Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Historie

Studieordning: 2015 (LU 07, Frb.)

Fag: Historie

Fagets identitet

Undervisningen skal sikre, at de studerende erhverver sig viden om og forståelse af, hvordan mennesket gennem tiderne har sikret sin eksistens, påvirket fordelingen af goder, deltaget i dannelsen af fællesskaber og samfund samt opfattet og søgt at påvirke tilværelsens styrende kræfter.

Den studerende skal derfor på baggrund af historisk viden og indsigt erhverve sig kronologisk forståelse for i en undervisning at kunne beskrive og forklare historiske sammenhænge, der sigter mod at øve eleverne i at bruge historisk viden og forståelse i deres hverdags- og samfundsliv.

Det forudsætter, at den studerende kan reflektere over fagets identitet og mål med henblik på at planlægge, gennemføre og evaluere en væsentlig, vedkommende og perspektiverende undervisning, der passer til elevernes forudsætninger.

 

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence til

  1. med udgangspunkt i praksis og anvendelse af didaktisk teori, at analysere og karakterisere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder,
  2. at redegøre for og være i dialog med elever og forældre om faglige mål og faglig progression med udgangspunkt i skolefagets bestemmelser og elevernes forskellige forudsætninger,
  3. at udarbejde planer for undervisning og læring, der passer til elevernes niveau, og hvor det faglige indhold perspektiveres til elevernes livsverden,
  4. at vælge og bruge hensigtsmæssige metoder til at evaluere klassens og den enkelte elevs faglige udvikling på baggrund af skolefagets indhold, elevernes niveau, historiske bevidsthed og historiekultur,
  5. at tilrettelægge undervisning, hvor faget funktionelt indgår i tværgående emner og problemstillinger,
  6. at anvende videnskabelige teorier og metoder,
  7. at erhverve faglig viden, historisk overblik og sammenhængsforståelse samt kendskab til forskellige måder at frembringe og bruge historie på,
  8. at forstå samspil mellem nutidsforståelser, fortidstolkninger og fremtidsforventninger,
  9. at reflektere over it’s, mediers og konteksters betydning for opfattelser af historiske forklaringer og sammenhænge i og uden for skolen,
  10. at formulere professionsrelevant problemstillinger og at strukturere egen læring med henblik på at opnå indsigt i sammenhænge mellem videnskabsfag, linjefag og skolefag.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

  1. Viden om forskellige historiedidaktiske teorier og metoder samt færdighed i at bruge disse i professionsfeltet.
  2. Viden om børns og unges læring og læringsforudsætninger med henblik på udvikling af deres forståelse og brug af historie i og uden for skolen, deres forståelse af sammenhænge og kronologi og deres forståelse af at være historieskabte og historiemedskabende.
  3. Færdigheder i at observere og analysere undervisning og elevernes udbytte af denne.
  4. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og afgangsprøve, herunder valg af indhold, læremidler og fremgangsmåder.
  5. Kendskab til brug af it, medier og digitale læremidler i undervisningen og i elevernes arbejde med disse både som informationskilder og som redskaber til formidling.
  6. Eksempler på undervisningsformer, der tilgodeser varierede erkendelsesformer og måder at lære på, herunder klassesamtale, fortælling, æstetiske læreprocesser, problemløsende projektarbejde, historisk rekonstruktion, udveksling, ekskursioner, museer samt historie- og oplevelsescentre.
  7. Kendskab til træk af skolefagets historie, forskellige syn på og den løbende faglige og samfundsmæssige debat om faget
  8. Viden om og færdigheder i relevant anvendelse af den gældende læreplan
  9. Udvalgte forsknings- og udviklingsarbejder vedrørende undervisning og læring i faget, herunder komparative studier og udveksling.
  10. Eksempler på sammenhænge mellem videnskabsfag og elevernes læringsforudsætninger som konstituerende for skolefaget.
  11. Skolefagets potentialer for funktionelt at indgå i samarbejde med andre fag.
  12. Eksempler på samspil mellem brug af historie i og uden for skolen.
  13. Historiefaglig viden om lokale, nationale, regionale og globale emner/temaer med problemstillinger fra de væsentligste tidsepoker.
  14. Kundskaber og færdigheder i anvendelse af centrale faglige teorier, metoder og begreber.
  15. Indsigt i samspil mellem faglig progression, elevernes historisk bevidsthed og forudsætninger for at se deres egen historiekultur i et udviklingsperspektiv.
  16. Færdighed i at formulere fagligt relevante problemstillinger og relatere disse til egen tid og livsverden.
  17. Indsigt og færdighed i brug af historisk metode samt forudsætninger for at opstille synteser.
  18. Faglige forudsætninger for eksemplarisk at vælge og tilrettelægge emner/temaer.
  19. Kendskab til forskellige tidsregninger og periodiseringsprincipper.
  20. Indsigt i samspil mellem kontinuitet og forandring, aktualisering og distancering, herunder samspil mellem materielle forhold og mentalitet.
  21. Kundskaber om og refleksionskompetence i relation til udvalgte kulturmøder, køn, etnicitet og social stratifikation.
  22. Viden om og forståelse af identitetsarbejde og fællesskabers rolle i historien.
  23. Kendskab til relevante professionsdimensioner, herunder strategier for klasserumsledelse.

 

Eksamen

De nuværende regler for eksamen er gældende. Dog udgår den interne delprøve. Opgaverne skal udformes, så de studerende kan eksamineres i de nye mål og CKF´er for faget.

