Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Engelsk

Studieordning: 2015 (LU 07, Frb.)

Fag: Engelsk

Fagets identitet
Kernen i faget engelsk udgøres af sprog og kultur i et fremmedsprogligt perspektiv, hvor sprogbrugeren og sprogundervisningen står i centrum. Engelsk linjefag i læreruddannelsen består af arbejde med engelskfagets didaktik, engelsk sprog og sprogbrug, forskellige engelsksprogede tekster og engelskfagets kulturelle dimension. Som det største sprogfag i folkeskolen, i læreruddannelsen og i internationale sammenhænge har engelskfaget en særlig forpligtelse til at arbejde med sproglig og kulturel bevidsthed.

 

Mål
Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i engelsk samt til at deltage i udvikling af faget. Med henblik herpå må den studerende tilegne sig kundskaber og færdigheder inden for faget, herunder kommunikativ kompetence samt fagets didaktik og metoder.

Den studerende opnår kompetence inden for følgende områder

  1. beherskelse af talesprog og skriftligt udtryk til undervisningsbrug, til eget brug og til brug for deltagelse i den nationale og internationale faglige og fagdidaktiske debat,
  2. sproglig bevidsthed, viden om sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed i at beskrive og analysere sprog,
  3. viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen heraf i undervisningssammenhæng og
  4. viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende verden.

Den færdiguddannede lærer skal være i stand til at foretage analyse og prioritering af den store stofmængde, som er givet af sprogets og fagets internationale omfang og status.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Fagdidaktik

Indholdet er:

  1. Beskrivelse og vurdering af undervisningsindhold, -metoder og -materialer.
  2. Progression, differentiering og evaluering samt lærerens funktion som sproglig vejleder.
  3. Teori og forskning til refleksion over og udvikling af (egen) praksis.
  4. Aktivitetstyper og organiseringsformer, der udvikler sprog- og kommunikationsfærdighed, motivation for faget og selvstændig læring.
  5. Teorier om og forskning inden for sprogtilegnelse og sprogundervisningsmetoder, herunder viden om forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse.
  6. Kommunikativ kompetence i et undervisningsperspektiv, herunder kommunikationsstrategier og viden om ordforrådstilegnelse.
  7. Skriftlig og mundtlig formidling af engelskfagets stof- og undervisningsområder samt af planer for og analyse af undervisning, læring, mål og evaluering; dialog med forældre, med elever og med kolleger på nationalt og internationalt plan.
  8. Viden om faget i både et historisk perspektiv og et udviklingsperspektiv; analyse af og overvejelser om bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn.
  9. Engelskfaget i tværgående emner og problemstillinger samt i internationalt samarbejde.
  10. Muligheder for samspil mellem de pædagogiske fag og engelskfaget.

 

2. Sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence

Indholdet er:

  1. Semantik, fonetik, ordforråd, ortografi, grammatik, tekstlingvistik, pragmatik samt kommunikationsanalyse.
  2. Beskrivelse og analyse af et varieret udvalg af tekster, herunder lyd og billede, med særligt henblik på bevidstgørelse om sprogbrug, genre, stillag og tekstopbygning.
  3. Det engelske sprogs opbygning og anvendelse med henblik på arbejdet med autentiske og elevproducerede tekster samt med henblik på beskrivelse, analyse og vurdering af elevsprog.
  4. Sociale og regionale sprogvarianter; det engelske sprogs historie, udbredelse og funktion som internationalt sprog.
  5. Engelsk i skrift og tale inden for forskellige genrer, til eget brug, til undervisningsbrug samt til brug for deltagelse i den nationale og internationale faglige debat.
  6. Hjælpemidler til sprogundervisningen, herunder hvordan it kan kvalificere tilegnelsesprocesser inden for mundtlig/skriftlig sprogproduktion og evaluering.

