Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

TP4: Sundhedsfremme - børn og unge

Studieordning: 2015 (LU 13, Frb.)

OBS – Modulet afventer godkendelse i Tværprofessionel enhed.

 

Baggrund og formål

Formålet med modulet er at ruste de studerende til aftagernes behov for medarbejdere, der er kompetente til at arbejde på tværs af professioner.

Temaerne, der etableres under dette modul, skal have et klart fokus på problemstillinger, der findes i praksis, og som kræver tværprofessionelle løsninger.

Formålet er også, at de studerende skal træne og øve sig i at indgå i naturlige arbejdsfællesskaber med andre og med afsæt i egen professionsfaglighed bidrage til fælles opgaveløsning.

 

Modulets rammer

På modulet indgår studerende fra Metropols 12 professionsbacheloruddannelser

Modulet udbydes to gange årligt i et samlet forløb over 10 uger med start henholdsvis uge 6 og uge 35.  Modulets omfang er 15 ECTS.

 

Modulets placering og uddannelsernes deltagelse henholdsvis forår og efterår fremgår nedenstående:

Uddannelser

Placering på uddannelsen

Deltagelse

Bioanalytiker

Ergoterapeut

Ernæring og sundhed Fysioterapeut

Jordemoder

Sygeplejerske

Radiograf

Modul 5

Forår og efterår

Ergoterapeut

Fysioterapeut

Ernæring og sundhed

Læreruddannelsen

Modul 3

Efterår/forår

Katastrofe- og risikomaneger

Modul 7

Forår og efterår

Socialrådgiveruddannelsen

Modul 10

Forår og efterår

PB i offentlig administration

Modul 7

Forår

Global Nutrition and Health

Modul 9

Efterår

Læreruddannelsen

Start af 3. semester

Efterår

 

Fælles ramme for læring:

Den studerende har ved modulets afslutning opnået:

Viden om:

  • aktuelle udfordringer og forandringer i professioner og professionsidentitet
  • professionens opgaver, roller og ansvar og samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhæng
  • juridiske rammer og etiske aspekter i samarbejdet mellem professioner og sektorer

                                                              

Færdigheder i at:

  • arbejde helhedsorienteret på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden
  • identificere og kritisk vurdere en relevant tværprofessionel problemstilling samt planlægge og koordinere indsatser eller forløb i forhold hertil
  • kommunikere målrettet og reflekteret i tværprofessionelle sammenhænge, og i relationer med borgere/brugere/patienter,

 

Kompetencer til at:

  • planlægge og koordinere forløb/indsatser på tværs af professioner og sektorer
  • indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen og andres professionsansvar
  • reflektere over rammer, muligheder og barrierer i det tværprofessionelle samarbejde.

 

Temaets praksisproblemstililing

Til det tværprofessionelle modul med temaet Sundhedsfremme med børn og unge er knyttet til følgende praksisproblemstilling:

 

I disse år står kampen mod ulighed i sundhed højt på den sundhedspolitiske dagsorden, såvel nationalt som internationalt. Rapporter viser, at et af de vigtigste determinanter i kampen mod ulighed i sundhed er børneårene. Derfor får sundhedsfremmende indsatser for børn og unge en altafgørende betydning i kampen mod ulighed i Sundhed (WHO, 2007). Siden 1. januar 2007 har kommunerne med kommunalreformen og den nye sundhedslov fået til opgave at løfte en række opgaver inden for forebyggelse og sundhedsfremme. Opgaverne inden for forebyggelse og sundhedsfremme har hjemmel i Sundhedsloven § 119, stk. 1 og 2, der præciserer at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at skabe sund levevis for borgerne ligesom de har ansvaret for at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne, (Kortlægning af kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats, 2008). Da ansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme overgik til kommunerne blev sundhedsfremme en central opgave i kommunerne, hvor man på trods af intentionerne om at arbejde helhedsorienteret, overvejende tager afsæt i den biomedicinske tilgang til sundhedsfremme. Ofte har de sundhedsfremmende indsatser for børn og unge haft et biomedicinsk fokus på korrekt kost og øget motion.

