Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

TP3: Vi udvikler velfærden sammen - lokalt

Studieordning: 2015 (LU 13, Frb.)

Formål

Formålet med modulet er at ruste de studerende til aftagernes behov for medarbejdere, der er kompetente til at arbejde på tværs af professioner.  

Derudover skal de studerende træne og øve sig i at indgå i naturlige arbejdsfællesskaber med andre og med afsæt i egen professionsfaglighed bidrage til fælles opgaveløsning.

Modulet sigter på at fremme tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde, hvor:

  • Det centrale fokus er borgerens behov.
  • Fagprofessionelle fra to eller flere professioner indgår i løsning af en fælles opgave indenfor naturlige arbejdsfællesskaber beskrevet i praksisproblemstillingen
  • Hver fagperson bidrager til opgaveløsningen med sin monoprofessionelle kundskab.
  • Samarbejdet foregår i en atmosfære præget af tryghed, ligeværd, gensidig respekt og imødekommenhed. Værdien af forskellighed understøttes og anvendes til gavn for borgeren.

 

Modulets rammer

På modulet indgår studerende fra Metropols 12 professionsbacheloruddannelser

Modulet udbydes to gange årligt i et samlet forløb over 10 uger med start henholdsvis uge 6 og uge 35. 

Modulets placering og uddannelsernes deltagelse henholdsvis forår og efterår fremgår nedenstående:

Uddannelser

Placering på uddannelsen

Deltagelse

Bioanalytiker

Ergoterapeut

Ernæring og sundhed Fysioterapeut

Jordemoder

Sygeplejerske

Radiograf

Modul 5

Forår og efterår

Katastrofe- og risikomaneger

Modul 7

Forår og efterår

Socialrådgiveruddannelsen

Modul 10

Forår og efterår

PB i offentlig administration

Modul 7

Forår

Global Nutrition and Health

Modul 9

Efterår

Læreruddannelsen

Start af 3. semester

Efterår

 

Fælles ramme for læring

Den studerende har ved modulets afslutning opnået:

Viden om:

  • aktuelle udfordringer og forandringer i professioner og professionsidentitet
  • professionens opgaver, roller og ansvar og samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhæng
  • juridiske rammer og etiske aspekter i samarbejdet mellem professioner og sektorer

 

Færdigheder i at:

  • arbejde helhedsorienteret på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden
  • identificere og kritisk vurderer en relevant tværprofessionel problemstilling samt planlægge og koordinere indsatser eller forløb i forhold hertil
  • kommunikere målrettet og reflekteret i tværprofessionelle sammenhænge, og i relationer med borgere/brugere/patienter

 

Kompetencer til at:

  • planlægge og koordinere forløb/indsatser på tværs af professioner og sektorer
  • indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen og andres professionsansvar
  • reflektere over rammer, muligheder og barrierer i det tværprofessionelle samarbejde.

 

Temaets praksisproblemstililing

Til det tværprofessionelle modul med temaet ’Vi udvikler velfærden sammen – lokalt’ er knyttet en række problemstillinger i praksis.

Regeringen lancerede i juli 2013 en vision om det nationale frivillighedscharter sammen med en bred vifte af organisationer, herunder Kommunernes Landsforening (KL) og en lang række frivillige foreninger.

Debatten om frivillighed og samskabelse  fylder i medierne, hos interessegrupper og i kommunerne jf. bl.a.  www.kl.dk/samskabelse

Visionen er nye og bedre samfundsløsninger, som føres ud i livet, og som er skabt af eller med lokalsamfundets aktører – ikke for dem. Debatten er igangsat af ønsket om at skabe et samfund, hvor flere borgere kan tage vare på sig selv og bidrage til fællesskaberne. Når vi fx vil ”lighed i sundhed”, så skal den professionelle offentlige indsats virke sammen med borgerens egen aktivitet, netværk, frivillige organisationer mv. Det udbredte krav om bedre velfærd og stærkere lokalsamfund handler ikke om spareøvelser, men om at øve sig i at sparre sammen.

Skolereformen taler om, at skolerne åbner sig ud mod det lokale samfund, og i skolen skal samarbejdet mellem lærere, pædagoger og andre af skolens aktører styrkes.

Ligeledes etableres flere og flere institutioner på grundlag af partnerskaber  eller andre former for tæt samarbejde i såkaldte  velfærdsalliancer. Disse institutioner ses som væsentlige for at styrke lokalsamfundets sociale kapital.

Der er fokus på de offentlige medarbejder i fronten; borgerne er tættest på dem, og de rummer derved værdifuld viden, ejerskab i implementeringen og et stort innovationspotentiale.

