Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Pædagogisk ledelse

Fagets identitet

Linjefaget Pædagogisk ledelse handler om, hvor, hvorfor og hvordan ledelsesaspektet optræder i en professionel lærers virke. Faget tager udgangspunkt i problemstillinger fra forskellige ledelsesarenaer i skolen, herunder skoleledelse, afdelingsledelse, projektledelse, teamledelse og klasseledelse.

Centralt i linjefaget står den studerendes udvikling af personlige lederkompetencer. Dette sker i vekselvirkning mellem teori og praksis, og i samarbejde med andre studerende, med undervisere og med eksterne parter.

Den studerende vil i linjefaget arbejde på tre kvalifikationsniveauer; viden, færdigheder og kompetencer. Fagets fokus er at uddanne studerende, der kan omsætte deres uddannelse til professionens praksis.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence til at

a.       fastlægge, formulere og begrunde resultatmål

b.      definere og etablere strukturer, der understøtter muligheden for organisationers resultater

c.        motivere og engagere andre

d.      formulere og begrunde ønsket om at lede

a.       lede og lade sig lede i en kompleks organisation med mange interessenter

b.      forholde sig konstruktivt til medarbejderes og kollegers ressourcer og kompetencer

c.       identificere og forholde sig til ledelsesproblematikker i en række ledelsesarenaer

d.      lægge strategier for udmøntning af egne og andres beslutninger

e.       foretage begrundede valg af styringsværktøjer

f.       kommunikere effektivt gennem bevidsthed om mål, modtager, genre og medie

g.      reflektere over egen kompetenceudvikling i forhold til organisationens behov

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Skolen og dens kontekst

a.       Skolens professionalisering

b.      Skolen i den kommunale og statslige styringskæde

c.       Uddannelsespolitik og skole

d.      Organisationsteori herunder struktur, kultur og processer

e.       Relationer i organisationer herunder diskursteori og magtteori

Skolen som organisation og arbejdsplads

a.       De skiftende krydspres for ledere og for lærere herunder skolens mange interessenter og forskellige iagttagelsesperspektiver

b.      Kommunikation internt og udad organisationen herunder skole/hjem-samarbejde

c.       Principper for arbejdstidsplanlægning og skemalægning

d.      Samarbejde med offentlige instanser og faglige organisationer

e.       Personaleledelse herunder motivation, kompetenceudvikling, den vanskelige samtale og afdækning af ressourcer og kompetencer

f.       Ledelse af professionelle medarbejdere herunder medledelse

g.      Vurdering og brug af styringsværktøjer

Pædagogisk lederskab

a.       Værdimæssige og etiske dilemmaer mellem ledelsesfilosofi og praksis

b.      Strategisk kompetenceudvikling for ledelse og medarbejdere

c.       Den pædagogiske og didaktiske dimension i begrebet pædagogisk ledelse

d.      Det potentielle dilemma mellem det personlige engagement (selvrealiseringen) og de professionelle forpligtelser (loyaliteten)

e.       Udvikling af lederpersonlighed herunder personlig fremtræden

f.       Klasseledelse som lærerkompetence

g.      Evaluering og dokumentation

 

Pædagogisk ledelse på Institut for Skole og Læring

Indholdsbeskrivelse:

Undervisnings- og arbejdsformer:

Faget bygger på den præmis, at ledelse sker igennem ledelseskommunikation. Der arbejdes derfor med viden om og færdigheder i søgning i nationale og internationale forskningsdatabaser, fremlæggelse for og undervisning af medstuderende, ledelse af og deltagelse i arbejdsgrupper, planlægning og gennemførsel af projekter individuelt og sammen med andre, læsning og diskussion af faglige tekster på dansk, engelsk og de nordiske sprog, deltagelse i oplæg fra interne og eksterne undervisere, undersøgelser i praksisfeltet og arbejde med personlig fremtræden gennem fx rollespil. Nationale forsøgs-, forsknings- og udviklingsarbejder om undervisning såvel som om ledelse inddrages i videst muligt omfang.

Informations- og kommunikationsteknologiske redskaber indgår i såvel undervisningen som de studerendes selvstændige arbejde med faget.

Studieprodukter:

Den studerende udarbejder individuelt eller i samarbejde med andre ét studieprodukt pr. semester. Studieproduktet har ikke nødvendigvis form af et skriftligt arbejde. Hvert studieprodukt fungerer som indstillingsopgave i forbindelse med linjefagseksamen. Studieprodukterne skal imitere ledelsesopgaver fra skolens praksis fx breve til skolens interessenter, projektbeskrivelser, evalueringer, ansøgninger, strategi- og handleplaner, rollespil, coachingsamtale etc. Indhold i og krav til studieprodukterne fastlægges af holdets undervisere i linjefaget pædagogisk ledelse.

