen:
60 min. forberedelsestid + 60 min. eksamination

Grundlag

I redegørelsen for eksamensgrundlaget præciseres hvilke primær- og sekundærtekster der er arbejdet med. Eksamensgrundlaget skal kvantitativt og kvalitativt dække de 3 indholdsområder således:

  1. Litteratur og medietekster: Der opgives 20 litterære værker af større omfang, samt eksempler på tekster og tekstuddrag inden for flere forskellige andre medier, fx fotografi, maleri, film, radio, TV. Der opgives sekundærtekster svarende til 1800-2200 normalsider.
  2. Sprog og kommunikation: Der opgives eksempler på mundtlige og skriftlige tekster i forskellige genrer og stilarter (disse kan hentes fra de opgivne værker og andre tekster under Litteratur og medietekster). Der opgives sekundærtekster svarende til 800-1200 normalsider.
  3. Læsning og skrivning: Der opgives eksempler på læsetekster beregnet på de 5 forløb i folkeskolen (for 2.-5. forløb kan læseteksterne hentes fra de opgivne værker og andre tekster under Litteratur og medietekster). Der opgives sekundærtekster svarende til 800-1200 normalsider.

Betingelser for indstilling til eksamen

Gennem studietiden afvikles følgende 4 indstillingsopgaver:

  1. En opgave om et emne inden for området Sprog og kommunikation, hvori indgår analyse af børneproducerede tekster.
  2. En opgave om et læse- og skrivepædagogisk relevant emne inden for begynderundervisningen i området Læsning og skrivning. I opgaven skal den studerende vurdere et tekstudvalg danskfagligt og pædagogisk i forhold til begynderundervisning, under inddragelse af relevant teori.
  3. En opgave om et emne inden for det mediefaglige og mediepædagogiske område.
  4. En skriftlig opgave om et litterært emne/problemfelt – med mulighed for at inddrage fagets øvrige områder (maks. 10 sider pr. studerende + 5 sider pr. yderligere studerende). Opgavens mere specifikke indhold defineres af de studerende, men skal godkendes af læreren.

For hver af disse opgaver (bortset fra den fjerde om litteratur) aftales det mellem lærer og hold, om opgaven skal have form af en mundtlig fremlæggelse (30 min. pr. studerende + 15 min. pr. yderligere studerende) eller en skriftlig opgave (maks. 5 sider pr. studerende + 2½ side pr. yderligere studerende). Fremlæggelses- eller afleveringstidspunkt aftales mellem lærer og studerende som del af deltagelsespligten i de enkelte semestre – dog skal 4. indstillingsopgave være bedømt godkendt af læreren inden afleveringsfristen for eksamensoplægget, (jf. nedenstående ca. 1. maj).

Alle opgaverne bedømmes godkendt/ikke godkendt af læreren.

Karaktergivning

Der gives 2 individuelle karakterer efter 7-trinskalaen: 1 for den skriftlige prøve og 1 karakter for den mundtlige prøve. Begge med ekstern censur.

Oversigt over studieordning 2004

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V