Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

5. Praktikperiode – 5 uger

Studieordning: 2004

Praktikperiodens mål er, at den studerende får mulighed for at bruge al sin erhvervede lærerfaglige indsigt, didaktiske kompetence og praktisk pædagogiske færdighed samt evne til at lede en klasse på et sådant niveau, at man vil kunne fremstå som professionel lærer i forhold til udøvelse af lærergerningen, således at dette kan føre til ansættelse i folkeskolen eller lignende skoleform.

Dannelse af praktikgrupper

De studerende danner praktikgrupper á 3-4 studerende inden for linjefagsholdet i søjle D

Organisering

Stamholdet er ude i praktik på en af seminariets faste samarbejdsskoler for årgangen. Praktikken skal afvikles på den skole praktikkontoret tildeler til hver gruppe. Praktikskolerne er ikke alle placeret i nærheden af skolen, hvorfor man kan forvente at afsætte tid og penge til transport i forbindelse med praktikken.

Praktikskema

Skemaet skal indeholde det antal undervisningstimer, vejledningstimer samt praktikundervisning der fremgår af retningslinjerne for praktikken på 4. årgang. Skemaet skal indeholde timer de studerende har valgt som linjefag D, samt så mange timer som muligt af den studerendes andre linjefag.

Praktikvejledning

Praktiklæreren vejleder de studerende om alle opgaver, der hører med til at planlægge, gennemføre og vurdere undervisning. Vejledningen skal være dialogbaseret og give de studerende anledning til refleksion over egen praksis og konstruktivt medvirke til udvikling af deres evner som undervisere. Som en del af vejledningen kommunikeres egne lærererfaringer

Praktikundervisning

Praktikundervisningen skal lægge vægt på fagdidaktisk og almen didaktisk refleksion samt på skriftlig og mundtlig kommunikation i skolen med henblik på udvikling af egen lærerkompetence.

I denne praktikperiode skal der bl.a. undervises i emnet: uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering.

NB: Alle retningslinjer og andre publikationer der henvises til i ovenstående kan findes på Fredsnyt under praktik

Oversigt over studieordning 2004

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V