 

Undersøgelser viser desuden, at det bl.a. er en bredere vifte af omsorgsproblemer, der kan resultere i usunde vaner. Det kan være tilknytningsproblemer (Anderson,Gooze, Lemeshow,Whitaker, 2012), problemfyldt kommunikation eller konfliktfyldt samvær mellem barnet og forældre og/eller søskende. Et andet centralt område er barnets forhold til kammerater og venner, (Burniat W, Cole, Lissau,2012).

 

I dette tema arbejder vi derfor med en helhedsorienteret tilgang til sundhedsfremme med børn og unge og vi arbejder ud fra en bred forståelse af sundhedsbegrebet, som ikke bare inkluderer den fysiske, men også den mentale og sociale sundhed, og den proces hvorved mennesker opnår magt over egne sundhedsvilkår (Dybbroe et. al. 2012). At fremme børn og unges trivsel kræver derfor samarbejde mellem flere professioner. Formålet med temaet er således at medvirke til at understøtte og optimere kvaliteten af de tværprofessionelle samt sundhedsfremmende  opgaveløsninger på børne- og ungdomsområdet. Der er derfor væsentligt, at den enkelte fagprofessionelles kernefaglige kompetencer bevares, udfordres og sættes i spil med de øvrige fagprofessionelles. På temaet arbejdes der med at udvikle og styrke evnen til at sætte børns egne ressourcer i spil, metoder til at fremme sundhed og trivsel hos børn og unge, kommunikation med børn og forældre, så det gør en forskel, arbejde ud fra en bred forståelse af sundhed og sundhedsfremme, arbejde med strukturer og styringsrationaler i professionernes arbejde med børns sundhed og trivsel samt feltarbejde.   

 

Modulets indhold og opbygning

Tværprofessionel virksomhed

Undervisningen tager afsæt i tværprofessionelle og tværsektorielle vidensområder, som indgår i professionernes praksis knyttet til Sundhedsfremme med børn og unge

 

Modulet sigter på at fremme tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde, hvor:

  • Det centrale fokus er borgerens/patientens behov.
  • Fagprofessionelle fra to eller flere professioner indgår i løsning af en fælles opgave indenfor naturlige arbejdsfællesskaber beskrevet i praksisproblemstillingen
  • Hver fagperson bidrager til opgaveløsningen med sin monoprofessionelle kundskab.
  • Samarbejdet foregår i en atmosfære præget af tryghed, ligeværd, gensidig respekt og imødekommenhed. Værdien af forskellighed understøttes i perspektiver og tilgange og anvendes til gavn for borgeren/patienten.

 

Modulets undertemaer

Modulets indhold og undervisning er struktureret i følgende undertemaer:

  • Tværfagligt samarbejde indenfor temaet Sundhedsfremme med børn og unge
  • Organisering knyttet til temaet Sundhedsfremme med børn og unge
  • Etik og jura
  • Anvendelse af it
  • Metodiske tilgange til at fremme sundhed hos børn og unge
  • Den strukturelle tilgang til børn og unges sundhed
  • Omsorg for børn og unge

 

Med følgende centrale emner og indhold:

Tværfagligt samarbejde indenfor temaet sundhedsfremme med børn og unge

Professionernes grundlæggende kernefaglighed præsenteres, herunder ansvars- og kompetenceområder i forhold til samarbejde omkring sundhedsfremme med børn og unge. Der arbejdes med grundlæggende teori omkring tværprofessionelt samarbejde, herunder faggrænser, professionsidentitet, tværprofessionel kommunikation samt professionernes opgaver, roller og ansvar i samspillet med andre professioner omkring sundhedsfremme med børn og unge i tværprofessionelle sammenhænge.