 

3. Litteratur, kultur og samfund

Indholdet er:

  1. Kriterier for valg og anvendelse af et bredt udvalg af tekster, herunder film, billeder og elektroniske tekster, til elever i forskellige aldersgrupper og med forskellige behov.
  2. Tekster på engelsk, der behandler emner af universel og global karakter samt tekster om engelsktalende lande, der belyser kultur- og samfundsforhold.
  3. Tematisk, litterært og sprogligt tekstarbejde.
  4. Læsning på fremmedsprog, genreforståelse, litteraturpædagogik og praktisk-musiske arbejdsformer.
  5. Udvælgelse og bearbejdning af materiale fra medierne og i relation hertil brug af forskellige arbejdsmetoder og it-færdigheder.
  6. Interkulturel kompetence samt engelsk brugt som internationalt sprog ved kulturmøder.
  7. Arbejde med kultur og sprog i forhold til autentiske sproglige oplevelser, f.eks. i forbindelse med studieophold, studieture, praktik i udlandet, personlige og/eller virtuelle kontakter.

 

Fagets tilrettelæggelse
Faget tilrettelægges med en første- og en andendel, hvor førstedelen afsluttes med en intern prøve. Den interne prøve tager udgangspunkt i følgende mål:

  1. Beherskelse af mundtligt og skriftligt sprog til personlig brug.
  2. Grundlæggende færdighed i at beskrive og analysere sprog.
  3. Grundlæggende tekstkompetence samt viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende verden.
  4. Grundlæggende viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen heraf i undervisningssammenhæng.

 

Engelsk på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform
Linjefaget engelsk består af en række studieforløb med afsæt i fagets CKF’er hvor fagdidaktik er en gennemgående faktor i et professionsorienteret perspektiv. Undervisningen organiseres i studieforløb som tager afsæt i sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence eller i litteratur, kultur og samfund eller begge. De studerende tilegner sig selvstændigt eller i samarbejde med andre fagets kerneområder.

Som led i den studerendes kompetenceudvikling arbejdes der teoretisk og praktisk med varierende undervisningsformer og aktivitetstyper, der er relevante for fremmedsprogsundervisningen, i.e. holdundervisning, par- og gruppearbejde og undervisning af medstuderende. Forskning, udviklingsarbejde og øvrige undersøgelser inddrages i det omfang, det er relevant, ligesom der til stadighed relateres til folkeskolens praksis.

Informationsteknologi søges generelt inddraget som pædagogisk værktøj. Informations- og kommunikationsteknologi inddrages dels i forbindelse med holdets interne kommunikation, dels i forbindelse med udfærdigelse og fremlæggelse af studieprodukter.

 

Fagets samspil med læreruddannelsens øvrige fag
Placeret på 3. og 4. årgang har engelskfaget et særligt ansvar i forhold til samarbejdet i forbindelse med almen didaktik, bacheloropgaven og i overgangen fra den studerende som selvstændig initiativtager til reflekteret professionsudøver.

 

Praktikken
I forbindelse med praktikken på 3. årgang, arbejdes der primært med indsamling af og refleksion over praktiske erfaringer for områder, der er behandlet teoretisk i undervisningen.

I forbindelse med praktikken på 4. årgang fokuseres der i primær grad på indsamling og analyse af elevsprog- og produkter, som gøres til genstand for faglige og fagdidaktiske refleksioner. Desuden tilegner den studerende sig de teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne virke som professionel sproglærer.

 

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:
Fra linjefagets start anlægges en working portfolio, der er med til at dokumentere og reflektere over den studerendes sproglige, faglige og didaktiske progression. Portfolioen, der er en systematisk samling af udvalgte og begrundede arbejder samt refleksioner over den enkeltes arbejdsprocesser og progression, danner to gange i linjefagsforløbet udgangspunkt for en studiesamtale med underviseren, der munder ud i en formulering af en individuel målsætning for en given periode.

Undervejs i linjefagsforløbet afleveres i alt 7 studieprodukter som præsenteres for holdets øvrige deltagere. I det første studieår afleveres 3 studieprodukter, som skal have et omfang af 5 sider. Disse skal udarbejdes parvis eller i grupper à tre. I det andet studieår afleveres 4 studieprodukter, som skal udarbejdes parvis eller i grupper à tre. Omfanget skal være max 10 sider.  Disse studieprodukter, eller dele heraf, danner udgangspunkt for lodtrækningen i forbindelse med den afsluttende prøve efter andet år.

