Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

2. Formål og mål med læreruddannelsen

Studieordning: 2016 (LU 13, Frb.)

Læreruddannelsen er en professionsuddannelse og hører som sådan under Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsuddannelser (LBK nr. 1147 af 23/10/2014).

I forlængelse heraf fremgår det af Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr. 1068 af 08/09/2015, §1), at formålet med læreruddannelsen er:  at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 1 (LBK nr. 665 af 20/06/2014).

Læreruddannelsen er således rettet mod hele lærerprofessionen i al dens mangfoldighed. Udgangspunktet er hele tiden de aktuelle vilkår og rammer for folkeskolens virke med blik for et historisk og fremtidsrettet perspektiv.

Oversigt over studieordning 2016 (LU 13, Frb.)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V