 

Organisering knyttet til temaet Sundhedsfremme med børn og unge

Der undervises bl.a. i organisering af forskellige settings, eller steder hvor sundhedsfremme med børn og unge er i spil, fx daginstitutioner, skoler mv. herunder sundhedspolitik.

 

Etik og jura

Der undervises i grundlæggende etik i relation til tværprofessionelt samarbejde. Herunder værdier, holdninger og etiske dilemmaer. Endvidere undervises der i etik samt juridiske aspekter i relation til at arbejde med børn og unge. Dertil tages der højde for forhold vedr. tavshedspligt i relation til de studerendes observationer, samt interventioner i og med praksis.

 

Anvendelse af IT

IT indgår helt naturligt i undervisningen via web-forlæsninger, interaktive elementer i forelæsninger, kollaborative tilgange ved gruppearbejder, samt it-drevne feedback systemer under projektarbejde. Dertil undervises der i medieteknik fx film og klippeteknik.

 

Metodiske tilgange til at fremme sundhed hos børn og unge

Metoder og videnskabsteori til forskning og udvikling præsenteres, herunder kvalitative og kvantitative forskningsmetoder med henblik på forståelse af målgruppens behov. Formålet er at opnå færdigheder i at kunne identificere og kritisk vurdere en relevant tværprofessionel problemstilling samt planlægge og koordinere en indsats i forhold til at involvere børn og  unge i en sundhedsfremmende indsats.

 

Den strukturelle tilgang til børn og unges sundhed

Der undervises i sundhedsbegreber i relation til sundhedsfremme og forebyggelse. Fokus er endvidere på strukturer og styringsrationaler i professionernes arbejde med børns sundhed og trivsel. Der arbejdes ud fra en bred forståelse af sundhed og sundhedsfremme.

 

Omsorg for børn og unge

Der arbejdes med grundlæggende teori om børn og unge herunder psykologiske begreber som selvværd, selvtillid samt børns udvikling (emotionel, kognitiv og motorisk).

 

Undervisningens tilrettelæggelse

Undervisningen

Værtssteder, tilknytning til praksis

Overordnet set kan undervisningen groft inddeles i 6 faser:

 

  1. Introduktion til begreber og sammenhænge indenfor sundhedsfremme og tværprofessionelt samarbejde
  2. Planlægning af observation samt kontakt til praksis – fortsat teori - med vejledning
  3. Observation af praksis herunder identificering af problemstilling
  4. Planlægning af intervention i og med praksis – med vejledning
  5. Afvikling af intervention – analyse og tolkning - med vejledning
  6. Fremlæggelse – samt modulprøve

 

Undervisningen er en vekselvirkning mellem fagligt input, og efterfølgende bearbejdning, samt kontakt med, observation af, og interventionstiltag med praksis.

De Som studerende er man inddelt i grupper. Hver gruppe får tildelt et praksisværtsted ude i praksis i uge 36. Relevante praksisværtsteder er skoler, SFO´er, daginstitutioner mv.

I uge 38 er grupperne ude i praksis for at indsamle empiri (dataindsamling) til at kunne identificere og vurdere en relevant tværprofessionel problemstilling. Sammen med praksis har de studerende mulighed for at diskutere mulige tiltag/ interventioner af tværprofessionel karakter.

I uge 41-42 skal de studerende i og med praksis udføre deres tiltag/intervention samt have mulighed for at videofilme dele/sekvenser heraf med henblik på senere analyse og udgangspunkt for eksamen. Der vil maksimalt være mulighed for 8 besøg pr. gruppe. 3-4 besøg på værtstedet i uge 38, og 3-4 gange i ugerne 41-42. De studerende afgør selv, sammen med værtsstedet, hvor mange besøg de finder relevante i forhold til dataindsamling.