Uanset om civilsamfundsstrategier er sat iværkpå  grund af manglende ressourcer eller et ønske om at skabe bedre velfærd, forudsætter det nye kompetencer hos de fagprofessionelle. 

 

De fagprofessionelle skal kunne:

  • iværksætte samarbejde mellem målgrupper, professionelle, private virksomheder og frivillige organisationer
  • tænke innovativt, åbent og på tværs af fag, sektorer og organisationer
  • forholde sig kritisk til kvalitet og bevæggrunde for de velfærdsydelser, der skabes.
  • imødekomme stigende krav til koordinering og projektorganiseret samarbejde i et tværprofessionelt samarbejde
  • indgå i lokalsamfundsarbejde med afsæt i den konkrete borgergruppe.
  • afprøve initiativer for udvalgte velfærdsydelser i samspil med lokalmiljøet
  • agere i en professionel verden, hvor afgivelse af kontrol er en forudsætning samtidig med, at man som professionel sikrer kvaliteten
  • tage udgangspunkt lokalsamfundets udfordringer (ikke i de aktører, der skal tage del i løsningerne)
  • agere som matchmakere, der bringer aktører sammen på tværs af sektorer om en fælles løsning
  • skabe platforme og gunstige miljøer for social innovation

 

Modulets indhold og opbygning

Tværprofessionel virksomhed

Undervisningen tager afsæt i tværprofessionelle og tværsektorielle arbejdsopgaver, som  professionernes praksis er knyttet til.

 

Modulets indhold

Modulets indhold og undervisning er inddelt i følgende områder:

  • Professionernes kernefaglighed og tværprofessionelt samarbejde

 

  • Tværsektorielt samarbejde og medborgerskab
    – inkl. professionernes relationer til lokalsamfundet

 

  • Juridiske og etiske aspekter knyttet til samskabelse og medborgerskab 

 

  • Kommunikation i tværprofessionelle sammenhænge knyttet til temaet
    – inkl. sociale medier og lokale fællesskaber

 

  • Lokal samfund, institutioner, foreninger
    - typer
    - roller
    - policyprocesser
    - organisationer

 

  • Demokrati og medborgerskab i professionernes lokalsamfundsarbejde
    - inkl. samspillet mellem professionernes ’faglighed’ og civilsamfundets ’autonomi’

 

  • Inddragelse, samarbejde eller samskabelse
    - inddragelsesstigen
    - værtsskabet
    - partnerskabet
    - samskabelse

 

  • Socialt entreprenørskab, social kapital og mobilisering 

 

  • Feltarbejde
    - valg af lokalmiljø
    - deltagerobservation
    - kulturanalyse
    - metoder til intervention

 

Undervisningens tilrettelæggelse

Generelt om undervisningen

Modulet bygger på dialogbaseret undervisning i form af oplæg fra praktikere, brugere, studerende og undervisere samt øvelser som forberedelse til gruppernes projekter.
De studerende vælger gruppevist et lokalmiljø, som skal fungere som deres case.

Grupperne nedsættes administrativt på tværs af de deltagende uddannelser.
Grupperne skal gennem deres tilknytning til casen få indblik i konkrete udfordringer og muligheder i lokalsamfundet samt indblik i at kortlægge aktør- og interessentgrupper.
De studerende skal omsætte teorier og begreber i konkrete observationer og anden empiri, som analyseres i relation til modulets temaer, så gruppen kan formulere et ’brugerdrevet’ udviklingsprojekt i et lokalmiljø.

 

Tværprofessionelle klynger og grupper

  • De studerende er fordelt i klynger med hver 30-35 studerende, og der er  5-6 grupper i en klynge. Både klynger og grupper er blandet mest muligt med studerende fra de forskellige uddannelser.
  • Hver klynge har en eller to gennemgående underviser(e), der fungerer som klyngens undervisere og/eller vejledere. Hver gruppe har en  vejleder, som er 1. eksaminator ved modulets afsluttende gruppeprøve.

 

Samarbejde i 2. potens

  • Gruppernes samarbejde vil være et meget centralt, gennemgående element. I dette tema handler det ikke alene om samarbejdet i de tværprofessionelle grupper, men også gruppens samarbejde med et lokalt fællesskab. Det er altså gruppens samarbejde med et lokalt fællesskab, der er i fokus.
  • De enkelte grupper er selv ansvarlige for at finde et lokalmiljø at samarbejde med.  Det vil sige, at gruppen skal overveje potentielt interesserede lokalmiljø , som de kan drøfte med deres vejleder.
  • Herefter skal gruppen planlægge kontakt, tage kontakt, gennemføre et antal møder eller andre aktiviteter med (repræsentanter for) det pågældende lokalmiljø, reflektere over samarbejdet med lokalmiljø og i grupperne, indhente lokalmiljøs vurdering; afsluttende skal gruppen reflektere over det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde og perspektiverne for professionernes samskabelse med et lokalmiljø.