 

Historie på Institut for Skole og Læring - Indholdsbeskrivelse og prøveform

Faget består af syv tema eller emneforløb, som dækker følgende områder:

  1. Introduktion: Overblik og sammenhænge
  2. Udeskole og eksterne læringsrum
  3. Dansk historie
  4. Europæisk historie
  5. Historisk emne udenfor Europa
  6. Kulturmøder
  7. Historiedidaktik i teori og praksis

 

Forløbenes rækkefølge (med undtagelse af intro-forløbet) afhænger af underviserens tilrettelæggelse, placering af praktikperioder osv. Med undtagelse af intro-forløbet, er der til hvert forløb tilknyttet et studieprodukt (se nedenfor under punktet Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter)

Der skal i hvert forløb afsættes tid til refleksion over temaets eller emnets anvendelighed i forhold til uddannelsens sigte og de mål, der skal opfyldes ved eksamen. Denne refleksion kan foregå som gruppedrøftelse på holdet, f.eks. i forbindelse med opstarten og afslutningen af et forløb, og/eller i et samarbejde mellem underviser og den enkelte studerende, f.eks. som led i en vejledning eller respons i arbejdet med et studieprodukt.

 

Studie- og undervisningsformer

Der arbejdes med varierede studie- og undervisningsformer. I undervisningen indgår præsentation, brug og vurdering af digitale præsentationsværktøjer og programmer.

 

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

Den studerende skal have godkendt seksstudieprodukter for at blive indstillet til eksamen. Studieprodukterne udarbejdes og afleveres i forbindelse med historiefagets forløb 2-7. De nærmere krav, rammerne og afleveringsfristen for hvert af studieprodukterne fastsættes af underviseren ved begyndelsen af et forløb. Produktet i forløbet ”Historiedidaktik i teori og praksis” kan kobles til andre opgaver i forbindelse med praktikken.

 

Titel

Studieprodukt A

Type/Form

En skriftlig fagdidaktisk opgave med en problemstilling (problemformulering) og angivelse af anvendt litteratur og kilder. Produktet kan laves enkeltvis eller i grupper af højst 3 personer.

Omfang

Maks. 5 normalsider, eksklusiv litteraturlisten

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren.

Afleveringsfrist

Fastsættes af underviseren.

 

Titel

Studieprodukt B

Type/Form

En skriftlig historiefaglig opgave med en problemstilling (problemformulering) og angivelse af anvendt litteratur og kilder. Kan laves enkeltvis eller i grupper af højst 3 personer.

Omfang

Maks. 10 normalsider, eksklusiv litteraturlisten

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren.

Afleveringsfrist

Fastsættes af underviseren.

 

Titel

Studieprodukt C

Type/Form

Udarbejdelse og fremlæggelse af et færdigt læremiddel som formidler et emne eller tema med en problemstilling. Endvidere afleveres der skriftligt en faglig og/eller en didaktisk refleksion over læremidlets indhold og udformning samt en problemformulering og en angivelse af anvendt litteratur og kilder. Studieproduktet kan laves enkeltvis eller i grupper af højst 3 personer.

Omfang

(Svarende til) maks. 10 normalsider, eksklusiv litteraturliste.

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren

Afleveringsfrist

Fastsættes af underviseren.

 

Titel

Studieprodukt D-F

Type/Form

Et færdigudarbejdet læremiddel eller en skriftlig dokumentation og/eller undervisning af medstuderende. Der skal altid i tilknytning til produktet skriftligt afleveres en faglig og/eller en didaktisk refleksion over emnet samt en problemformulering og en angivelse af anvendt litteratur og kilder. Studieproduktet kan laves enkeltvis eller i grupper af højst 3 personer.

Omfang

(Svarende til) maks. 5 normalsider, eksklusiv litteraturliste.

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren.

Afleveringsfrist

Fastsættes af underviseren.

 

Rækkefølgen af studieprodukterne afhænger af underviserens tilrettelæggelse, placering af praktikperioder osv. Underviserens godkendelse af studieprodukterne vedrører udelukkende formelle forhold. Alle studieprodukter skal senest være godkendt 1. april på andet studieår.

Til hvert af de seks forløb, hvor der afleveres studieprodukt, formuleres to problemstillinger (problemformuleringer). Den ene er fælles for hele holdet, og formuleres af underviser og hold sammen. Den ene skal være fagdidaktisk og den anden historiefaglig. Dette princip kan fraviges ved det historiedidaktiske forløb. Disse i alt tolv problemstillinger (problemformuleringer) udgør fagets afsluttende eksamensspørgsmål.

På studiets Store Afleveringsdag, afleverer den enkelte studerende de seks problemstillinger (problemformuleringer) med tilknyttede litteraturlister, som de formulerede i tilknytning til deres godkendte studieprodukter (de må gerne være revideret jf. respons på studieproduktet). I det afleverede skal det klart fremgå, hvilket af historiefagets seks forløb hver af problemformuleringerne og litteraturlisterne er tilknyttet. 

 

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i faget historie.

 

Prøve

Den mundtlige prøve er individuel og der er forberedelsestid

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Mundtlig, individuel prøve.

Form

Samtale med udgangspunkt i to eksamensspørgsmål. Den studerende trækker lod mellem fagets seks forløb med hver de to tilknyttede problemstillinger (problemformuleringer). Resultatet af lodtrækningen offentliggøres for den studerende ved prøvens start. Der gives forberedelsestid (45 min.) og hjælpemidler er tilladt.

Varighed (inkl. votering)

45 minutter.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

Seks godkendte studieprodukter

Karaktergivning

Der gives én karakterer efter 7-trins-skalaen på baggrund af en samlet vurdering af prøven.
Ekstern censur.

 

Oversigt over studieordning 2015 (LU 07, Frb.)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V