 

Overordnet set kan undervisningen kan groft inddeles i 6 faser:

  1. Introduktion til begreber og sammenhænge indenfor sundhedsfremme og tværprofessionelt samarbejde
  2. Planlægning af observation samt kontakt til praksis – fortsat teori - med vejledning
  3. Observation af praksis herunder identificering af problemstilling
  4. Planlægning af intervention i og med praksis – med vejledning
  5. Afvikling af intervention – analyse og tolkning - med vejledning
  6. Fremlæggelse – samt modulprøve

 

Der gives løbende feedback i de enkelte gruppers arbejde, såvel ved fysisk fremmøde som virtuelt.

 

Obligatoriske studieelementer

Deltagelse i forelæsninger, gruppearbejder, praksisbesøg, samt workshops og endelig modulprøve.

Fx:

Indgå i gruppearbejdet i henhold til indgået gruppekontrakt

Deltagelse i gennemførelse af intervention på praksisstedet

Deltage i fremlæggelser

Etc – men ikke for mange (3-4?)

 

Såfremt de obligatoriske studieelementer ikke opfyldes kan den studerende ikke gå op til afsluttende prøve.

 

Studieaktivitet

Det forventes, at de studerende er aktive i hele forløbet,  at de deltager aktivt i fremlæggelser, vejledning, forelæsninger, facilitering, undervisning og projektudarbejdelse etc.

Hvis der i en gruppe opleves manglende studieaktivitet inddrages temaansvarlig eller en gennemgående underviser med henblik på løsning. 

Gruppekontrakten kan anvendes, som grundlag for at løse en situation i gruppen, hvor en studerende ikke indgår aktivt i samarbejdet omkring udarbejdelsen af projektet.

 

De 15 ECTS fordeler sig således:

 

Studieaktivitetsmodel:

 

 

Bedømmelse

Fælles retningslinier for prøve på tværfagligt modul konkretiseres i forhold til det konkrete tema. Fx kan gruppestørrelsen præciseres, hvordan der arbejdes med feedback og hvordan de obligatoriske studieelementer indgår.

 

De fælles retningslinier tænkes således ikke skrevet ind her, men temaets bedømmelse skal leve op til de fælles retningslinier og de studerende skal kunne finde alt vedr. prøve her i modulbeskrivelsen (fx feedback, reprøve etc). Så de skal IKKE fremgå af den færdige modulbeskrivelse – men hold gerne overskrifterne

 

Fælles retningslinier (godkendt 9.4.15)

  • Prøveform

Mundtlig intern gruppeprøve med 4-7 studerende i hver gruppe.

Individuel bedømmelse efter 7-skalaen.

To interne bedømmere fra to forskellige professioner.

Eksaminationen tager udgangspunkt i en samarbejdsrelation knyttet til det konkrete tema. Samarbejdsrelationen præsenteres mundtligt og på et videoklip af ca. 3 minutters varighed

Det er en forudsætning for at kunne gå op til mundtlig prøve, at den studerende har afleveret/opfyldt obligatoriske studieelementer. Manglende aflevering/opfyldelse medfører, at den studerende har brugt et prøveforsøg.

For bestemmelser vedrørende eventuelle erstatningsopgaver henvises til det konkrete temas modulbeskrivelse.

Der henvises i øvrigt til Eksamensbekendtgørelsen og Karakterbekendtgørelsen. Se IntraPol og/eller www.phmetropol.dk  

 

  • Prøve- og bedømmelsesgrundlag

Prøvegrundlaget er de samlede læringsaktiviter på modulet.

Bedømmelsesgrundlag er den mundtlige præstation.

 

  • Prøven

Prøven tager udgangspunkt i et selvvalgt videoklip af maksimalt 3 minutters varighed fra en samarbejdsrelation, der konstrueres og gennemføres af de studerende på baggrund af temaets læringsaktiviteter.