 

Aktiviteter

  • Vekslen mellem klyngeundervisning og fælles ’forelæsninger’ sætter rammen for begreber og teorier. Klyngeundervisningen foreståes hovedsageligt af de gennemgående undervisere, mens de fælles ’forelæsninger’ gennemføres  af enten eksterne oplægsholdere eller andre (undervisere fra Metropol.
  • Workshops: Nogle af de ’fælles forelæsninger’ har karakter af workshop.
  • Øvelser knyttet til  at anvende teorier og metoder i forbindelse med undervisning.
  • Vejledning: facilitering af gruppens samarbejde og udviklingsprojektet med det lokalmiljø og støtte af gruppens refleksion over de tværprofessionelle og tværsektorielle problemstillinger. Vejledningen vil hovedsageligt foregå mundtligt.
  • Feltarbejde:
  1. gruppen vælger et lokalmiljø på baggrund af gruppens engagement og nysgerrighed; det kan være fx en klasse på en skole, en patientorganisations lokale afdeling, en idrætsforening, en kommunal fritidskonsulent, en bolig- eller ejerforening, en lokal forretningsdrivende med ønsker om lokal udvikling etc.
  2. gruppen aftaler aktiviteter med (repræsentanter fra) det valgte lokalmiljø og gennemfører aktiviteterne
  3. gruppe fremlægger skriftligt sine foreløbige refleksioner om samarbejdet som et oplæg til drøftelse på et pitstop med deltagelse af vejleder
  4. gruppen planlægger videooptagelser af lokalmiljøets vurdering af samarbejdet
  5. og gennemføre optagelserne, der redigeres til en webvideo på maks. tre minutter

 

Der vil løbende være feedback på de studerendes refleksioner, dels i  klyngeundervisningen og dels i gruppens  vejledningssessioner.

 

Obligatoriske studieelementer

Den studerende skal deltage i minimum følgende aktiviteter for at kunne gå op til prøven:

  • Medvirke aktivt i fremlæggelse af professionens kernefaglighed
  • Indgå og overholde aftaler med den tværprofessionelle gruppe i henhold til gruppekontrakten
  • Deltage i øvelse "feltstudiet light" og aflevere et essay herom
  • Udarbejde et skriftligt produkt og deltage i pitstop.
  • For de sygeplejestuderende er deltagelse i monofaglig undervisning i sundhedsinformatik obligatorisk og en gennemførsel er en forudsætning for at gå op til intern prøve: se link

 

Ved manglende studieaktivitet skal den studerende udarbejde en erstatningsopgave, som skal være godkendt af den gennemgående underviser for at kunne gå til prøve.

 

Studieaktivitet

De studerende skal være aktive i hele forløbet og deltager i fremlæggelser, vejledning, forelæsninger, facilitering, undervisning og projektudarbejdelse etc.

Hvis der i en gruppe er samarbejdsproblemer eller manglende studieaktivitet inddrages vejleder og evt. temaansvarlig. Hvis der ikke kan findes en løsning inddrages uddannelsesleder for Enhed for Tværprofessionel Uddannelse.  

 

De 15 ECTS fordeler sig således:

 

Studieaktivitetsmodel:

 

 

Bedømmelse

Nedenstående retningslinier for prøve på 10 ugers tværprofessionelt modul, tema "Vi udvikler velfærd sammen – lokalt" tager udgangspunkt i Fælles retningslinier for prøve på 10 ugers tværprofessionelt modul Godkendt den 9. april 2015.

 

Prøveform

Mundtlig intern gruppeprøve med 4-7 studerende i hver gruppe.

Individuel bedømmelse efter 7-skalaen.

To interne bedømmere fra to forskellige professioner.

Eksaminationen tager udgangspunkt i samarbejdet med gruppens  lokalmiljø. Samarbejdsrelationen præsenteres mundtligt og på et videoklip af ca. 3 minutters varighed.

 

Det er en forudsætning for at kunne gå op til mundtlig prøve, at den studerende har afleveret/opfyldt obligatoriske studieelementer, beskrevet under pkt. 6.5. Manglende aflevering/opfyldelse medfører, at den studerende har brugt et prøveforsøg.

For bestemmelser vedrørende eventuelle erstatningsopgaver se under pkt. 6.5.

Der henvises i øvrigt til Eksamensbekendtgørelsen og Karakterbekendtgørelsen. Se IntraPol og/eller www.phmetropol.dk  

 

Prøve- og bedømmelsesgrundlag

Prøvegrundlaget er de samlede læringsaktiviter på modulet.

Bedømmelsesgrundlag er den mundtlige præstation.

