Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

BI3: Menneske, sundhed, miljø og natur – udvikling af elevers handlekompetence

Studieordning: 2014 (LU 13, Frb.)

Fag: Biologi

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet

10 ECTS

Modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

I modulet arbejdes der med centrale begreber og sammenhænge i forhold til menneske, sundhed, miljø og natur. I modulet fokuseres der på:

·         levende organismers struktur, funktion og fysiologi – med særligt fokus på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber

·         fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning

 

Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på betydningen af elevers undersøgende arbejde herunder feltbiologiske undersøgelser og brug af virksomhedsbesøg. Udvikling af handlekompetence som mål for biologiundervisningen, fx i forhold til egen og andres sundhed og  bæredygtig udvikling er ligeledes et fagdidaktisk element i modulet.

I modulet arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget biologi med 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning om menneske, sundhed, miljø og natur samt udvikling af elevers handlekompetence

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning
Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi
Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

·         begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i biologi

·         begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse

·         begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag

·         begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden.

 

Vidensmål: Den studerende har viden om

Færdighedsmål: Den studerende kan

naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning

udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag

naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it

anvende forskellige undervisningsressourcer

naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen

inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i biologiundervisningen

handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi

planlægge, gennemføre og evaluere biologiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi

argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger

planlægge, gennemføre og evaluere biologiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter

nyere forskning inden for naturvi­den­skab

inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forsk­ning i undervisning

tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der fremmer elevers forståelse for relationen mellem struktur og funktion, herunder menneskekroppens anatomi og fysiologi, samt gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed

fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning, herunder viden om undervisningsressourcer under dette emne, som science centre, virksomheder og forsknings-institutioner

planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, der gør elever i stand til at forklare biologiske processer i produktionen og perspektivere dem i forhold til det økologiske, udviklingsmæssige, værdimæssige og samfundsmæssige perspektiv

lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører

sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

En studerendes gennemsnitlige arbejdstid fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen efter følgende:

Kategori 1: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser: 90 arbejdstimer

Kategori 2: Deltagelse af studerende, initieret af underviser: 45 arbejdstimer

kategori 3: Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: 130 arbejdstimer

Kategori 4: Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende: 10 arbejdstimer

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen.

 

Deltagelseskrav

 

Titel

1 opgave indenfor miljø/natur og bærdeygtighed

Type/Form

Udarbejdes i grupper af maks. 4 studerende.

Omfang

Maks. 10 normal sider pr. Opgave

En rapport (7-10 normalsider) og fremlæggelse af selvvalgt problemstilling indenfor miljø/natur/bæredygtighed på lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren – samt fagdidaktiske overvejelser, fx i form af et undervisningsforløb for en folkeskoleklasse med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling. I de fagdidaktiske overvejelser er der særligt fokus på interessemodsætninger, bæredygtighed og udvikling af elevernes handlekompetence.

Bedømmelse

Så vel skriftlig præstation som fremlæggelse

Respons

Mundtlig respons, godkendt/ikke godkendt

 

Titel

1 opgaver indenfor krop og sundhed

Type/Form

Udarbejdes i grupper af maks. 4 studerende.

En rapport (7-10 normalsider) eller et digitalt produkt med tilhørende synopsis og fremlæggelse af selvvalgt problemstilling indenfor krop/sundhed på lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren – samt fagdidaktiske overvejelser, fx i form af en plan for et undervisningsforløb for en folkeskoleklasse med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling. I de fagdidaktiske overvejelser er der særligt fokus på at eleverne bliver i stand til aktivt at benytte viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed, samt forskellige sundhedsdiskurser. Form og indhold for det digitale produkt skal godkendes af underviseren.

Omfang

Maks. 10 normal sider pr. opgave

Bedømmelse

Så vel skriftlig præstation som fremlæggelse

Respons

Mundtlig respons, godkendt/ikke godkendt

 

Evaluering af modulet

Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være godkendte.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav

 

Oversigt over studieordning 2014 (LU 13, Frb.)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V