Prøven afvikles på følgende måde:

  • Gruppen præsenterer og begrunder, hvilke problemstillinger, de ønsker at illustrere gennem videoklippet maksimalt 10 minutter. Problemstillingerne skal relateres til læringsrammen og inddrage teori og begreber fra temaets litteratur. Præsentationen fordeles over flere studerende.
  • Videoklip vises, 3 minutter.
  • Herefter stiller bedømmerne spørgsmål til videoklippet og de præsenterede problemstillinger. Her inddrages det samlede prøvegrundlag med henblik på en faglig teoretisk diskussion i relation til både det tværprofessionelle og tværsektorielle perspektiv og til den studerendes egen profession.
  • Bedømmerne voterer og giver fælles feedback med individuel karaktergivning til de studerende. Under forudsætning af at alle studerende er indforståede hermed gives de individuelle karakterer i gruppen.

 

Samlet er prøvens varighed 55-85 minutter afhængig af antal studerende i gruppen, idet varigheden er:

  • 4 studerende – 55 minutter
  • 5 studerende – 65 minutter
  • 6 studerende – 75 minutter
  • 7 studerende – 85 minutter

Hertil kommer votering 15 minutter og fælles feedback med individuel karaktergivning 20 minutter.

Alle studerende i gruppen er til stede under hele prøveforløbet samt ved den fælles tilbagemelding og individuelle karaktergivning.

Prøven er offentlig og praksispartnere kan inviteres med som tilhørere, men kan ikke deltage ved votering, fælles feedback og karaktergivning.

 

  • Vejledning

Der gives gruppevis, skemalagt vejledning.

Feedback indgår systematisk i forløbet  fx i form af feedback-seminar med deltagelse af andre studerende og samarbejdspartnere fra praksis som en del af planlægning og forberedelse til prøven.

 

  • Individuel feedback

Efter prøven tilbydes de studerende individuel feedback med fokus på den studerendes fremadrettede studie og læringsmål. Den individuelle feedback gives  indenfor 14 dage efter prøvens afholdelse.

 

  • Fravær ved prøve grundet sygdom, orlov eller barsel

Deltagelse ved prøve kan kun afmeldes ved dokumentation for orlov, sygdom eller barsel.

 

Ved sygdom

Bliver den studerende forhindret i at deltage ved prøven på grund af sygdom, melder den studerende sig syg pr. mail på 10uger@phmetropol.dk hurtigst muligt og senest om morgenen på dagen for prøven.

Sygdom skal lægeligt dokumenteres. Dokumentation sendes til Studieservice på 10uger@phmetropol.dk senest 3 dage efter prøvens afholdelse. Såfremt en studerende ikke deltager i prøven og ikke kan fremvise gyldig dokumentation, tæller det som et brugt prøveforsøg.

 

Ny prøve afvikles så vidt muligt i ugen efter forløbets slutning, dvs. i uge 45/uge16. Den studerende er på forhånd tilmeldt reprøve og datoen for reprøve udmeldes med plan for ordinær prøve.

Hvis den studerende fortsat kan dokumentere sygdom, aftaler bedømmerne ny dato for prøve, når den studerende er raskmeldt. Studieservice giver den studerende skriftlig besked om ny dato for prøve.

Ny prøve foregår som en individuel prøve på baggrund af gruppens fælles udarbejdede videoklip.

Den studerende har 5 minutter til individuelt oplæg. Herefter er der 15 minutter til bedømmernes spørgsmål og diskussion, 15 minutter til votering og 10 minutter til feedback /tilbagemelding.

 

  • Ved ikke bestået prøve

Ved ikke bestået prøve afvikles 1. omprøve som udgangspunkt i ugen efter modulets afslutning, dvs. i uge 45/uge 16 eller følger temaets prøveafvikling på næste semester.

1. og 2. omprøve foregår som en individuel prøve på samme vilkår som ny prøve grundet sygdom.

 

  • Uredelighed og snyd ved prøven

Hvis der under eller efter prøven opstår mistanke om uredelighed eller snyd, kan den studerende nægtes adgang til prøven. I særlige grove tilfælde eller ved gentagne tilfælde af dokumenteret uredelighed/snyd kan den studerende bortvises fra uddannelsen. Der henvises til Eksamensbekendtgørelsen og til Metropols ordensregler

Oversigt over studieordning 2015 (LU 13, Frb.)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V