 

Prøven

Prøven tager udgangspunkt i et selvvalgt videoklip af maksimalt 3 minutters varighed fra det afsluttende møde med gruppens samarbejdspartnere i et udvalgt lokalmiljø eller en anden del af samarbejdet, som gruppen har dokumenteret i deres synopsis.

 

Prøven afvikles på følgende måde:

  • Gruppen præsenterer og begrunder, hvilke problemstillinger, de ønsker at illustrere gennem videoklippet, maksimalt 10 minutter. Problemstillingerne skal relateres til læringsrammen og inddrage teori og begreber fra temaets litteratur. Præsentationen fordeles over flere studerende.
  • Videoklip vises, 3 minutter.
  • Herefter stiller bedømmerne spørgsmål til videoklippet og de præsenterede problemstillinger. Her inddrages det samlede prøvegrundlag med henblik på en faglig teoretisk diskussion i relation til både det tværprofessionelle og tværsektorielle perspektiv og til den studerendes egen profession.
  • Bedømmerne voterer (15 minutter) og giver fælles feedback med individuel karaktergivning til de studerende (20 min).
  • Alle studerende i gruppen er til stede under hele prøveforløbet samt ved den fælles tilbagemelding og individuelle karaktergivning, under forudsætning af, at alle studerende er indforståede med at de individuelle karakterer gives i gruppen.

 

Samlet er prøvens varighed:

  • 4 studerende – 55 minutter, samt 35 minutter votering og feedback, i alt 90 minutter
  • 5 studerende – 65 minutter, samt 35 minutter votering og feedback, i alt 100 minutter
  • 6 studerende – 75 minutter, samt 35 minutter votering og feedback, i alt 110 minutter
  • 7 studerende – 85 minutter, samt 35 minutter votering og feedback, i alt 120 minutter

Prøven er offentlig og praksispartnere kan inviteres med som tilhørere, men kan ikke deltage ved votering, fælles feedback og karaktergivning.

 

Vejledning

Der gives gruppevis, skemalagt vejledning.

Feedback indgår systematisk i forløbet  fx i form af feedback-seminar med deltagelse af andre studerende og samarbejdspartnere fra praksis som en del af planlægning og forberedelse til prøven.

 

Individuel feedback

Efter prøven tilbydes de studerende individuel feedback med fokus på den studerendes fremadrettede studie og læringsmål. Den individuelle feedback gives  indenfor 14 dage efter prøvens afholdelse.

 

Fravær ved prøve grundet sygdom, orlov eller barsel

Deltagelse ved prøve kan kun afmeldes ved dokumentation for sygdom, orlov eller barsel.

 

Ved sygdom

Bliver den studerende forhindret i at deltage ved prøven på grund af sygdom, melder den studerende sig syg pr. mail på 10uger@phmetropol.dk hurtigst muligt og senest om morgenen på dagen for prøven.

Sygdom skal lægeligt dokumenteres. Dokumentation sendes til Studieservice på 10uger@phmetropol.dk senest 3 dage efter prøvens afholdelse. Såfremt en studerende ikke deltager i prøven og ikke kan fremvise gyldig dokumentation, tæller det som et brugt prøveforsøg.

Ny prøve afvikles så vidt muligt i ugen efter forløbets slutning, dvs. i uge 45/uge16. Den studerende er på forhånd tilmeldt reprøve og datoen for reprøve udmeldes med plan for ordinær prøve.

Hvis den studerende fortsat kan dokumentere sygdom, aftaler bedømmerne ny dato for prøve, når den studerende er raskmeldt. Studieservice giver den studerende skriftlig besked om ny dato for prøve.

Ny prøve foregår som en individuel prøve på baggrund af gruppens fælles udarbejdede videoklip.

Den studerende har 5 minutter til individuelt oplæg. Herefter er der 15 minutter til bedømmernes spørgsmål og diskussion, 15 minutter til votering og 10 minutter til feedback /tilbagemelding.

 

Ved ikke bestået prøve

Ved ikke bestået prøve afvikles 1. omprøve som udgangspunkt i ugen efter modulets afslutning, dvs. i uge 45/uge 16 eller følger temaets prøveafvikling på næste semester.

1. og 2. omprøve foregår som en individuel prøve på samme vilkår som ny prøve grundet sygdom.

 

Uredelighed og snyd ved prøven

Hvis der under eller efter prøven opstår mistanke om uredelighed eller snyd, kan den studerende nægtes adgang til prøven. I særlige grove tilfælde eller ved gentagne tilfælde af dokumenteret uredelighed/snyd kan den studerende bortvises fra uddannelsen. Der henvises til Eksamensbekendtgørelsen og til Metropols ordensregler.

Oversigt over studieordning 2015 (LU 13, Frb.)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V