Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

KR3: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet

10 ECTS

Modulsproget er dansk.

                                                         

Kort beskrivelse af modulet

I dette modul arbejdes der med filosofi og med ikke-religiøse livsanskuelser. Der fokuseres på filosofiens tilblivelse og udvikling, herunder udvalgte filosofihistoriske perioders karakteristika, samt på de traditionelle filosofiske discipliner.

En særlig vægt lægges på etikken og på den livsfilosofiske tradition samt på deres faglig-pædagogiske udfordringer. Der arbejdes med forskellige etiske argumentationstyper, historisk og aktuelt, samt med den livsfilosofiske traditions forskelligartede udlægninger af mål og mening i den menneskelige tilværelse.

I forlængelse heraf overvejes og afprøves forskellige mulige tilgange til emnet ”Filosofi med børn”.

Endelig beskæftiger modulet sig med udvalgte ikke-religiøse livsanskuelser og undervisning herom i kristendomskundskab i folkeskolen.

Fagdidaktisk viden og færdigheder er en dimension i modulets samlede indhold. Filosofiens særlige status som erkendelseskilde og verdensforståelse, dens forhold til videnskab, kunst og religion samt dens betydning for samfund, kultur og dannelsesidealer tematiseres. De studerende vil i arbejdet med modulets indhold kunne inddrage undervisningsmaterialer, elevproducerede tekster og andre udtryk samt egne tekster og materialer til eleverne.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til kristendomskundskab/religion med 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra videnskabsfaget filosofi om de faglige emner, modulet indeholder.

Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave.

Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende filosofi, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

·         begrundet gennemføre undervisning i  filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser

·         begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning.

 

Vidensmål: Den studerende har viden om

Færdighedsmål: Den studerende kan

filosofiens historie, forskellige traditioner og  nutidige filosofiske diskussioner

give eksempler på hvad filosofi beskæftiger sig med

forskellige etiske positioner

give eksempler på drøftelser af etiske problemer og dilemmaer

livsfilosofi og dansk filosofisk tradition,

redegøre for opfattelser af livsfilosofi

filosofi for børn,

 

begrundet redegøre for forskellige opfattelser af filosofi med/for børn og tilrettelægge forløb, hvor eleverne filosoferer i undervisningen

livsopfattelser uden religion

redegøre for forskellige livsopfattelser funderet i en ikke-religiøs tænkning

filosofiske og etiske spørgsmål  i kristendom, andre religioner og livsopfattelser

formulere moralsk praksis samt værdigrundlag for individ og samfund

elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse

skolens læreplan, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning

planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb

entreprenørskab, kreativitet og innovation

planlægge,  gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi

undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske erkendemåder og digitale medier

anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it

elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der stimulerer elevers udvikling af fagsprog og faglig læsning

faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være

beslutte, hvilke faglige teorier og metoder, der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation

udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk

udvikle faget i konkrete handlingsforslag

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

En studerendes gennemsnitlige arbejdstid fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen efter følgende:

Kategori 1: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser: 84  arbejdstimer

Kategori 2: Deltagelse af studerende, initieret af underviser:127  arbejdstimer

Kategori 3: Deltagelse af studerende, initieret af studerende: 60  arbejdstimer

Kategori 4: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af studerende: 4  arbejdstimer

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejdemodul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen.

 

Deltagelseskrav

1: Den studerende skal medvirke til udarbejdelse af et skriftlige produkt, problemstillingen skal være godkendt af modulets underviser inden en af underviseren fastsat dato og den studerende skal deltage i den feedback underviseren giver på produktet, og hvor underviseren afgiver sin vurdering.

2: De studerende skal senest på en af modulets lærer fastsat dato aflevere et skriftligt produkt svarende til 10 normalsider. Produktet skal undersøge en faglig problemstilling i relation til modulets indhold, undersøgelsen skal godtgøres at være relevant for en undervisning i skolen.

Form : Individuelt eller grupper på maks. 3 studerende.

Karaktergivning : Bestået/Ikke-bestået.

 

Evaluering af modulet:

Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være godkendte.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav

 

Oversigt over studieordning 2014 (LU 13, Frb.)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V