Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

BA2: Professionsbachelorprojektet

Studieordning: 2015 (LU 13, Frb.)

Fag: Bachelorprojekt

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Litteraturgrundlaget kan indeholde fremmedsprog.

 

Kort beskrivelse af modulet

I forlængelse af modulet Forsknings- og innovationskompetencer i relation til elever, klasserum, skole og samfund udarbejder den studerende sit professionsbachelorprojekt.

 

Projektet skabes af den studerende og processen understøttes af en forelæsningsrække på årgangsbasis hvor generelle forhold bekrives. Dertil kommer en række vejledninger. Årgangsforelæsningernes formål er dels at skabe et dialogisk forum vedrørerende professionsbacheloropgavens indholdselementer, formål, dels at give bud på fortolkning af bekendtgørelsesteksten samt at skabe samarbejde og netværksdannelse på tværs af projekternes forskelligartede indhold.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen. Det anbefales at den studerende har gennemført BA1.

Modulet er særligt tiltænkt studerende på optag 2013.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til professionsbachelorprojektet med 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Forskningsmetoder samt nationale og internationale forskningsartikler, projekter og forskningsdesigns.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Professionsbachelorprojektet omhandler videnssøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og problemstillinger.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • systematisk analysere lærerfaglige problemstillinger og være i stand til at foreslå handlinger i kommuner, skoler, klasser i overensstemmelse med professionsbachelorprojekts perspektiver

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

identificere, anvende analytisk og vurdere viden for skolen og lærerarbejdet,

folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvikling, samt dilemmaer i skolens praksis,

reflektere over og udvikle egen professionsfaglighed med forståelse for tværfaglighed og tværprofessionelle samarbejdsrelationer,

lærerens etiske ansvar overfor børn/elever, forældre, kolleger og øvrige informanter i feltarbejde, analyse, konklusion og handleperspektiver,

analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning og samarbejdet med eksterne aktører,

professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning,

anvende egne og nationale og internationale resultater af empiriske studier af relevans for skolens og lærerens praksis,

nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for folkeskolen,

udvikle og anvende en teoretisk referenceramme, undersøgelsesdesigns og foretage feltarbejde,

innovative didaktisk design af læremidler til skolens udvikling og læringsmiljøer,

anvende videnskabelig metode i egne empiriske undersøgelser og i vurdering af andres undersøgelser og

forsknings- og udviklings samt feltarbejdsmetoder og

formidle resultaterne af egne empiriske undersøgelser som grundlag for udvikling af skolens og lærerens praksis.

akademisk arbejdsmåde og formidling samt æstetisk produktion og performativ handling.

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

 

Modulets relation til praksis

Professionsbachelorprojektet tager udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer. 

 

Deltagelseskrav

  • Afleveret professionsbacheloropgave

 

Evaluering af modulet

Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være godkendte.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav

Oversigt over studieordning 2015 (LU 13, Frb.)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V