Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

ASTE2: Bæredygtighed – fødevarer og energi

Studieordning: 2015 (LU 13, Frb.)

Modultype, -omfang og –sprog

Basismodul, lokalt udarbejdet i samarbejde med partnerinstitutioner

Specialisering, ASTE Modul 2 (Geografi, Biologi og Fysik/kemi)

10 ECTS

Modulsproget er dansk men der kan også indgå materiale på andre sprog – især nordiske og engelsk

 

Kort beskrivelse af modulet

”Bæredygtighed – fødevarer og energi” er et aktuelt og vedkommende tema for alle mennesker og ikke mindst skoleelever, der skal agere i fremtidens samfund. For at kunne deltage aktivt i aktuelle diskussioner om såvel lokale som globale problemstillinger, er det afgørende at have indsigt i bæredygtighedsdebatter og interessemodsætninger knyttet hertil. Samtidig er bevidstheden om lokale forbrugsmønstres betydning for det globale miljø central. I forbindelse med modulet arbejdes der med emner som fødevareproduktion, forbrug og typen af forbruget af fødevarer, samfundets prioriteringer af energikilder, størrelsen af energiforbruget og de konsekvenser disse prioriteringer og forbrugsmønstre har. 

Arbejdet med temaet giver de studerende mulighed for at tilrettelægge, gennemføre og evaluere tværfaglig undervisning, der udvikler elevernes stillingtagen og handlekompetence i forbindelse med bæredygtighedsproblematikker og som sætter dem i stand til at forstå årsager til og konsekvenser af globalisering.

Centralt i undervisningsfaget geografi står samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem udnyttelsen af naturgrundlaget, påvirkning af miljøet og menneskers levevilkår i forskellige regioner. Globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur, levevilkår og relationer mellem verdens stater og folkeslag er ligeledes en central del af faget geografi.

I undervisningsfaget fysik/kemi er naturfagligt sprog og naturfaglige arbejdsmåder og tankegange centrale til forståelsen og beskrivelsen af verden, herunder fysisk-kemiske perspektiver på stof- og energikredsløb, menneskets udnyttelse af naturgrundlaget samt det naturfaglige grundlag for forståelsen af samfundsmæssige interessemodsætninger. 

I undervisningsfaget biologi trækkes ligeledes på argumentation og samfundsmæssige problemstillinger og på tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget. Derudover er et centralt indholdselement lokale og globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning, naturforvaltning, bæredygtig udvikling, samt et fokus på hvilke lokale og globale aktører, der spiller ind i forhold til de eksempler, der inddrages. Endelig indgår der i biologifaget  tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og herunder hvordan handlekompetence og bæredygtighed er forbundet med menneskets samspil med natur og teknologi.

 

Dele af de centrale indholdselementer fra de tre fagområder behandles eksemplarisk i temaet, således at elementerne kan bringes sammen i en helhed, der kan inspirere til og kvalificere de studerendes egen planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse, evaluering og udvikling af kvalificeret tværfaglig undervisning om temaet bæredygtighed – fødevarer og energi.

 

Forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Geografi, 7.-10. klassetrin, 4 ECTS

Biologi, 7.-10. klassetrin, 3 ETCS

Fysik/kemi, 7.-10. klassetrin, 3 ECTS

 

Fagområder (undervisningsfag, lærernes grundfaglighed), som modulet knytter sig til

Modulet indgår som en integreret del af ASTE-uddannelsen

 

Modulets vidensgrundlag

Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, omhandlende tematikker, der er relevante for tværfaglig udskolingsundervisning i modulets kontekst.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Geografi:

  • Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning
  • Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi
  • Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde

 

Fysik/kemi:

  • Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi
  • Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning
  • Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde

 

Biologi:

  • Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning
  • Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi
  • Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Geografi:

Den studerende kan:

  • begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i geografi
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret geografiundervisning med naturfaglige og samfundsfaglige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes almendannelse
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag.

 

Fysik/kemi:

Den studerende kan:

  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning.
  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med henblik på udvikling af elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse.
  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.

 

Biologi:

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi.
  • begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge og gennemføre undervisning, der sætter eleverne i stand til at forstå årsager til og konsekvenser af globalisering, herunder inddragelse af elevernes roller som verdensborgere

globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur, levevilkår og relationer mellem verdens stater og folkeslag

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb

tværfaglige perspektiver på stofkredsløb, herunder betydningen af den enkeltes og samfundets udledning af stoffer i naturen

planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende

naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen

planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår herunder drikkevandforsyning for fremtidige generationer

tværfaglige perspektiver på teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår herunder drikkevandforsyning for fremtidige generationer

planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på produktion med bæredygtig anvendelse  af naturgrundlaget

tværfaglige perspektiver på produktion med bæredygtig  anvendelse af naturgrundlaget

 

planlægge og gennemføre biologiundervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer

økosystemer, herunder udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, og feltbiologiske undersøgelser

inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig forskning i geografi-undervisningen

nyere forskning inden for natur- og samfundsvidenskab

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning vedrørende faglige diskussioner af etiske og samfundsmæssige interessemodsætninger

naturfaglig argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger

planlægge, gennemføre biologiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessemodsætninger

argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger

planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi

interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi

sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling

anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget

tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, herunder bæredygtig produktion

udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag

naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning

planlægge og gennemføre undervisning der inddrager begrundet brug af ekskursioner og feltarbejde samt forskellige geografifaglige metoder og hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af forskellige korttyper, modeller, statistik, film, skriftlige kilder satellitbilleder og GPS

geografiske metoder i undervisningen

planlægge og gennemføre geografiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter

argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger

planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til forstå årsager til demografiske-, bymæssige- og erhvervsmæssige mønstre samt en forståelse af ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder

demografi og erhverv, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt historiske, sociale, økonomiske og politiske forhold

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende.

 

Modulets relation til praksis

Udvalgte dele af modulet afvikles i praksissammenhæng med ASTE-uddannelsens samarbejdende skoler og universiteter. Herunder fx.  lektionsstudier, elevtekster og afprøvning af undervisningsforløb.

 

Deltagelseskrav

  • Udarbejdelse af et studieprodukt bestående af et begrundet undervisningsforløb. Undervisningsforløbet skal have en aktuel bæredygtighedsproblematik samt naturfagligt fokus og herudover forholde sig til tværfaglighed, didaktiske valg og progression i naturfagene. Studieproduktet skal have et omfang på maksimalt 15 normalsider plus relevante bilag. Produktet udarbejdes i studiegrupper. Øvrige rammer og tidsfrister fastsættes af underviser.
  • Deltagelse i aktiviteter direkte koblet til ASTE-uddannelsens samarbejdspartnere på skoler og universiteter.

 

Evaluering af modulet

Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. 

Der gives mundtlig feedback ud fra følgende:

  • Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende?
  • Hvor er de primære mangler?
  • Hvad kunne blive bedre og hvordan?

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

Oversigt over studieordning 2015 (LU 13, Frb.)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V