I linjefagsforløbet indgår en obligatorisk studierejse. Studerende, der mod forventning ikke deltager i studierejsen, udarbejder et skriftligt produkt eller en mundtlig fremlæggelse om et givent emne efter aftale med underviseren.

 

Indstillingsopgaver, 1.del:

Titel

Opgave 1

Type/ form

Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer. IT-mediet skal bruges som eksempel på formidling

Omfang

5 normalsider.

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

 

Afleveringsfrist

I løbet af 1. år

 

Titel

Opgave 2

Type/ form

Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer

Omfang

5 sider.

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

 

Afleveringsfrist

I løbet af 1. år

 

Titel

Opgave 3

Type/ form

Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer

Omfang

5 sider.

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

 

Afleveringsfrist

I løbet af 1. år

 

Indstillingsopgaver, 2. del:

Titel

Opgave 4

Type/ form

Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer

Omfang

Maks. 10 sider

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Der arbejdes med studenter-respons tillige med respons fra underviseren

Afleveringsfrist

I løbet af 2. år

 

Titel

Opgave 5

Type/ form

Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer

Omfang

Maks. 10 sider

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Der arbejdes med studenter-respons tillige med respons fra underviseren

Afleveringsfrist

I løbet af 2. år

 

Titel

Opgave 6

Type/ form

Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer

Omfang

Maks. 10 sider

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Der arbejdes med studenter-respons tillige med respons fra underviseren

Afleveringsfrist

I løbet af 2. år

 

Titel

Opgave 7

Type/ form

Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer

Omfang

Maks. 10 sider.

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Der arbejdes med studenter-respons tillige med respons fra underviseren

Afleveringsfrist

I løbet af 2. år

 

Titel

Opgave 8. Studierejse

Type/ form

 

Omfang

 

Bedømmelse

 

Respons

 

Afleveringsfrist

 

 

Delprøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Skriftlig, individuel hjemmeopgave.

Form

Maks. 5 sider.
Fælles for alle engelskhold på årgangen.

Varighed

Tre dage.
Udleveres dag 1 kl. 9, afleveres dag 3 kl. 12.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

Tre godkendte indstillingsopgaver/studieprodukter à 5 sider.
Godkendt portfolio.

Karaktergivning

Bedømmes bestået/ikke bestået.
Intern censur ved underviseren.

 

Afsluttende prøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Én centralt stillet skriftlig, individuel prøve.
Én lokalt stillet mundtlig prøve.

Form

Skriftlig
Individuel prøve stillet af Uddannelsesministeriet.
Mundtlig
Individuel/ gruppeprøve der består af to dele. Prøven foregår på engelsk.
Del 1: sproglig analyse, hvor der trækkes lod mellem mindst 4 tekster udvalgt af underviseren. De mundtlige prøver tilrettelægges så der gives tid mellem hver eksamination (ca. 5 minutter) efter lodtrækningen.
Del 2: Samtale på baggrund af skriftlig opgave på maks. 5 sider på baggrund af lodtrækning mellem de godkendte fire studieprodukter/indstillingsopgaver.
Opgaven afleveres en uge efter lodtrækningen. I tilfælde af gruppeprøve trækker de studerende lod sammen og og sammenskriver på baggrund af denne lodtrækning tidligere indstillingsopgaver.

Varighed
– ved mundtlig prøve inklusiv votering

Skriftlig
6 timers prøve, hvor forberedelsesmateriale udleveres 24 timer før. Selve opgaven udleveres ved prøvens begyndelse.
Mundtlig
1 studerende: 45 minutter
2 studerende: 75 minutter
3 studerende: 100 minutter

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

Bestået delprøve.
Godkendelse af fire indstillingsopgaver/studieprodukter.
Godkendt portfolio.

Karaktergivning

Der gives to karakterer efter 7-trins-skalaen, en for den skriftlige og en for den mundtlige prøve. Den skriftlige opgave indgår ikke i bedømmelsen ved mundtlig prøve. Ved bedømmelsen af den skriftlige opgave bliver der ud over det faglige indhold også lagt vægt på eksaminandens formulerings- og staveevne på engelsk. . Ved gruppeprøve i forbindelse med mundtlig del gives der individuelle karakterer.
Ekstern censur.

 

Oversigt over studieordning 2015 (LU 07, Frb.)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V