De fire studieprodukter fungerer som indstillingsopgaver og skal godkendes af én af holdets undervisere indenfor det pågældende semester. De fire godkendte studieprodukter er forudsætningen for at den studerende kan indstille sig til linjefagseksamen.

Den obligatoriske studietur:

Linjefaget indeholder en obligatorisk studietur, der skal belyse den internationale dimension af ledelse. Der kan fx besøges institutioner med en anderledes ledelseskultur i og omkring grunduddannelser.

Fagets samspil med praktikken:

Profillæreruddannelsens praktik på syvende semester fokuserer på kompetencemål, der omhandler ledelsesdimensionen og som supplerer de øvrige kompetencemål for fjerde årgangs praktik. Praktikundervisning- og vejledning varetages på skolen af en ressourceperson med lederansvar og særlige kompetencer i og erfaring med en eller flere  ledelsesarenaer.

Praktikken har følgende kompetencemål; som supplerer de almene kompetencemål for fjerde årgangs praktik:

1.      Den studerende skal kunne analysere en ledelsesmæssig problemstilling, lægge en velbegrundet strategiplan og kunne omsætte denne til konkret handling.

2.      Den studerende skal kunne identificere en kommunikativ problemstilling og vælge og anvende hensigtsmæssigt sprog og medie for at løse problemstillingen.

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

Holdets undervisere vurderer i fællesskab om den enkelte studerende har opfyldt deltagelsespligten. Deltagelsespligten opfyldes gennem følgende fire punkter:

1.      Aktiv deltagelse i undervisningen jf. beskrivelsen af fagets arbejdsformer

2.      Bestået praktik

3.      Fire godkendte indstillingsopgaver

4.      Deltagelse i fagets obligatoriske studietur

 

Titel

Indstillingsopgave 1: Projektplan for inklusion

Type/Form

Skriftlig to-delt opgave samt deltagelse i feedback

Omfang

Maksimum 5 normalsider samt mundtlig feedback på medstuderendes opgave

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt

Respons

Skriftlig individuel feedback fra underviser og mundtlig feedback fra medstuderende

Afleveringsfrist

5. december

 

Titel

Indstillingsopgave 2: Skolekulturanalyse

Type/Form

Skriftlig

Omfang

Minimum 7 og maksimum 10 normalsider

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt

Respons

Mundtlig indviduel feedback

Afleveringsfrist

1. april

 

Titel

Indstillingsopgave 3: Internationalt udsyn

Type/Form

Skriftlig

Omfang

Minimum 7 og maksimum 10 normalsider

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt

Respons

Mundtlig indviduel feedback

Afleveringsfrist

1. oktober

 

Titel

Indstillingsopgave 4: Lederens strategiplan med kommunikativ problemstilling

Type/Form

Mundtlig fremlæggelse med understøttelse af valgfrit medie

Omfang

30 minutter

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt

Respons

Mundtlig feedback fra hold og underviser

Afleveringsfrist

 

 

Titel

Obligatorisk studietur

Type/Form

Studierejse

Omfang

4-7 dage

Bedømmelse

Godkendelse ved fremmøde

Respons

Mundtlig individuel feedback

Afleveringsfrist

7. semester

 

 

 

Prøve:

Linjefagsprøve er mundtlig og består af 45 min. forberedelse og 45 min. prøve inkl. votering. Der foretages lodtrækning mellem et antal beskrivelser af praksisdilemmaer på hver maksimalt 1 normalside plus evt. bilag fra de forskellige ledelsesarenaer. Den studerende skal demonstrere kompetence til at analysere praksisdilemmaet gennem teori og beskrive processen hen imod en løsning for professionens praksis samt gøre rede for de opgaver en leder i den givne situation må påtage sig.

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Mundtlig, individuel prøve

Form

Samtale om et lodtrukkent praksisdilemma.

Varighed (inkl. votering)

Forberedelsestid: 45 min.

Prøvetid: 45 min. inkl. votering

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningen i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøven

For at kunne indstille sig til prøven skal den studerende kunne dokumentere

1.      Bestået praktik

2.      Fire godkendte indstillingsopgaver

3.      Deltagelse i fagets obligatoriske studietur

4.      Opfyldt deltagelsespligt i øvrigt

Karaktergivning

Der gives én samlet karakter efter 7 trinsskalaen.

Ekstern censur.

 

Oversigt over studieordning 2014 (LU 07, Frb.)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V