Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

LG5: En skole for alle

Modultype, - omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 15 ECTS, Modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet læses i 3 forløb med fokus på henholdsvis undervisning af tosprogede og specialpædagogik. Specialpædagogikken læses som både et generelt tema med fokus på inklusion og et specifikt tema med fokus på den studerendes undervisningsfag 1.

Til kompetenceområdet undervisning af tosprogede er knyttet en kompetencemålsprøve der vil blive afviklet efter dette forløb.

Modulet er særligt tiltænkt studerende på optag 2014 og senere.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point samt 5 ECTS til den studerendes undervisningsfag 1 (dansk, matematik eller engelsk)

 

Modulets vidensgrundlag

Vidensgrundlaget bygger på relevant international og national forsknings- og udviklingsviden inden for områderne specialpædagogik, inklusions- og fagdidaktik samt andetsprogstilegnelse og andetsprogsdidaktik.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 3: Specialpædagogik.

Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever.

 

Kompetencemål som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde

paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af normalitetsbegrebet

begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling

internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau

foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever

metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil

begrundet vælge specialpædagogiske og inkluderende indsatser

forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning

samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner

kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde

vurdere, om andetsprogsstilegnelse fremmes i egen og andres praksis

andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling

støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling

Intersprog

planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling

sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv

inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen

sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen

identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen

andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde

samarbejde med dansk som andetsprogslærer og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling

lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 412,5 arbejdstimer.

 

Modulets relation til praksis                

Praksis forstås i dette model som al tilgængelig empiri, herunder:

  • egne og andres erfaringer i form af empiri (fx elevmaterialer, interviews, observationer, spørgeskemaer, filmoptagelser m.v.)
  • alle former for cases, der kan afgrænse og illustrere en praksisforankret problemstilling.
  • Andre praksisstudier initieret af enten underviser eller studerende kan også finde sted.

 

Deltagelseskrav

  • Mundtlig fremlæggelsepå baggrund portfolie eller case knyttet til undervisningsfag 1i løbet af modulet.
  • 1  mundtligt oplæg og/eller digital produktion knyttet til specialpædagogik
  • 1 skriftligt oplæg inden for undervisning af tosprogede elever

 

Evaluering af modulet

Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. 

Der gives mundtlig feedback ud fra følgende:

  • Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende?
  • Hvor er de primære mangler?
  • Hvad kunne blive bedre og hvordan?

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav

Oversigt over studieordning 2015 (LU 13, Frb.)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V