Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

DAi4: Medier og tekstmodaliteter

Studieordning: 2014 (LU 13, Frb.)

Fag: Dansk

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet

10 ECTS

Modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Læringskonteksten i skolen:

Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning, der udvikler elevers evne til at forstå og kommunikere med forskellige tekstmodaliteter gennem forskellige medier.

 

Indhold og genrer:

Modaliteterne tale, skrift, lyd, billede og levende billeder i mono- og multimodale tekster.

De enkelte modaliteters komponenter, funktion og samspil.

Mediehistorie, mediedannelse og mediedidaktik. Web 2.0 og interaktivitet.

Fiktions- og faktatekster, herunder nyhedsformidling i digital såvel som analog form.

 

Receptivt:

Den studerende skal systematisk kunne analysere og kritisk vurdere tekster der gør brug af forskellige modaliteter og optræder i forskellige medier.

Den studerende skal systematisk kunne analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i og med medier.

 

Produktivt:

Den studerende skal kunne give vejledning i forhold til elevers tekstproduktion i forskellige modaliteter.

Den studerende skal kunne modellere produktion af tekster i forskellige modaliteter.

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisningen i modaliteter og medier.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 1.-6. klassetrin med 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Bygger på nyere forskning i kommunikation, tekstmodaliteter, medier og mediedidaktik.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

·         begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret undervisning i sprog og tekster

·         begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer

 

Vidensmål: Den studerende har viden om

Færdighedsmål: Den studerende kan

sprog og medier

 

kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier og planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i og med digitale medier.

tekstproduktion i forskellige medier

understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier

 

tekster, genrer og medier

kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv

sprogdidaktik

planlægge, gennemføre og evaluere

differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence

tekster til elever og elevers tekstbrug

udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner

tekstdidaktik

udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster

evaluering af tekstarbejde

anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning

tekstperformance                    

anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

En studerendes gennemsnitlige arbejdstid fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen efter følgende:

Kategori 1: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser: 73 arbejdstimer

Kategori 2: Deltagelse af studerende, initieret af underviser: 130 arbejdstimer

kategori 3: Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: 66 arbejdstimer

Kategori 4: Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende: 6 arbejdstimer

 

Modulets relation til praksis

Praksissamarbejde om elevprodukter; vejledning og responsgivning; klasserumsobservationer; læremidler; mm.

 

Deltagelseskrav

§  Aflevering af 3 produkter, herunder mindst en egenproduktion og mindst en medieanalyse. Individuel eller gruppe. Bedømmes godkendt/ikke-godkendt.

§  Et undervisningsforløb om medier. Forløbet udarbejdes i grupper. Respons aftales med underviser. Bedømmes godkendt/ikke-godkendt.

 

Evaluering af modulet

Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være godkendte.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

 

 

Oversigt over studieordning 2014 (LU 13, Frb.)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V