Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Progression i uddannelsen

Studieordning: 2015 (LU 07, Frb.)

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 22-24

Praktikken som grundstamme

Praktikken udgør den forankring af uddannelsesmæssig progression som hele uddannelsen er tilrettelagt omkring, og som alle læreruddannelsens øvrige fag spiller sammen med.

Progressionen i uddannelsen er tilrettelagt så den imødekommer den studerendes gradvise tilegnelse af lærerkompetencer, frem mod den professionelle reflekterede professionsudøver. Dette sker gennem kompetencemålene i praktikfaget, som er rettet mod praktisk/pædagogiske og analytiske kompetencer, og sikres via bedømmelsen af den studerende. En forudsætning for dette er et tæt samarbejde mellem læreruddannelse og praktikskoler, der sikres gennem et forpligtende samarbejde hvor studerende, undervisere og praktiklærere arbejder sammen om at sikre stadig stigende krav og forventninger til den studerende.

Progressionen skal sikre såvel praktiske som teoretiske erfaringsdannelser i den studerendes gradvise tilegnelse af lærerfaglige kompetencer. De praktiske og teoretiske elementer spiller sammen i uddannelsen og arbejder begge mod udvikling af den reflekterede professionelle praktiker, der kan varetage almene lærerfaglige opgaver såvel som sin egen fortsatte udvikling.

Progressionen i praktikken og i uddannelsen som helhed er tilrettelagt gennem en stadig større grad af decentrering af den studerendes praktiske/pædagogiske kompetencer samt en stadig større grad af bevidsthed omkring anvendelsen af videnskabelig metode og akademiske arbejdsformer.

Det sker bl.a. ved at give den studerende en øget grad af bevidsthed omkring anvendelsen af videnskabelig metode og akademiske arbejdsformer. Desuden ved gradvis at øge den studerendes praktiske og pædagogiske horisont ved f.eks. at starte uddannelse og praktik med fokus på samspillet med børn i almindelighed til også at arbejde med børns udviklings- og læreprocesser og børn som elever. Ligeledes ved at starte uddannelse og praktik med fokus på egen lærerrolle og relationerne til eleverne frem mod en mere nuanceret forståelse af den reflekterede viden og indholdsbaserede professionsudøver, der udvikler egne strategier og rutiner.

Praktikfaglig progression

Den studerende på 1. årgang arbejder med fokus på den nære relation hvor den studerendes relation til eleverne er et naturligt omdrejningspunkt for praktikfaglige undersøgelser. Person(lighed) og identitet(er) er centrale begreber. Jeg vil noget med nogen.

På andet studieår er der fokus på den udvidede relation hvor fokus skifter til også at omhandle den studerendes position som kommende underviser og samarbejdspartner for kolleger og forældre. Socialitet, handling og virksomhed er centrale begreber. Jeg vil noget med nogen.

På tredje studieår er der fokus på den indholdsbaserede relation hvor den studerende i højere grad indgår i et fagligt formidlingsforhold – undervisning, og tager selvstændigt initiativ. Faglighed og viden(sgrundlag) er centrale begreber. Jeg vil noget med nogen.

På fjerde studieår er fokus på den studerendes evne til selvstændigt at indgå i et fagligt og professionelt fællesskab og varetage lærerfaglige opgaver på et reflekteret grundlag. Det centrale begreb er her profession(alisme). Jeg vil noget med nogen.

Progression i skriftligheden frem mod BA-projektet

Progressionen i uddannelsen sikres også gennem stadig stigende krav til de studerendes skriftlighed frem mod professionsbachelorprojektet hvor den studerende skal demonstrere såvel undersøgelseskompetence som formidlingskompetence.

Til praktikperioderne på 1., 2. og 3. årgang er således knyttet et professionsprojekt der danner udgangspunkt for underviserens indstilling til bedømmelse i praktik. For hvert professionsprojekt er der med stigende grad af kompleksitet forskellige krav til metode, formidlings- og fremstillingsformer og der stilles stadig større krav til analytiske kompetencer og dermed krav om bevidst anvendelse af videnskabelig metode og akademisk arbejdsmåde. Der afsluttes med professionsbachelorprojektet, der skal indeholde en fagligt funderet undersøgelse med analyse og vurdering af en lærerfaglig problemstilling af betydning for professionens udøvelse.

Der er udarbejdet en fælles vejledningspjece om professionsprojekterne med præcisering af fælles rammer og overordnede indholdskriterier.

Uddannelsens øvrige fag, såvel fællesfag som linjefag, har ligeledes indbygget krav om skriftlige formidlingsprodukter i forskellige genrer. De skriftlige kompetencer der knytter sig til den akademiske arbejdsmåde og den videnskabelige metodeanvendelse udvikles gennem systematisk at arbejde med fokusering og problemformulering, skriftlige fremstillingsformer (beskrivelse, analyse, diskussion, vurdering, argumentation, refleksion og metodekritik), faglige metoder og teorier, studieteknik (herunder kildebrug), og akademisk korrekt sprog.

Alle linjefag er desuden forpligtet på at inddrage overvejelser over hvordan faget bidrager til udviklingen af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning.

Oversigt over studieordning 2015 (LU 07, Frb.)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V