Modultype, -omfang og -sprog
Basis, lokalt udarbejdet
10 ECTS
Modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk.
Kort beskrivelse af modulet
Læringskontekst i skolen:
Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i analyse og fortolkning af fiktive tekster samt at udarbejde didaktiske design til undervisning i 4.-10. klasse med fokus på teksterne i et kulturhistorisk og æstetisk dannelsesperspektiv.
Indhold og genrer:
Fiktions- og faktakoder; genreteori; tekstanalyse og litterær metode; litteraturpædagogik og litteraturdidaktik; litteratur- og kulturhistorie (kanon og klassikere); børne- og ungdomslitteraturens genrer.
Receptivt:
Den studerende skal metodebevidst analysere og fortolke tekster samt analysere og vurdere læremidler beregnet til litteraturundervisning i 4.-10. klasse.
Produktivt:
Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisning i fiktion med kritisk brug af digitale ressourcer og eksempler på differentierede læringsaktiviteter til eleverne.
Evt. forudsætninger for at læse modulet
Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.
Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse
Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 4.-10. klassetrin med 10 ECTS
Modulets vidensgrundlag
Grundlæggende teori om og nyere forskning i fiktion, tekstanalyse og litterær metodelære, litteraturdidaktik, kultur- og litteraturhistorie.
Kompetenceområder, som indgår i modulet
Kompetenceområde 3: Danskdidaktik
Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning
Kompetencemål, som indgår i modulet
Den studerende kan
· begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer for heterogene elevgrupper
· begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret og innovativ danskundervisning for heterogene elevgruppre i et flerkulturelt og internationalt perspektiv
Vidensmål: Den studerende har viden om |
Færdighedsmål: Den studerende kan |
tekster, genrer og medier |
kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv |
tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv |
kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog |
tekster til elever og elevers tekstbrug, børne- og ungelitteratur |
udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner |
tekstdidaktik |
tilrettelægge og gennemføre undervisning i tekster, herunder skønlitteratur |
dansk litteraturs kanon |
begrunde valg af tekster fra Dansk litteraturs kanon |
tekstperformance |
anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst |
didaktisk design |
kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter |
evaluering af tekstarbejde |
anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning |
innovation i dansk |
udvikle begrundet innovative læringsaktiviteter i samarbejde med elever, forældre og aktører udenfor skolen |
digitale ressourcer og danskfaglig læring |
kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning |
fler- og tværfaglige tilrettelæggelser med dansk |
udvikle elevernes selvstændige og undersøgende arbejde, herunder aktiviteter, der forbereder til projektopgaven |
tværfagligt samarbejde i skolen |
samarbejde med kolleger om begrundet gennemførelse og udvikling af tværfaglige forløb |
folkeskolens afgangsprøve i dansk |
forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i dansk |
test- og evalueringsformer |
anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling |
digitale medier i børns og unges læse- og skrivepraksis i og udenfor skolen |
planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier |
Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.
En studerendes gennemsnitlige arbejdstid fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen efter følgende:
Kategori 1: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser: 73 arbejdstimer
Kategori 2: Deltagelse af studerende, initieret af underviser: 130 arbejdstimer
kategori 3: Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: 66 arbejdstimer
Kategori 4: Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende: 6 arbejdstimer
Modulets relation til praksis
Praksissamarbejde om tekstudvælgelse til undervisningsbrug, læremidler, tekstundervisning og litterær samtale, folkeskolens afgangsprøve.
Deltagelseskrav
§ Aflevering af 3 mindre produkter i forskellige genrer efter aftale med underviseren. Individuel eller gruppe. Respons efter aftale med læreren. Bedømmes godkendt/ikke-godkendt.
§ Skriftligt produkt på maks. 5 sider. Individuel. Respons efter aftale med læreren. Bedømmes efter 7-trinsskalaen.
Evaluering af modulet
Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være godkendte.
Kriterier for gennemført modul
Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.
Oversigt over studieordning 2014 (LU 13, Frb.)
Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V